Opfindelser i krig

Problemstilling

Hvorfor er almindelige hverdagsting ofte opfundet til brug i krig?

Præsentation og begrundelse

Mange opfindelser gøres, når der opstår et behov – et behov, der ofte hænger sammen med en samfundsudvikling. Ordene samfundsudvikling og opfindelser, forbinder vi oftest med noget positivt, men sandheden er, at nogle af de største og mest vedhængende opfindelser er gjort i krigstid og er udsprunget af et behov for at besejre en fjende. Og kreativiteten har gennem tiden ikke fejlet noget hos dem, der havde magt og penge.

Eleverne arbejder i dette forløb med 9 opfindelser, som alle er opfundet i forbindelse med krig, og som også er blevet videreudviklet i fredstid. Nogle af dem bruges endda den dag i dag af helt almindelige mennesker, f. eks konservesdåsen, GPS´en og penicillinen. På den måde kan opfindelser, der er udviklet for at svække fjenden eller hjælpe sine egne, blive et bidrag til hele menneskehedens udvikling generelt.

Forløbet er udarbejdet af Tanja Andersen.

Klassetrin

5. - 6. klasse

Omfang

Mellemlangt forløb (5-8 lekt.)

Kompetenceområde/-mål

KRONOLOGI OG SAMMENHÆNG
Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
• Eleven kan placere historiske perioder i absolut kronologisk sammenhæng
• Eleven har viden om historiske perioders tidsmæssige placering

• Eleven kan identificere brud og kontinuitet i historien
• Eleven har viden om væsentlige træk ved historiske perioder

HISTORIEBRUG
Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum
• Eleven kan opstille historiske scenarier for at få indsigt i samfundsforhold i fortiden
• Eleven har viden om elementer, der indgår i historiske scenarier

Materialer

  • Eberhardt, Jakob: Krigsfremskridt i fredens tjeneste, altomhistorie.dk, 2016 (også publiceret i Alt om historie 2/2009), http://www.altomhistorie.dk/artikler/krigsfremskridt-i-fredens-tjeneste/
  • Andersen, Tanja: Opfindelser, 2016 (bilag 1 vedlagt)
  • Andersen, Tanja: Identificer en opfindelse, 2016 (bilag 2 vedlagt)
  • Andersen, Tanja: Historiske perioder, 2016 (bilag 3 vedlagt)
  • Andersen, Tanja: Historiske scenarier, 2016 (bilag 4 vedlagt)
Kommentarer