Laboratorium for børnekulturformidling

Gør børnene til aktive med-beslutningstagere, og anerkend deres umiddelbare tilgang til kulturarven. Dette er formidlingsformen og tanken bag det igangværende projekt. Hent følgeforskningsrapporten til projektets 1. fase her.

Projektet ”Laboratorium for børnekulturformidling” er et igangværende samarbejde mellem University College Lillebælt (pædagog- og læreruddannelsen og Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling) og Odense Bys Museer. Dets formål er at udvikle, afprøve og undersøge nye supplerende strategier til både formidling af og undervisning i kultur og kulturarv. Strategierne skal have et gennemgående fokus på børns selvforståelse i forhold til deres omgivende kulturarv, og dennes indvirkning på deres forskellige møder med kulturarvsformidlende institutioner. Desuden skal de søge at åbne op for en ligeværdig dialog imellem børn og voksne omkring arbejdet med kulturarv. Samarbejdet skal derfor af flere omgange munde ud i både konkrete formidlings-og undervisningsideer, men også en model til et løbende vidensgenererende samarbejde mellem kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og skoler.

Læs rapporten her

Fase 1 blev sat i værk i november 2015, da fire grupper af pædagogstuderende blev tilknyttet projektet gennem pædagoguddannelsens innovationsspor. De blev bedt om at udvikle nye formidlingsideer indenfor OBM’s formidling af H.C. Andersen og de tilknyttede tilbud til skoler. Projektets følgeforsker afprøvede senere de studerendes ideer og arbejdede videre med disse.

Rapporten samler op på de formidlings- og undervisningsideer, samt de observations- og analyseresultater, der kan udledes af projektets første fase. I følgeforskningens observation og analyse har der været fokus på, hvilke meningsdannelser og børnesyn der er på spil i udviklingen, undersøgelsen og afviklingen af involverende og aktiverende formidlingsformer

Følgeforskningen har givet et indblik i flere forskelligartede møder mellem børn og kulturarv. Et af de overordnede resultater er, at det i alle møderne var de voksne, der enten bevidst eller ubevidst tildelte børnene deres rammesættende rolle. Et forløb kunne sagtens rumme flere rolleskift hos børnene igennem de voksnes måde at tiltale dem, og børnene var tilsyneladende hurtige til ubevidst at opfange og indtage nye og varierende roller.

Følgeforskningen og rapporten er udarbejdet af Mette Vedel Kiilerich (OBM) med støtte fra HistorieLab.