Få sammenhæng i historieundervisningen

Historieundervisningen strækker sig over såvel indskoling, mellemtrin og udskoling. Det er almindeligt, at eleverne flere gange skifter lærer i faget. Samtidigt er det få skoler, der har fagteams på tværs af årgangene. Derfor er det en udfordring at skabe sammenhænge i historieundervisningen fra 3. til 9. klasse.

Udviklingsarbejdet sigter på at udarbejde og afprøve tidsøkonomiske modeller for, hvordan historielærere på tværs af årgange kan planlægge og tilrettelægge undervisningen, så eleverne oplever sammenhæng og progression. Der er således tale om en tværgående faggruppeudvikling.

Hvordan kan udviklingsprojektet gennemføres

Deltagerne i udviklingsprojektet bør repræsentere hvert af de tre trin. Projektet skal resultere i modeller for tværgående samarbejde og evt. en form for læseplan for historiefaget.

Ansøgningsfrist: 9. januar 2017

Ansøgningen skal indeholde:

  • I emnefeltet skrives ”udviklingsprojekter 2017-2018”
  • Projektets titel
  • Projektets mål
  • Kort beskrivelse af projektet (max. 200 ord)
  • Kort om overvejelse over forventet output, og hvordan projektets viden kan deles/formidles
  • Foreløbig tidsplan
  • Budget (arbejdstimer – gerne fordelt på enkelte opgaver)
  • Evt. andre relevante oplysninger, fx øvrige omkostninger i tilknytning til udviklingsprojektet, der søges dækket; særlige tematikker, der ønskes bistand fra HistorieLabs konsulent til
  • Skole (navn på ansvarlig skoleleder eller medarbejder i skoleforvaltningen)
  • Deltagere (navn + skole + underviser i historie på xx klassetrin)
  • Tovholder (navn, mail, tlf.)
  • Underskrift (ansvarlig fra skoleforvaltning eller skoleleder)

Send din ansøgning til historieLab@ucl.dk

Ansøgningen sendes til ovenstående e-mail adresse som vedhæftet fil.