Problemstilling
Hvorfor og hvordan blev enevælden indført i Danmark-Norge? Hvad betød oplysningstidens ideer for forandringer i samfundet i 1700-tallet? Hvorfor anskaffede Danmark sig kolonier, og hvorfor brugte man slaver som arbejdskraft?
Præsentation og begrundelse
Foto: Portræt af Christian VII af Danmark (1749-1808). Wikimedia Commons.
Karl Gustav-krigene 1657-1660 blev en katastrofe for dobbelt-monarkiet Danmark-Norge. Ved freden i København måtte man afgive Skåne, Halland og Blekinge og Bohuslän til Sverige. I forvejen var det dårlige tider for landbruget. Christian 4.’s krige og epidemier betød, at landet produktionsmæssigt og økonomisk var i knæ. Dertil kom, at staten havde lånt enorme summer af velhavende københavnske købmænd og udenlandske pengeudlånere.
I sensommeren 1660 indkaldte Rigsrådet og kongen repræsentanter fra gejstligheden, adelen og borgerne til et stændermøde i København for at finde en løsning på rigets elendige økonomi. Den største stand, bønderne, var ikke repræsenteret. Efter nogle ugers forhandlinger blev repræsentanterne præsenteret for et forslag, der betød, at alle skulle betale skat, så der kunne komme penge i statskassen. De gejstlige og borgerne accepterede forslaget, men adelen var imod. De påberåbte sig standens hævdvundne skattefrihed.
Hen på efteråret foreslog borgerne og de gejstlige, at der blev indført arvekongedømme i riget. Rigsrådet, som hovedsageligt bestod af adelsmænd, var imod. At kongens ældste søn automatisk efterfulgte sin far ville svække Rigsrådets muligheder for alene at bestemme, hvad der skulle stå i håndfæstningen. Men borgerne og gejstligheden ville have deres ønske realiseret. De fik kongen, Frederik 3., til at lukke Københavns byporte, så repræsentanterne fra adelen ikke kunne forlade byen. Så bøjede de sig. De måtte også gå med til, at Rigsrådet blev nedlagt, og kongen blev enevældig ligesom den franske konge.
I europæisk historie betegnes perioden fra slutningen af 1600-tallet til slutningen af 1700-tallet Oplysningstiden. Perioden forbindes med en række filosoffer, der trods uenighed om meget, var enige om, at samfundene burde indrettes efter den menneskelige fornuft. Alle skulle have del i oplysningen. Det ville både gøre det enkelte menneske fri af fordomme og overtro og skabe vækst og fremgang i samfundene. Selv om flere enevældige fyrster støttede og brugte oplysningsfilosoffer som rådgivere, skabte oplysningstankerne også modsætninger til kongen og kirken. Der er sammenhænge mellem revolutionerne (bl.a. den engelske i 1688 og den franske 100 år senere) og oplysningsfilosoffernes ideer om den gode styreform. Historikerne er dog ikke enige om oplysningsfilosofferne skabte det idemæssige grundlag for revolutionen – eller det var omvendt: Revolutionerne skabte grobunden for oplysningstankerne. I Danmark-Norge slog oplysningstidens ideer først rigtigt an i sidste halvdel af 1700-tallet, hvor de bl.a. inspirerede det enevældige styre til landboreformerne.
I løbet af 1600-tallet blev Danmark – noget senere end andre europæiske stater – en kolonimagt. I begyndelsen af århundredet fik danske kompagnier handelsstationen Trankebar, og i 1665 blev den caribiske ø Skt. Thomas erhvervet og senere de nærliggende Skt. Jan og Skt. Croix. Her blev der anlagt plantager, hvor man bl.a. dyrkede sukkerrør og tobak. Arbejdskraften var slavegjorte mennesker, der mod deres vilje var transporteret over Atlanten fra Afrika. I næsten 200 år hørte Danmark til i rækken af europæiske slavenationer.
Perioden rummer flere tematikker, som er vigtige for eleverne at reflektere over. F.eks. mener de fleste elever, at lige rettigheder er noget naturligt, som altid har eksisteret. Ved at arbejde med standssamfundet og kolonitiden kan denne opfattelse udfordres, og ligeledes elevernes bevidsthed om at lighed og demokrati er noget, de aktivt må arbejde for at bevare og udvikle. I relation til læreplanen indgår tre kanonpunkter i forløbet: Statskuppet 1660, Stavnsbåndets ophævelse og Ophævelse af slavehandlen.
Forløbet er udarbejdet med udgangspunkt i DR’s serie Historien om Danmark.
Den redigérbare lektionsplan og bilag kan downloades i Internet Explorer eller ved at åbne i ny fane ved at højreklikke på lektionsplanen.
Udarbejdet af:
Jens Aage Poulsen
Marie Bonde Olesen
Steen Chr. Steensen
Klassetrin
7. - 9. klasse
Omfang
Længere forløb (9-14 lekt.)
Kompetenceområde/-mål
KRONOLOGI OG SAMMENHÆNG
Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes et samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
• Eleven kan anvende principper for inddelingen af historien til at få et historisk overblik
• Eleven har viden om principper for inddeling af historien
• Eleven kan forklare historisk forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt
• Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt
• Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse
• Eleven har viden om kanonpunkter
KILDEARBEJDE
Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger
• Eleven kan formulere historiske problemstillinger
• Eleven har viden om udarbejdelse af historiske problemstillinger
• Eleven kan udvælge kilder til belysning af historiske problemstillinger
• Eleven har viden om kriterier for søgning af kilder
HISTORIEBRUG
Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid
• Eleven kan redegøre for sammenhænge mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger
• Eleven har viden om sammenhænge mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger
Materialer
- Forløbet inddrager afsnittet ”Enevælde og oplysningstid” fra DR’s serie Historien om Danmark, og indeholder materialer fra DR’s undervisningssite Enevælde og oplysningstid. Det drejer sig om filmklip fra Historien om Danmark, billedmateriale og tekster. Sitet kræver UNI-login.
- https://www.dr.dk/skole/historie/frihed-og-lighed-alle
- https://www.dr.dk/skole/historie/fra-censur-til-ytringsfrihed