Film, virkelighed og historie

Vi bliver grebet af historien i spillefilm, fordi vi lever os ind i handlingen og identificerer os med hovedpersonerne. Fordi vi lader os gribe af spillefilm, påvirker de os. Billederne og lyden er med til at give os nogle forestillinger om verden. Det gælder også historiske spillefilm – altså film, hvor handlingen foregår på et tidspunkt i fortiden.

Historiske spillefilm former vores forestillinger om, hvad der skete, og hvordan personerne var og tænkte på det tidspunkt, hvor handlingen foregår. Derfor er det vigtigt at forholde sig til historiske spillefilm, fx ud fra spørgsmål som:

  • Hvad er det for historier, der er i historiske spillefilm?
  • Fortæller historiske spillefilm sandheden om fortiden?
  • Hvordan påvirker de vores forestillinger om fortiden?

Denne video er en del af HistorieLabs onlinekursus om Historie i spillefilm

Klik her for at se alle læringsvideoer