Hvordan gøres historie relevant og vedkommende for (alle) elever?

Mange elever interesserer sig umiddelbart for fascinerende og dramatiske fortællinger om fortidige personer og hændelsesforløb. Men begivenhederne må ikke ligger for langt tilbage. Ældre historie (mere end 200 år gammelt) anses af mange elever som mindre interessant end nyere.

En del elever mener, at indholdet i historie skal have betydning i dag for at være relevant. Samtidig har mange elever svært ved at se sammenhænge mellem deres verden og hverdagsliv og det, de arbejder med i historie.

Udviklingsprojektet fokuserer på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så eleverne oplever, at de kompetencer (viden og færdigheder), de tilegner sig, har betydning, er meningsfulde og brugbare som ”redskaber” til at forstå sig selv i tid og rum og orientere sig i deres samtid og tage bestik af fremtiden?

HistorieLab tilbyder (video)oplæg og artikler om tematikken. Deltagerne kan evt. vælge at undersøge, om det forudsætter et vist niveau af kognitiv udvikling (modenhed) hos eleverne at forstå sammenhænge mellem fortid, nutid og fremtid.

En anden mulighed kan være, at deltagerne undersøger fremgangsmåder og didaktiker, der gør det motiverende og meningsfuldt for eleverne at beskæftige sig med ældre historie.

Ansøgningsfrist: 4. marts 2016

Ansøgningen skal indeholde:

  • I emnefeltet skrives ”udviklingsprojekter 2016-2017”
  • Projektets titel
  • Projektets mål
  • Kort beskrivelse af projektet (max. 200 ord)
  • Kort om overvejelse over forventet output, og hvordan projektets viden kan deles/formidles
  • Foreløbig tidsplan
  • Budget (arbejdstimer – gerne fordelt på enkelte opgaver)
  • Evt. andre relevante oplysninger, fx øvrige omkostninger i tilknytning til udviklingsprojektet, der søges dækket; særlige tematikker, der ønskes bistand fra HistorieLabs konsulent til
  • Skole (navn på ansvarlig skoleleder eller medarbejder i skoleforvaltningen)
  • Deltagere (navn + skole + underviser i historie på xx klassetrin)
  • Tovholder (navn, mail, tlf.)
  • Underskrift (ansvarlig fra skoleforvaltning eller skoleleder)

Send din ansøgning til historieLab@ucl.dk

Ansøgningen sendes til ovenstående e-mail adresse som vedhæftet fil.