Hensigtsmæssige arbejdsformer (og organisationsformer) i faget

Det er en udbredt praksis, at læreren først formidler grundlæggende viden om et emne, før eleverne selv deltager aktivt, fx i form af et gruppearbejde. Generelt oplever eleverne derfor, at det er læreren (og lærermidlerne), der fastlægger undervisningens indhold, formulere opgaverne og bestemmer organisationsformer – og at de, som elever, har begrænset indflydelse.

En del elever giver udtryk for, at de oplever faget som ”tungt”, når læreren er meget ”på”, og de skal tage noter.

I en kompetenceorienteret og målstyret undervisning skal det i højere grad være eleverne, der fra begyndelsen er aktive. Lærerens opgave er at udfordre elevernes forhåndsopfattelser, skabe nysgerrighed og interesse, så de selv er aktive i en målsætning og læreprocesser.
Sigtet med projektet er, at deltagerne udvikler og afprøver undervisningskoncepter, der bygger på, at elevernes forståelse af, hvorfor noget (fx viden om fortiden) er vigtigt at vide, hvordan de kan undersøge det, og hvad de kan bruge denne viden til. HistorieLab tilbyder (video)oplæg til inspiration.

Projektet kan fx have fokus på et eller flere af nedenstående:

  • Hvordan udfordres eleverne – valg af (igangsættende spørgsmål og aktiviteter)?
  • Problemorienterede/projektorienterede arbejdsformer
  • Det gode gruppearbejde – hvad egner sig til denne organisationsform?
  • Kan it-værktøjer facilitere elevernes aktivitet og udbytte i faget?
  • Udvikling og afprøvning af varierede/andre måder at lære på, fx (rolle)spil
  • Flipped Classroom i historie

Ansøgningsfrist: 4. marts 2016

Ansøgningen skal indeholde:

  • I emnefeltet skrives ”udviklingsprojekter 2016-2017”
  • Projektets titel
  • Projektets mål
  • Kort beskrivelse af projektet (max. 200 ord)
  • Kort om overvejelse over forventet output, og hvordan projektets viden kan deles/formidles
  • Foreløbig tidsplan
  • Budget (arbejdstimer – gerne fordelt på enkelte opgaver)
  • Evt. andre relevante oplysninger, fx øvrige omkostninger i tilknytning til udviklingsprojektet, der søges dækket; særlige tematikker, der ønskes bistand fra HistorieLabs konsulent til
  • Skole (navn på ansvarlig skoleleder eller medarbejder i skoleforvaltningen)
  • Deltagere (navn + skole + underviser i historie på xx klassetrin)
  • Tovholder (navn, mail, tlf.)
  • Underskrift (ansvarlig fra skoleforvaltning eller skoleleder)

Send din ansøgning til historieLab@ucl.dk

Ansøgningen sendes til ovenstående e-mail adresse som vedhæftet fil.