Migration og levende billeder – et historiefagligt perspektiv

v. Hans-Christian Christiansen, adjunkt, Ph.d. v. Copenhagen Business Academy og konsulent på AVU-medier.

Menneskelig migration har været et genkommende tema i filmhistorien, fra tidlige dokumentar- og spillefilm til nutidens autentiske klip på YouTube. Temaet for denne workshop er de levende billeders potentialer i den historiefaglige belysning af migration.

Først diskuteres brugen af levende billeder til belysning af migration i historiefagligt og kritisk perspektiv (kildekritik, objektivitet, ophavsret) og temaets nuancer belyses: håb og drømme, multikulturalisme, integration, flygtningeperspektivet. Herefter diskuteres i grupper, hvordan konkrete filmklip gennem deres indhold og form kan bidrage til at sætte historiefaglig perspektiv på migration.

Afslutningsvis diskuteres, hvad ’best practice’ for historiefagligt arbejde med film om migration kunne være.