Lær dine elever at tænke historisk

Kompetencemålene i Forenklede Fælles Mål lægger op til, at eleverne lærer at tænke historisk.Udviklingsprojektet handler om at udvikle og afprøve undervisningsforløb, der styrker elevernes forudsætninger for at reflektere historisk. Det er forløb der lægger op til, at eleverne

  • overvejer et historisk indholds betydning i fortid og nutid
  • belyser deres spørgsmål og problemstillinger ved hjælp af kilder
  • arbejder med kontinuitet og forandring i historiske perioder
  • diskuterer sammenhænge mellem årsager og konsekvenser i historiske begivenheder.

Det betyder, at det er eleverne, der må være aktive og skabe historie. Men det er læreren, der sætter gang i processen – bl.a. ved måden at formulere opgaver på, og hvordan aktiviteter sættes i gang.

Hvordan kan udviklingsprojektet gennemføres

Udviklingsprojektet er relevant for undervisere på alle klassetrin. Det er en fordel at flere lærere evt. fra flere skoler deltager udviklingsprojektet, men én lærer kan også gennemføre det alene.

  • Introduktion: Videooplæg med inspiration og konkrete ideer til at få eleverne til at tænke og ”gøre” historie.
  • Deltagerne tilrettelægger og eksperimenterer med kortere forløb eller sekvenser af forløb, der understøtter elevernes historiske tænkning.
  • På baggrund af erfaringerne planlægger og afprøver deltagerne et eller flere emne/temaforløb
  • Undervisningsforløbene og beskrivelsen af dem er en væsentlig del af afrapporteringen.
  • Til hvert udviklingsprojekt tilknytter HistorieLab en konsulent.

Ansøgningsfrist: 9. januar 2017

Ansøgningen skal indeholde:

  • I emnefeltet skrives ”udviklingsprojekter 2017-2018”
  • Projektets titel
  • Projektets mål
  • Kort beskrivelse af projektet (max. 200 ord)
  • Kort om overvejelse over forventet output, og hvordan projektets viden kan deles/formidles
  • Foreløbig tidsplan
  • Budget (arbejdstimer – gerne fordelt på enkelte opgaver)
  • Evt. andre relevante oplysninger, fx øvrige omkostninger i tilknytning til udviklingsprojektet, der søges dækket; særlige tematikker, der ønskes bistand fra HistorieLabs konsulent til
  • Skole (navn på ansvarlig skoleleder eller medarbejder i skoleforvaltningen)
  • Deltagere (navn + skole + underviser i historie på xx klassetrin)
  • Tovholder (navn, mail, tlf.)
  • Underskrift (ansvarlig fra skoleforvaltning eller skoleleder)

Send din ansøgning til historieLab@ucl.dk

Ansøgningen sendes til ovenstående e-mail adresse som vedhæftet fil.