Billedquizzer til historieundervisning

Billedquizzerne er korte øvelser, der er udviklet til at teste og træne elevernes kronologi- og sammenhængsforståelse gennem visuelle udfordringer.

Quizzerne egner sig til individuel besvarelse eller til pararbejde. De findes i forskellige sværhedsgrader og egner sig glimrende som små, selvstændige øvelser i undervisningen. Hver øvelse vil typisk tage 5-10 min.

Der er i alt 10 billedquizzer, som falder i to hovedtyper:

  1. Hvilket billede passer ikke ind?
  2. Kronologi

Derudover er der to quizzer uden for kategori. Du har adgang til billedquizzerne via menuen til højre.

Quizzerne kan bruges både som et evalueringsredskab, når man vil afdække tegn på læring, og som et egentligt læringsmiddel, idet der i forklaringerne er indbygget væsentlige historiske informationer. Ligegyldigt om quizzerne anvendes på den ene eller anden måde, vil man kunne anvende deres spilagtige karakter til at motivere eleverne.

Har man fokus på læringsaspektet, vil det være en god idé at være opmærksom på, at spil-karakteren også indeholder en risiko for, at eleverne ikke altid læser forklaringerne. De skynder sig i stedet videre til næste opgave og glemmer at forholde sig aktivt til, hvad der står.

Et godt råd er, at gøre det klart for eleverne på forhånd, at de kun får det fulde udbytte af quizzerne, hvis de læser begrundelserne grundigt. Det gælder selvfølgelig især, hvis eleverne svarer forkert og har behov for at vide, hvorfor det var forkert.

Quizzerne kan bruges på både PC og tablets.

 

Kommentarer

  1. 16. maj 2017 skrev ida-marie:

    ja