29. oktober 2015

Museet i skolen og skolen i museet

Konference tema: ’Den åbne skole’: hvordan samarbejdet mellem skole og museum konkret kan udbygges på en nyskabende og især elev-inddragende vis. Tag den nyeste viden om unge som samarbejdspartnere i udviklingsprocesser med hjem. Hør om udviklingsprojektet ’Elev-design’. Og hop ombord i et skole-museumsnetværk, hvor I dagen igennem udveksler ideer, erfaring, metoder og inspirerer hinanden.
Foto: Troels Romby Larsen.

 

  • Er du underviser i grundskole, gymnasium eller museumsformidler?
  • Er du interesseret i at inddrage elever i udviklingsprocesser?
  • Ønsker du inspiration til at åbne din undervisning mod omverdenen og udnytte museernes læringspotentiale f.eks. i understøttende undervisning?
  • Vil du gerne have konkrete ideer med hjem, som du kan bruge i morgen?

Så er denne konference noget for dig.

Læs programmet for konferencen “Museet i skolen og skolen i museet her

 

Tilmeld dig her

 

En inspirerende konference: det kommer du til at opleve

 

  • Keynoteoplæg
    Mød professor Allison Druin fra University of Maryland, og hør hendes spændende forskning og erfaringer med børn og unge som samarbejdspartnere i udviklingsprocesser. Mød PhD Sally Thorhauge og hør hende fortælle om forskning og forsøg med design af nye former for tværfagligt samarbejde mellem skoler og museer, der kan skabe grobund for større elevinddragelse
  • Best practice
    Billund Museum og Give-Egnens Museum fremlægger deres gode erfaringer med at lade elever være med-designere i udviklingen af undervisningsforløb. Projekterne er inspireret af Allison Druins forskning.
  • Walk the talk
    Mød kolleger og få mulighed for at udveksle ideer, viden og kontaktoplysninger. Skab netværk mellem undervisere/formidlere på gymnasier, folkeskoler og museerne, og mød kolleger, der står parat med erfaringer om elevinvolverende aktiviteter. Der vil løbende være korte intervaller med korte udvekslinger.
  • Battle – Ideer til samarbejde
    Parallelt med konferencen arbejder elever fra folkeskoler og gymnasier i en ”Battle” om at skabe ideer til at samarbejde på de mest inspirerende måder. Resultaterne inddrages i korte sekvenser på konferencen.

Det siger eleverne fra udviklingsprojektet ‘Elev-design’:

 ”Det er en proces, hvor man skal ind og trække fra sine egne erfaringer og viden, hvilket jeg synes er en glimrende måde”.

”Det er jo forskelligt, hvordan man lærer bedst fra person til person, men fælles for os alle er nok, at vi lærer ekstremt godt , når vi selv er med i processen. Altså det at gøre tingene, mens man lærer dem, er på mange områder afgørende for, hvor meget man som person lærer”.

 ”Man skal give eleverne mulighed for selv at tage ansvar og selv få fingrene i arbejdet. Det er vigtigt, at vi unge, der besøger museet, får mulighed for at skabe nogle indtryk, og dette gør man ikke på samme måde, hvis man blot hører en person snakke”.

 

Praktiske informationer:

Konferencen finder sted: Torsdag den 29. oktober 2015.
Tidsrum: Kl. 09.30-16.00.
Sted: UCL, Vejlevej 2, 7300 Jelling (Intercitytoget – Herning/Struer kører lige til døren).
Pris: kr. 300,- inkl. moms.

Yderligere oplysninger:
Vedrørende konferencens indhold: Marie Bonde Olesen mbol1@ucl.dk og Henrik Ottosen heot@ucl.dk.
Administrative spørgsmål: konferencesekretær Helle Nielsen 6318 4014 / hsni1@ucl.dk

Baggrund

HistorieLab afholder i samarbejde med Give-Egnens Museum, Billund Museum og UCL’s lærer- og pædagoguddannelse i Jelling – samt med støtte fra Kultur Styrelsen – konferencen om at åbne museer og skoler for hinanden. Konferencen ligger i forlængelse af et udviklingsarbejde på Billund og Give-Egnens Museum om ‘Elevdesign’ – et projekt hvor elever fra folkeskole og ungdomsuddannelse indgik som designpartnere i udviklingen af undervisningsforløb.