8. april 2016

Migration før og nu – sammenbrud eller berigelse?

Sæt kryds i kalenderen den 8. april 2016, og glæd dig til denne første konference for alle landets historielærere.

Gennem medierne hører vi om, at Europa i disse år oplever de mest massive flygtningestrømme siden 2. verdenskrig. Dagligt fortælles der historier om, hvordan flygtninge fra Mellemøsten og Afrika krydser Middelhavet og vandrer op gennem Europa, og hvordan flere lande begynder nu at lukke grænserne. Alle steder foregår der en heftig debat om, hvordan man skal forholde sig til denne migration, og om de mange migranter er en trussel eller en berigelse for de lande, som de ankommer til.

Historiedidaktisk Netværk vil på denne første fælles konference sætte fokus på, hvordan man inddrager dette højaktuelle tema i historieundervisningen. Der er sammensat et program med faglige oplæg om hvordan historien kan bruges og er blevet brugt i forhold til den aktuelle flygtningesituation, workshops med didaktisk dialog på tværs af uddannelsesniveauerne og en afsluttende politisk debat med fokus på, hvilke muligheder og udfordringer migrationen giver for de europæiske lande.

Tid: Fredag d. 8. april 2016 kl. 10.00-16.05
Sted: Nationalmuseet, København
Pris: 500 kr. inkl. moms
Tilmeldingsfrist den 27. marts 2016

Dagens program

9.30-10.00: Kaffe og indskrivning

10.00-10.15: Velkomst

10.15-11.00: Jeanette Varberg: Mennesket er født som vandrer for at overleve
De kommer sejlende over Middelhavet i titusindvis. Familier vandrer i store flokke over de støvede mellemøstlige sletter. Krig, afmagt og sult driver dem på flugt mod et bedre sted. Det ligner den migrationskrise, Europa står midt i. Men det er en 3.200 år gammel krise, som bragte store civilisationer til fald. Fortidens erfaringer kan give en bedre og mere reflekteret forståelse af samfundsmekanismer i nutiden, og dermed er fortiden altid aktuel.

11.00-11.45: Brian Arly Jacobsen: Politiske repræsentationer af flygtningen i det 20. århundrede
Hvordan er flygtninge blevet opfattet i 1900-tallets politiske debat? Foredraget tager udgangspunkt i debatter i Rigsdagen/Folketinget om forskelle og ligheder i opfattelsen af flygtningegrupper såsom jødiske flygtninge fra pogromer i Rusland, flygtninge fra Nazityskland og flygtninge fra Mellemøsten. Debatterne siger noget om danske politikeres viden om og opfattelse af disse migrantgrupper og deres sociale, politiske og kulturelle baggrund.

11.45-12.00: Benny Christensen om Europarådsprojekt med titlen ”Educating for diversity and democracy: teaching history in contemporary Europe”

12.00-12.45: Frokost

12.45-13.45: 1. runde med workshops inden for temaet Migration.

13.45-14.45: 2. runde med workshops inden for temaet Migration.

Se temaer for workshops nedenfor

14.45-15.00: Kaffe

15.00-16.00: Politisk debat med tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (Radikale Venstre) og udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (Dansk Folkeparti) om Danmark og flygtningekrisen

16.00-16.05: Farvel og tak for i dag

Tilmelding

Tilmeld dig konferencen her

Deadline for tilmelding: 27. marts 2016.

Ved tilmelding skal du vælge 2 af følgende workshops:

Workshops

Migration på spil i undervisningen v. Ivajlo Holm-Jensen

 Brug af museer i undervisningen v. Immigrantmuseet

Kulturmøder – fra fascination og sammenstød tilhybrider og performativitet v. Nanna Bøndergaard Butters

Migration og levende billeder – et historiefagligt perspektiv v. Hans-Christian Christiansen, RUC

Faglig eksamen i flygtningeemnet (folkeskolens nye prøveform) v. Rasmus Bergstedt

Flere medier giver bedre formidling/v. Søren Hein Rasmussen & Esben Kjær Ravn

 

Historiedidaktisk Netværk er et nystartet dialogforum for historielærere på alle niveauer i uddannelsessystemet. I styregruppen for netværket sidder repræsentanter fra:

  • FALIHOS/Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag
  • Foreningen af Historielærere ved Handelsgymnasiet
  • Historielærerforeningen for stx & hf
  • Foreningen af Historielærere ved Læreruddannelsen
  • HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling