Historiefaget i fokus – dokumentationsindsatsen

Efter i foråret at have besøgt 28 skoler, hvor vi har observeret undervisning og interviewet lærere og elever, er vi nu godt i gang med at bearbejde de mange indtryk fra besøgene. I det følgende kan du læse om et par af vores foreløbige iagttagelser.
Videncentret har med besøg på 28 skoler landet over sat historieundervisningen under lup. Foto: Colourbox.

 

Mønstre og tendenser i historiefaget i skolerne

HistorieLab har i foråret været på besøg hos 28 skoler landet over. Her har vi været vidner til meget forskelligartet undervisning og tilgange til faget. Det har været og er lidt af en øjenåbner. Men vi ser også nogle mønstre og tendenser på tværs af skoler, klassetrin og landsdele, som sikkert vil være interessante for historielærere at få indblik i.

Her følger nogle af vores foreløbige iagttagelser:

Hvad lærer man egentlig i historie?

Forståelsen af, at man lærer noget særligt i historie, er et fællestræk hos både lærere og elever. Alle er overbeviste om, at faget har et særegent genstandsområde – men det er svært at sætte ord på, hvad dette nærmere består i.

De fleste, både elever og lærere, lægger ud med ”viden om fortiden” som et element. At elever forholder sig således er forståeligt – de spejler i mange sammenhænge deres læreres tilgang til faget. I samtaler bliver det dog hurtigt tydeligt for alle parter, at ”viden for fortiden” ikke er et tilstrækkeligt svar. Man beskæftiger sig jo også med ”fortiden” i mange andre skolefag. Så hvad det egentlig er historiefaget beskæftiger sig med – hvad vi lærer eleverne – står lidt ubesvaret hen.

Det interessante er, at det er relativt nemt for både lærere og elever at sætte ord på genstandsområder for fag som dansk, engelsk, matematik etc. Man lærer at læse, skrive, tale et fremmedsprog og regne, men hvad lærer man egentlig i historie? Og hvad er det særegne genstandsområde for historie.

Progression i faget gennem viden og (kilde)kritisk sans

Det er også et fællestræk på tværs af skoler og undervisningstilgange, at faget i praksis består af to overordnede tilgange: Først handler det om at opbygge elevernes viden om alt det fortidige – dvs. give dem en baggrundsviden. Og som det andet (når eleverne har fået en viden) handler undervisningen om kildearbejde og det at udvikle kritisk sans og at kunne forholde sig til fx tekster i faget.

Vi fornemmer i den sammenhæng, at historieundervisningen mange steder − og i overensstemmelse med Fælles Mål − løsriver sig fra kanonpunkterne. Det sker samtidig med, at disse også mange steder stadig udgør et væsentligt element i strukturering af undervisningen.

Det interessante her er, at trods denne gradvise bevægelse mod løsrivning og i øvrigt det forhold, at der foregår masser af kildearbejde i undervisningen, så eksisterer der alligevel under undervisningens overflade en forestilling om en absolut kanontænkning i faget. Der ER så at sige bestemte begivenheder, perioder, emner etc. som eleverne er NØDT til at kende – for at kunne arbejde videre i faget.

Lærernes ønskeseddel

Udover ønsket om mere tid – historie opleves som et forberedelsestungt fag, særligt for de lærere som ikke har lang erfaring at trække på − så står også netværk og faggruppeudvikling højt på historielæreres ønskeseddel. Der sidder rundt om i landet historielærere, som føler sig mutters alene om faget og undervisningen – ikke nødvendigvis kun pga. manglende fagkolleger eller tid/ressourcer, men ofte også pga. det der omtales som ”en manglende kultur” omkring dette.

HistorieLab er meget opmærksom på problemstillingen. Vi arbejder på forskellige niveauer – og ikke mindst i samarbejde med historielærere − på tiltag, der kan være med til at afhjælpe det. Udvikling af fagkultur er dog også et anliggende lokalt. På den enkelte skole, mellem skoler lokalt og regionalt. Vi synes derfor, det er vigtigt at få pointen ud med dette nyhedsbrev.

Kommentarer
  1. 11. december 2017 skrev Karina:

    Vi sidder og laver en opgave om tal på hvordan historieundervisningen påvirker elevers motivation. Jeres undersøgelse og den kvantitative undersøgelse, hvor finder man tal og statistikker på den.
    Mvh Karina og gruppe