Britiske lærere, der arbejder med globalhistorie ved at agere arkæologiske genstande, som på fotos er placeret på gulvet efter det sted de er fundet. Foredragsholder Kate Moorse til højre.
Konferencen Inspiring Primary History var arrangeret i et samarbejde mellem Historical Association, Schools History Project (med base på Leeds Trinity University) og British Museum. Konferencen foregik den 30. januar fra 10-16 på British Museum midt i London, og deltagerne var hovedsageligt historielærere i engelske Primary schools, der underviser elever fra 5 -11 år. Herudover var der enkelte museumsfolk fra andre steder i England.
Dagens program åbnede med en forelæsning af Mike Madison, der som fagdidaktiker i en årrække har arbejdet i et departement der står for læreplaner og deres implementering, om fagets udfordringer i England anno 2016. Dernæst fulgte 2 workshops, afbrudt af en frokostpause, og så en afsluttende forelæsning af konsulent og fellow i Schools History Project Kate Morse, om Global History. De to workshops jeg havde tilmeldt mig, hed ”Literacy-boosting history lessons” og ”Teaching prehistory”.
Første foredrag havde titlen Mission Possible, fordi der har været en tendens til at mene at historiefaget, med de rammer det har, er umuligt at gennemføre ordentligt. Mike Madison lagde sit fokus på hvordan denne mission kunne gøres possible, ved at fokusere på løsninger af 6 problemer i faget:
- Manglende opmærksomhed på fagets mål og formål blandt lærere og elever i undervisningen
- Manglende opmærksomhed på hvor lidt læreplanen dikterer indhold – og hvor stor frihed læreren derfor faktisk har i planlægning af undervisningen på dette punkt
- Literacy’s dominans i faget: Der blev sagt følgende 3 sætninger, som indikerer hvor meget (for meget) literacy fylder I historiefaget I England: ”History is just a vehicle for literacy”, “History has been hijacked by literacy” og: ”We have to reclaim our subject back from literacy!”
- Manglen på grundbøger – at læreren selv må finde materialer fra hjemmesider og emnebøger
- Lærernes historiefaglige viden er for svag
- Mangel på ordentlige redskaber til evaluering og vurdering af elevernes historiefaglighed
Nogle af disse udfordringer virker identiske med dem vi oplever i Danmark. Eksempelvis minder punkt 1, 2 og 6 meget om de udfordringer der har været med at få implementeret Forenklede Fælles Mål. Til gengæld er literacy-udfordringen ret fremmed for os i Danmark, hvor man vel tør hævde at i hvert fald skriftlighed kun spiller en ganske minimal rolle i historiefaget. Manglen på grundbøger studsede jeg også over – i Danmark kunne man hævde at problemet er det modsatte, med grundbogens meget styrende rolle (jf. Historiefaget i fokus).
Endnu mere interessant er et lille indblik i lærernes egne tanker om hvad der virker og hvad der ikke virker i deres daglige historieundervisning. Deltagerne skulle i par summe over hvad de selv har erfaring med virker godt – og hvad der ikke virker i deres egen historieundervisning.
De ting der kom frem i forhold til hvad der virker, var Dagbogsøvelser, genstande, detektivtilgang, og steder (i dette tilfælde en ekskursion til Stonehenge). At dagbogsøvelser fylder så meget, er endnu et udtryk for at engelske elever tilsyneladende skriver meget mere i faget, allerede fra de er ret små. Genstande og steder tror jeg også mange danske lærere ville nævne som noget der virker, men detektivtilgang er også et typisk karaktertræk ved engelsk undervisningspraksis, hvor historisk tænkning, do history og det der kaldes inquiry-based learning, er dominerende – til forskel fra hvad praksis synes at være i Danmark.
Det lærerne nævnte, som de synes IKKE virker, eller ”er mest udfordrende”, var: Så hyppigt at skulle teste eleverne, andre lærere der ikke ved noget om historiefaget, og det svære i at huske/implementere the inquiry-approach. Her er igen markante forskelle: at man tester børn på 5-11 år i historie er i sig selv langt fra dansk praksis. At the inquiry-approach volder problemer kan måske forklare hvorfor der synes at være så lidt af den i dansk praksis, på trods af fælles måls læggen op til det.
Men at have kolleger, som ikke ved hvad faget handler om, kan måske godt genkendes som et problem hos danske lærere (jf. Historiefaget i fokus). Til gengæld fremgik det at hver skole har en subject leader, også for historie, som skolelederen er ansvarlig for er kompetent til sit hverv, hvilket i sig selv må være en styrkelse af fagligheden.
Andre tankevækkende forskelle jeg stødte på i løbet af konferencedagen:
- At man i England tilsyneladende helt automatisk tænker geografi og historie som de to mest beslægtede fag – og hvilke implikationer dette mon har i forhold til, som i Danmark, typisk at tænke historie primært beslægtet med religion og samfundsfag.
- At der lod til blandt lærere og foredragsholdere at være enighed om at det primære mål for al historieundervisning er ”To enable pupils to make balanced judgements”. Igen et udtryk for den mere markante tradition for historisk tænkning der er i England.
- At Global history er et meget hot fænomen. Ikke alene handlede et af de to foredrag om dette helt specifikt, men det var også et begreb som lærerne ofte tog i deres mund i løbet de forskellige workshops. Selv departements-manden begyndte sit foredrag, som ellers handlede om noget helt andet, men en kort Global History-film fra youtube.
- Og så den forskel at alle de lærere, som jeg spurgte hvordan de fik deres skole til at betale de 1200 kr. konferencen kostede, helt forundrede sagde at selvfølgelig gjorde skolen det – det er ikke noget man spørger om, men noget man meddeler sin skole at man deltager i. Men det er selvfølgelig ikke sikkert at det var et repræsentativt udsnit af engelske skoler der var med på denne konference.