Nyt undervisningsforløb om konspirationsteorier til udskolingen

Overvejer du at arbejde med emnet konspirationsteorier og alternative forklaringer i næste skoleår? Så har HistorieLab udviklet et nyt undervisningsforløb, der giver en række konkrete ideer til, hvordan emnet kan gribes an i udskolingen. Forløbet træner elevernes kildekritiske kompetencer, når de blandt andet skal forholde sig til, hvilken betydning konspirationsteorier har i vores samfund og demokrati.

Foto: Wikimedia Commons

Det nye undervisningsforløb “Konspirationsteorier: Hvem var de skyldige?” undersøger,  hvordan konspirationteorier er opstået, og hvordan de har udviklet sig gennem tiden.  Det tværfaglige forløb om konspirationsteorier kan således opøve elevernes evner til at genkende, analysere og forholde sig kildekritisk til politisk propaganda og til at få forståelse for mekanismerne bag mere generelle manipulationer online.

Se undervisningsforløbet “Konspirationsteorier: Hvem var de skyldige?” her

Forløbet skal give eleverne konkrete redskaber til at analysere konspirationsteorier og værktøjer til at skelne mellem konspirationer og konspirationsteorier, herunder hvordan teoritekster om konspirationsteorier kan anvendes i analysen og fortolkningen af konspirationsteorier. Arbejdet med en konspirationsteori er ikke et spørgsmål om at søge at modbevise den, men at identificere den som en konspirationsteori, som er opstået på et bestemt tidspunkt i historien.

Klassetrin: 7.-9. klassen
Omfang: Forløbet er mellemlangt, 5-8 lektioner.

Forløbet giver desuden mulighed for tværfaglighed med kompetencemål for både historie og samfundsfag

Hvordan arbejder man med konspirationsteorier i undervisningen?

Hvis du mangler konkrete værktøjer til, hvordan du griber emnet an i undervisningen, er der hjælp at hente i artiklen “Konspirationsteorier i historieundervisningen, sådan!“. Artiklen giver konkrete redskaber til, hvordan læreren kan gribe emnet an i de ældste klasser og på ungdomsuddannelserne. Desuden beskrives hvilke elementer, eleverne bør arbejde med, hvis de skal nå til en mere problemorienteret forståelse af fænomenet konspirationsteorier.

Konference: Demokratiet under pres

Hvad kan historiefaget tilbyde eleverne i en verden med en overvældende informationsstrøm præget af politisk spin, misinformation, falske nyheder og konspirationsteorier? Og hvilke konkrete redskaber kan historiefaget udstyre eleverne med, så de bliver i stand til at tage stilling på et kvalificeret grundlag og handle derefter? Disse spørgsmål sættes der spot på, når Historiedidaktisk Netværk med HistorieLab afholder konferencen “Demokratiet under pres” den 28. september 2018 på Rødkilde Gymnasium i Vejle.

Læs mere og tilmeld dig konferencen her
Kommentarer
  1. 14. juni 2018 skrev Lad os prøve at modsige os selv lidt mindre:

    Nu skal folkeskolens elever i de øverste klassetrin fodres med det rene nonsens, nemlig idéen om at konspirationsteorier ikke kan falsificeres. En idé som samme forfatter selv modsiger, i selv samme tekst-afsnit hvori påstanden blev fremsat! Dette står til skue i det ovenfor beskrevne undervisningsforløb.

    Materiale fremsætter den ganske korrekte påstand, at der tidligere i historien har fundet konspirationer sted. Men hvordan har forfatteren, eller nogen andre, dog kunne komme til denne erkendelse, al den stund at han lige har sagt, at konspirationsteorier ikke kan falsificeres…? Førend vi eventuelt kan erkende en teoris sandhed, må vi først kunne afklare om teorien er falsk. Så uden falsificerbarhed, ingen viden! Kan konspirationsteorier så falsificeres eller ej. Her er svaret fra forfatteren evident: “ja de kan, og nej de kan ej”. Forvirret?

    Sjældent har en forfatter modsagt sig selv på så få linjer. Hvad er der gået galt? Lad mig driste et bud: Forfatteren har ikke kunnet snige sig uden om det forhold, at konspirationer har fundet sted tidligere i historien, men samtidig har han gerne ville stille det op som om, at konspirationer principielt ligget uden for vores erkendelses rækkevidde – således at vi trykt kan afvise enhver optakt til rationel samtale om dem. Et greb der, hvis det lykkes, må siges at være et eminent retorisk middel i kampen mod ytringsfrihed og til fremme af stigmatiseringen af ikke-konformistiske undersøgelser af vores verden. Med dette undervisningsmateriale vil vi komme et godt skridt nærmere en indoktrinerende folkeskole, hvor selvstændig tænkning udskammes som værende forrykt og irrationelt. Favre nye verden :(

    Her er det relevante citat fra det nye undervisningsforløb: “Den formentlig største udfordring, man løber ind i som lærer, er konspirationsteoriers sandhedsværdi, og hvor vidt man skal gå ind i diskussionen af sandt eller falsk. Har denne eller hin konspirationsteori noget at have det i? Og mere omfattende: hvordan kan man skelne mellem sande og falske konspirationsteorier? For man kan jo ikke afvise, at der har været konspirationer tidligere i historien. Dette aspekt er vanskeligt, fordi konspirationsteorier netop ikke kan modbevises inden for deres egen logik. Ethvert modargument mod en konspirationsteori bestyrker ofte blot konspirationsteoretikeren i, at sandheden bevidst holdes skjult.(2) En konspirationsteori er nemlig typisk ikke en teori, der kan testes, og derfor kan de hverken be- eller afkræftes. Manglen på beviser eller spor, som kunne tjene som argument for at teorien er tvivlsom, fungerer nemlig for konspirationsteoretikeren som endnu et bevis på, at nogen manipulerer med sandheden og bevidst skjuler data.(3)”

    • 18. juni 2018 skrev Rikke Alberg Peters:

      Mange tak for en interessant kommentar til undervisningsforløbet. Vi er altid glade, når vores brugere engagerer sig og blander sig i debatten.
      Undervisningsforløbet er, som det fremgår af forløbsbeskrivelsen, bygget op således at der arbejdes inden for kompetenceområderne historiebrug og kildekritik. Derfor lægges der op til, at eleverne arbejder med emnet konspirationsteorier på en måde, hvor de øver sig i at stille spørgsmål af typen: hvorfor opstår der konspirationsteorier, hvordan har de ændret sig gennem tiden, hvem tror på konspirationsteorier, hvad er det for en konflikt en konspirationsteori italesætter osv. Herunder også at stille kildekritiske spørgsmål som: hvem er ophavsmanden, er vedkommende troværdig som kilde hvorfor/hvorfor ikke, hvem taler kilden til, hvilke retoriske greb benytter den osv.
      Med den type af spørgsmål arbejder eleverne med at analysere og forstå konspirationsteorier, og dermed også at forholde sig kritisk til konspirationsteorier. Dette mener vi godt kan gøres på en måde, hvor læreren eller undervisningsforløbet ikke på forhånd indoktrinerer eleverne til at afvise alle konspirationsteorier som vanvid og paranoia, men hvor man samtidig i undervisningen drøfter, hvilke konsekvenser det kan have for vores demokrati, hvis vi begynder at se konspirationer alle vegne. Herunder er det naturligvis også vigtigt at arbejde med, hvilke reelle historiske konsekvenser nogle store konspirationsteorier har haft, bl.a. Dolkestødslegenden, Zions Vises Protokoller, Holocaustfornægtende teorier m.fl.
      Mange elever har en stor interesse i emnet og derfor en stor motivation for at arbejde med det – fordi det er et vildt spændende emne. Nogle elever bliver så grebet af emnet, at de føler sig overbevist af rigtigheden af nogle teorier. Dette kan være vanskeligt som lærer at navigere i. Hvornår skal man som lærer gå ind og irettesætte sine elever og afvise deres ’tro’, og hvornår skal man som lærer holde sig tilbage og ikke forsøge at overbevise eleverne om det modsatte? Det må bero på den enkelte situation og den enkelte lærers dømmekraft. Mit forslag i undervisningsforløbet er derfor, at læreren fra starten lægger op til, at forløbet netop ikke skal handle om sandt eller falsk, men om at prøve at forstå og analysere fænomenet konspirationsteorier, så vi sammen med eleverne prøver at blive klogere på, hvorfor dette fænomen opstår i vort moderne demokrati, og hvordan vi skal forholde os til det som borgere, uden på forhånd at ’indoktrinere’ eleverne om hverken det ene eller det andet.
      Jeg vil i øvrigt gøre opmærksom på HistorieLabs konference den 28. september om ’Demokratiet under pres’, som kommer til at handle om historiefagets rolle i et samfund, hvor fake news, alternative fakta og konspirationsteorier bliver mere og mere udbredt:
      http://historielab.dk/demokratiet-under-pres/

    • 20. juni 2018 skrev Glimrende indlæg herover:

      Vås Rikke
      Selvfølgelig skal vi gå efter sandheden, prøver at skelne indicier og motiver fra beviser og være bevidste om egen og andres inhabilitet/ emotionelle slør. Glimrende at illustrere emnet med vor tids største terrorhandling: 9/11. Den sag rummer alle de interessante elementer og der er en syndflod af informationer da den kan betragtes som mange samtidige terrorhandlinger selvom de sikkert var koordinerede.
      Det første trin er at anerkende at der er tale om flere typer kriminelle forhold. Selve terrorhandlingerne er evidente mens den dominerende presse og videnskab sjældent vil tale om at opklaringsarbejdet også kan være kriminelt hvis beviser ødelægges eller visse spor aldrig følges. Det er det man kalder et coverup og er lig med højforræderi i krig da man herved bevidst dækker over fjenden; terroristerne. Det er helt åbenlyst i 9/11. Der er talrige beviser / evidens for/ vidner til at sprængstof bidrog afgørende til både WTC1,2 og7s kollaps. Det er ligeledes åbent indrømmet og forsøgt afdramatiseret med absurde argumenter at staten ødelagde bevismaterialer og aldrig ledte efter sprængstofspor endsige personerne bag sprængstoffet som alle kommentatorer ivrigt diskuterede det første døgn, men som ingen fulgte op på. Ingen spurgte til resultatet af en søgning efter sprængstof. Ingen fortalte om hvordan man teknisk påviser sprængstof ved at analysere støvet og se på stålet. Når jeg spørger nøglepersoner i medieverdenen eller millitæreksperten Kjeld Hillingsøe afslører de sig selv i første linie: De siger: “Sprængstoffet fører til en konspirationsteori” De afslører således at de kan se regeringen bag sprænstofholdet så tydeligt at de slet ikke kan se det simple sprængstofhold, som blot kunne være Bin Ladens hold 5- efter de fire hold flykaprere. og de afslører at de er så emotionelt inhabile at de ikke kan se det. Vi har slåedes en udbredt hjernelammelse/et denialsyndrom/et cognitiv dissonans syndrom i hele den ledende del af samfundet. Det er MEGET alvorligt.
      NIST rapporten om bygningernes kollaps er et nøgledokument i sagen, men kræver kritisk læsning idet rapportens hovedkonklusion, “Bygningerne faldt sammen uden sprængstof” ikke underbygges af rapportens indhold- tvært imod. Det er som om nogen fra BUSH administrationen har skrevet konklusionen på forhånd og vredet armen om på de ellers dygtige ingeniører, som har svaret igen kryptisk ved at fylde rapporten med detaljer, der modsiger konklusionen og lade konklusionen stå som et rent postulat. Det vil føre for vidt at redgøre for detaljerne her, men jeg kan opfordre alle til at læse NISTs FAQ på 9/11 hvor de i sprøgsmål 21-22 indrømmer at ingen har ledt efter sprængstofspor: “A search would not nessessarily have been conclusive” står der forklædt som at argument, der er lige til skraldespanden. Selvfølgelig skal politiet lede efter mulige forbrydere, hvis der er bare den mindste indikation eller mistanke om et hold terrorister der både er farligere og mere i live og inde i USA end alle i flyverne.

  2. 20. juni 2018 skrev Lars Jorgensen:

    Det ville være en ansvarlig og demokratisk måde at føre debat på her, hvis det var et krav, at man skal stå frem som en person med navn, så man står til ansvar for sine synspunkter.

  3. 20. juni 2018 skrev Jon Loldrup:

    Rikke skrev:
    “hvorfor opstår der konspirationsteorier, hvordan har de ændret sig gennem tiden, hvem tror på konspirationsteorier, hvad er det for en konflikt en konspirationsteori italesætter osv. Herunder også at stille kildekritiske spørgsmål som: hvem er ophavsmanden, er vedkommende troværdig som kilde hvorfor/hvorfor ikke, hvem taler kilden til, hvilke retoriske greb benytter den osv.”

    Disse typer spørgsmål forholder sig i særlig grad til personerne bag de givne hypoteser (‘konspirationsteorier’). Hvordan ville vi have det, hvis vores biologi-lærere i folkeskolen på tilsvarende vis undlod at forholde sig til det centrale faglige stof i f.eks. evolutionsteorien, og i stedet blot fokuserede på Darwins motivation for at skrive teorien, samt på hvilke (negative) konsekvenser det har haft for samfundet, at Darwin publicerede teorien?

    Når i på forhånd fravælger at beskæftige jer/eleverne med de konkrete faglige argumenter for/imod specifikke konspirationsteorier, og kun fokuserer på personerne bag teorierne, på problemstiserende vis, så er der reelt set tale om, at i på forhånd har delegitimiseret samtlige konspirationsteorier. Det er ikke en tilnærmelsesvist lødig måde at forholde sig til perfekt falsificerbare teorier om verdens indretning.

    Mvh Jon Loldrup
    PS. Jeg er forfatteren til den første kommentar her i tråden.

  4. 20. juni 2018 skrev Jon Loldrup:

    Jeg vil også bemærke, at det er begrædeligt, at man end ikke forsøger at gøre sit begrebsapparat konsistent.
    Man opererer med ‘konspirationsteorier’ som en særlig gruppe af ikke-falsificerbare hypoteser, samtidig med at man vedkender sig at nogle konspirationsteorier *er* blevet verificeret og SAMTIDIG med at man siger at nogle teorier, som involverer hemmelige sammensværgelser om at begå ulovligheder (f.eks. teorien om de 19 arabiske flykaprere) IKKE er “RIGTIGE” konspirationsteorier. Det er svært at finde en grimasse der kan passe – skal man græde eller le?

    Er dette virkelig tilstanden i historiefaget nutildags? Hvor er ambitionen om videnskabelighed og, ikke mindst, ambitionen om intern konsistens i ens begrebsapparat, samt i anvendelsen af dette på virkeligheden?

  5. 21. juni 2018 skrev Mr. X:

    Hej HistorieLab. Jeg blev fyret som underviser i 9. klasse for på naturfagsdag at vise klip uden lyd af bygning 7’s kollaps (den tredie WTC-skyskraber som kollapsede 9/11 på 6,5 sek symmetrisk ned i eget grundplan, uden at være ramt af et fly) i et frikvarter for 5 elever: https://ekstrabladet.dk/nationen/folkeskole-fyrer-vikar-viste-elever-mystisk-video-om-911/6906183 Jeg mener fysikken bag denne bygnings kollaps på 9/11 er af historisk vigtighed. En elev (hvis far arbejder som bombepilot i forsvaret, og som blandt andet har bombet en del i Syrien) gik ind og klagede på kontoret. Så blev jeg fyret. I artiklen som blev skrevet om hændelsesforløbet, mener 70% af læserne at jeg ikke burde være blevet fyret. Jeg havde forinden klaget til skolens akademiske leder over undervisningsmaterialet “Terrorism” af Catherine Watson brugt i samme klasse jeg underviste i (Denne forfatter – som jeg også har kontaktet – var ikke en gang bekendt med bygning 7’s kollaps) Hvad mener HistorieLab? Er bygning 7’s kollaps en del af den officielle verdenshistorie?

  6. 21. juni 2018 skrev Thomas Nørgaard:

    Det kunne være interessant med et forløb om konspirationsteorien om, at Osama bin Laden stod bag 9/11. Her fra danske TV på selve dagen i 2001.

    https://www.youtube.com/watch?v=AaChwGrjfF0

    Det, der typisk kendetegner konspirationsteorier, er jo netop mangel på beviser. Og FBI har klart udmeldt at de ingen beviser har imod bin Laden:

    “When asked why Osama bin Laden’s wanted poster only mentions his alleged involvement in the East African embassy bombings, but not 9/11, Rex Tomb of the FBI’s public affairs unit says, “The reason why 9/11 is not mentioned on Osama bin Laden’s Most Wanted page is because the FBI has no hard evidence connecting bin Laden to 9/11.””

    http://www.historycommons.org/context.jsp?item=a060606nohardevidence#a060606nohardevidence

  7. 21. juni 2018 skrev Morten Lindhard:

    Brugen og misbrugen af ordet ”konspiration” i den offentlige debat.

    Jeg oplever, at man ikke kan fremsætte alvorlig kritik af det bestående uden at blive mødt med et smil på læben og et ”det er vidst en konspirationsteori” underforstået, en latterlig mistanke.

    Der findes både sande konspirationer og sande konspirationsteorier såvel som latterlige. Begrebet ”konspirationsteori” klistres imidlertid kun på dem som taleren/forfatteren mener er latterlige.
    Man kan dårligt fremsætte kritik af et magtapparat uden at det omfatter en konspiration. Ved at latterliggøre begrebet latterliggør man magtkritik. Pressen og universiteterne, som skal være den 4. statsmagt skyder således sig selv i foden/ forråder deres ædleste opgave hvis de latterliggør deres egen kerneopgave.

    Som i Orwells New Speak er magtkritik systematisk latterliggjort ved at knytte ordet ”Latterlig” sammen med enhver brug af ordet ”konspirationsteori”. For at latterliggøre saglig kritik sidestiller man den saglige kritik med latterlige påstande så som ”Jorden er flad” eller ”Fodboldkampen blev spillet på et andet stadion end det påståede” eller man sidestiller saglig kritik med holocaustfornægtelse. Danmarks Radio DR2 har sendt en konstrueret fake dokumentar netop med den funktion at latterligøre kritikken af 9/11 og mordet på Kennedy. DR2 sendte temaaftenen ”I konspirationsteoriernes tid” hvor de sendte 3 dokumentarer; en om kennedymordet, en om 9/11 og til slut en om en svensker jeg aldrig havde hørt om, som ævlede om at en stor fodboldkamp engang i 50’erne ikke var spillet Gøteborg, men i L.A. Eftersom der var mange tusinde tilskuere, var det en latterlig påstand og da jeg slog filmen op på IMDB viste det sig også at den var fake. Det samme kunne man læse på wikipedia, men DR sendte den som om den latterlige mand virkeligt fandtes. Formålet var åbenlyst at latterliggøre kritikere under sølvpapirshatten, memet ”latterlig konspirationsteoretiker” er hjernevasket ind i os alle. Taktikken virker. De fleste hopper i med begge ben fordi det passer i deres verdensopfattelse

    Sammenligningen af saglige kritikere med holocaustfornægtere er særlig djævelsk fordi det er omvendt. Det er dem, der nægter at tro ondt om Bush og hans regering, der lider af et fornægtelsessyndrom, hvis nogen gør. Jeg fornægter ikke at Bin Laden har været en del af plottet. Jeg påpeger kun at man har ”overset” de farligste og at det i sig selv er en forbrydelse samt grund til at mistænke USA’s regering for at dække over et dybere engagement i 9/11.

    Begrundet mistanke er noget andet end beviser, men begrundet mistanke er ikke per definition latterlig. Begrundet mistanke kan man have mod dem, der har fordel af en forbrydelse og muligheden for at være en del af forbrydelsen. Begge dele kan man sige om både Bushs regering, det millitærindustrielle kompleks og Israel, som alle er repræsentrede i Bush’s regering. Bush er storaktionær i både olie og millitærindustrien og halvdelen af Bushs stab har israelske pas, er israelske statsborgere ved siden af deres amerikanske statsborgerskab. Hvis man har den overbevisning, at man som stat og folk er truet på livet af en overvældende overmagt, så kan man også være motiveret for at gøre noget, der trækker USA ind i nedkæmpningen af ens fjender. Det er i høj grad det vi har set siden. Kun en krig mod Iran mangler i fuldførelsen af de krigsplaner tidligere NOTO generalsekretær Wesley Clark fortæller han stødte på i Pentagon før 9/11.

    Bushs strateger skriver i år 2000 rapporten ”Rebuilding Americas Defenses” hvor der står p. 50 at de næppe får deres hede drømme om store millitærbudgetter og krige opfyldt hvis ikke USA udsættes for et Pearl Harbor-lignende angreb. Further, the process of transformation, even if it brings revolutionary change, is likely to be a long one, absent some catastrophic and catalyzing event – like a new Pearl Harbor.

    Et klassisk eksempel på den ”orwellske” brug af ordet ”konsprationsteori” er når jeg påpeger at alle millitæranalytikere og journalister, der live på dagen kommenterede på terrorangrebet på World Trade Center 11. September 2001, rapporterede om adskillige ”secondary explosions” og talte om hvor meget sprængstof, der måtte have været i tårnene for, at de kunne pulveriseres, slynges i et fyrværkeri ud til siderne og styrte sammen så hurtigt som de gjorde. Når jeg så spørger de samme journalister og millitæreksperter efterfølgende, om de har hørt om / læst en rapport fra USA om eftersøgning af sporene på disse sprængstoffer og den gruppe terrorister, som må stå bag dem, så får jeg det forbløffende svar ”nej, det fører jo til en konspirationsteori” !!

    Svaret er tredobbelt afslørende:
    1: Personen har ikke gjort sig klart at den teori han/hun implicit støtter, den officielle, også er en konspirationsteori.

    2: Personen har ikke gjort sig klart at en teori ikke nødvendigvis er forkert selvom det er en konspirationsteori og dog fremføres det som et argument.

    3: Personen kan se regeringen bag terroristerne så tydeligt at han/hun slet ikke kan se det simple hold af sprængstofteknikere, som vi alle burde være enige om at jage- uanset om de arbejder på egen hånd eller er styret og hyret af andre bagmænd. Det er dem jeg først og fremmest søger og så er jeg vel ikke konspirationsteoretiker ??

    Det vi alle kan se når vi har læst hvad FBI, FEMA og NIST har skrevet om opklaringsprocessen, suppleret med undertrykte vidneudsagn og eksterne videnskabelige undersøgelser er
    1) at der er mange indicer / beviser på at sprængstoffer bidrog afgørende til bygningernes kollaps. FBI skal lede efter disse spor hvis der er blot den mindste riciko for at der gemmer sig et ukendt hold terrorister inde i USA efter angrebet.
    2) Regeringen har systematisk ødelagt, hemmeligstemplet og forsøgt at forpurre ethvert forsøg på at finde frem til sprængstofholdet. NIST skriver at de kun fandt 0,5% af stålet fra bygningerne da NIST 14 mdr efter angrebet skulle finde frem til årsagen til sammenstyrtningen. 99,5% var destrueret.
    3) Ødelæggelse og undertrykkelse af bevismateriale er det samme som et coverup og i denne sammenhæng, hvor USA erklæres i krig, er det i sig selv lig med højforræderi- en dom vi kan afsige i dag uden at vide hvem det er regeringen dækker over. Det er en tilståelsessag hvor vi kun mangler at præcisere hvem udover Bush og Cheney vi må bede om at få indespærret på Guantanamo og afhørt efter de dertil vedtagne regler.
    4) Bush og Cheney havde udstedt et generelt skydeforbud- en såkaldt ”stand down ordre” få uger forud for angrebet. Forbuddet blev ophævet af Bush efter angrebet var overstået- mere end 2 timer efter det var begyndt.
    5) Luftvåbnet, udlod at handle og forvirrede menige radaroperatører med skærmøvelser, der omhandlede kaprede fly på vej ind i offentlige bygninger, øvelser der lignede virkeligheden og som først blev stoppet da angrebet var overstået.
    6) Cheney er blevet afsløret af transportminister Minettas vidneudsagn (søg på youtube; Minetta 9/11). Cheney, i chefstolen i kontrolrummet under Det Hvide Hus gør INTET trods 3 advarsler om, at et kapret fly har kurs mod Washington D.C. Han påstår helt absurd, at han ikke var der, selvom Minetta og mange andre kan bevidne at det er løgn. At gøre ingenting er lig højforræderi i denne situation.

    Alle der følger sagens gang kan se det åbenlyse højforræderi og dog er det som i Kejserens Nye Klæder ingen der tør sige ”Jamen den offentlige forklaring har jo ingen tøj på ”- jo mange tilskuere tør sige det, men i stedet for at grine udbryder hoffet ”latterlig konspirationsteoretiker” og stikker hovederne i busken (Bushen).

    En særlig afslørende selvmodsigelse finder man i NIST rapportens FAQ sektion
    http://www.nist.gov/el/disasterstudies/wtc/faqs_wtc7.cfm
    spørgsmål 13 og 14 hvor man argumenterer, at det ville kræve så meget sprængstof at rive bygningerne ned at det umuligt kunne smugles ind uden at blive opdaget. Det er en 100% selvmodsigelse når hovedkonklusionen er, at der intet sprængstof skulle til. Dels må man sige, at det ikke er umuligt at smugle noget ind. Det forudsætter måske bare, at terroristerne har folk i sikkerhedssystemet.

    Kun hvis man er alvorligt ramt af et fornægtelsessyndrom kan man finde på at sige, at man ikke skal gå ind i en diskusssion om fakta for at afgøre hvilken konspirationsteori der er sand og hvilken der er latterlig. Man er ramt af fornægtelse, når man ikke ønsker at diskutere fakta og ikke kan kende forskel på teorier og fakta. Det synes at være tilfældet for folkene bag undervisningsmaterialet om konspirationsteorier.