Nyt undervisningsforløb om konspirationsteorier til udskolingen

Foto: Wikimedia Commons

Det nye undervisningsforløb “Konspirationsteorier: Hvem var de skyldige?” undersøger,  hvordan konspirationteorier er opstået, og hvordan de har udviklet sig gennem tiden.  Det tværfaglige forløb om konspirationsteorier kan således opøve elevernes evner til at genkende, analysere og forholde sig kildekritisk til politisk propaganda og til at få forståelse for mekanismerne bag mere generelle manipulationer online.

Forløbet skal give eleverne konkrete redskaber til at analysere konspirationsteorier og værktøjer til at skelne mellem konspirationer og konspirationsteorier, herunder hvordan teoritekster om konspirationsteorier kan anvendes i analysen og fortolkningen af konspirationsteorier. Arbejdet med en konspirationsteori er ikke et spørgsmål om at søge at modbevise den, men at identificere den som en konspirationsteori, som er opstået på et bestemt tidspunkt i historien.

Klassetrin: 7.-9. klassen
Omfang: Forløbet er mellemlangt, 5-8 lektioner.

Forløbet giver desuden mulighed for tværfaglighed med kompetencemål for både historie og samfundsfag

Hvordan arbejder man med konspirationsteorier i undervisningen?

Hvis du mangler konkrete værktøjer til, hvordan du griber emnet an i undervisningen, er der hjælp at hente i artiklen “Konspirationsteorier i historieundervisningen, sådan!“. Artiklen giver konkrete redskaber til, hvordan læreren kan gribe emnet an i de ældste klasser og på ungdomsuddannelserne. Desuden beskrives hvilke elementer, eleverne bør arbejde med, hvis de skal nå til en mere problemorienteret forståelse af fænomenet konspirationsteorier.

Konference: Demokratiet under pres

Hvad kan historiefaget tilbyde eleverne i en verden med en overvældende informationsstrøm præget af politisk spin, misinformation, falske nyheder og konspirationsteorier? Og hvilke konkrete redskaber kan historiefaget udstyre eleverne med, så de bliver i stand til at tage stilling på et kvalificeret grundlag og handle derefter? Disse spørgsmål sættes der spot på, når Historiedidaktisk Netværk med HistorieLab afholder konferencen “Demokratiet under pres” den 28. september 2018 på Rødkilde Gymnasium i Vejle.