Samarbejde i fagteam – helhedstænkning i faget

Det er almindeligt, at skoler er opdelt i afdelinger (indskoling, mellemtrin og udskoling), hvilket indebærer flere skift af undervisere i skolefaget. Kun få skoler har fagteams på tværs af årgangene.

Videndeling og kollegavejledning på tværs er derfor ofte begrænset. Undersøgelser viser, at i indskolingen og delvist på mellemtrinnet, er kompetencedækningen i historie forholdsvis lav, og nogle udskolingslærere mener, at de må begynde ”forfra” med faget, når de får eleverne i 7. klasse.

Udviklingsarbejdet sigter på at udarbejde og afprøve funktionelle (tidsøkonomiske) modeller for, hvordan historielærere løbende kan være i dialog og dele viden på langs af årgangene. Inspiration kan evt. hentes på de (få) skoler, hvor man har fagteams på langs.

Ansøgningsfrist: 4. marts 2016

Ansøgningen skal indeholde:

  • I emnefeltet skrives ”udviklingsprojekter 2016-2017”
  • Projektets titel
  • Projektets mål
  • Kort beskrivelse af projektet (max. 200 ord)
  • Kort om overvejelse over forventet output, og hvordan projektets viden kan deles/formidles
  • Foreløbig tidsplan
  • Budget (arbejdstimer – gerne fordelt på enkelte opgaver)
  • Evt. andre relevante oplysninger, fx øvrige omkostninger i tilknytning til udviklingsprojektet, der søges dækket; særlige tematikker, der ønskes bistand fra HistorieLabs konsulent til
  • Skole (navn på ansvarlig skoleleder eller medarbejder i skoleforvaltningen)
  • Deltagere (navn + skole + underviser i historie på xx klassetrin)
  • Tovholder (navn, mail, tlf.)
  • Underskrift (ansvarlig fra skoleforvaltning eller skoleleder)

Send din ansøgning til historieLab@ucl.dk

Ansøgningen sendes til ovenstående e-mail adresse som vedhæftet fil.