Tilbage

På sporet af Reformationen

Problemstilling

Hvad har Reformationen betydet for Danmark – og hvilke spor har Reformationen sat i os og i vores samfund?

Foto: Bjørn Haldorsen

Præsentation og begrundelse

Hvad har Reformationen betydet for Danmark – og hvilke spor har Reformationen sat i os og i vores samfund? Disse spørgsmål rejses i læremidlet PÅ SPORET AF REFORMATIONEN, som består af 5 korte film (varighed ca. 8 minutter) om Reformationens virkningshistorie til brug i undervisningen i udskolingen.

I hver film møder vi Rikke, der er på sporet af Luther og Reformationen i Danmark. Rikke opsøger steder og personer, der kan give hende indblik i, hvordan Luther og Reformationen har påvirket udviklingen af vores samfund, og hvilken status og rolle Luther og Reformationen har i dag.

Undervisningsfilmene har hvert sit tematiske udgangspunkt: reformationsfejringer, magt, konfirmation, dannelse, det moderne menneske – og relaterer sig til forskellige historiske perioder: enevælde, pietismens Danmark i 1700-tallet, dannelse og demokratiudvikling i 1800-tallet og nutidens forestillinger om det moderne menneske.

Filmene indeholder samme intro og outro, der lægger op til at stille kritiske spørgsmål til et historisk fænomen, diskutere og komme med bud på svar på spørgsmålene.

• Intro: Tilbage i 1500-tallet skete der noget helt særligt: Noget, som har sat et afgørende aftryk på den historiske udvikling: Reformationen kom til Danmark. Først og fremmest takket være den tyske munk, Martin Luther, der først satte reformationen i gang – og dermed også den religiøse omvæltning, som betød en gennemgribende fornyelse af kirken og kirkens rolle i Danmark. Det blev en begivenhed, som har sat sig vigtige spor i os og i det samfund, vi lever i den dag i dag
• Outro: Vi bruger historie til at forstå os selv, samfundet og den verden, der omgiver os. Historien sætter spor både i og omkring os. Spor, som det er op til os at blive ved med at lede efter – og stille spørgsmål til.

Filmene skal anskues som triggere, der åbner for en række diskussioner, aktualiseringer og perspektiveringer og udfordrer forforståelser, pirrer nysgerrigheden og lægger op til at gå undersøgende og spørgende til historien. For at understøtte dette er der en række elevspørgsmål (se Bilag – Elevark) til filmene, og der lægges op til, at filmene ses flere gange både som forberedelse individuelt og på klassen. Eleverne kan med fordel se filmene på deres telefon som forberedelse - alene eller sammen med andre.

Filmene kan være afsæt for at arbejde med forskellige områder i den kompetenceorienterede læreplan og knytter an til det centrale i historieundervisningen, hvor fokus er rettet mod at styrke elevernes kompetence til at have en reflekteret og (selv)refleksiv omgang med historie – at kunne tænke historisk. Den didaktiske grundtanke i undervisningsforløbet tager afsæt i Flipped learning, der er en pædagogisk tilgang, hvor den direkte introduktion til et emne forskydes til et andet medie - her en film - hvor læreren guider eleverne i deres læreprocesser. Undervisningsfilmene er lavet med henblik på at være motiverende og lægge op til refleksion hos eleverne. Eleverne forstår derfor ikke nødvendigvis det hele efter første gennemsyn, men de fastholder informationer fra filmene ved at have en række indgangsspørgsmål (se Bilag – Elevark), som er fokuspunkter, de skal have for øje ved gennemsyn. På klassen sker en omskabelse af det indhold, eleverne har set i filmene, hvor de for alvor skal få stoffet til at give mening.

Undervisningsaktiviteterne understøtter og stilladserer filmen og baner vejen for, at et nyt gennemsyn tilfører ny viden og nye refleksioner. Flipped learning-tilgangen giver mulighed for at praktisere udfordrende læring, der har fokus på at skabe grobund for dynamiske kognitive læringsprocesser i klasseværelset. En del af baggrundsmaterialet og det supplerende materialet til forløbet udgør ligeledes små film med henblik på at støtte op om forløbets didaktiske grundtanke.

I lektionsplanen beskrives en række undervisningsaktiviteter, som kan anvendes i tilknytning til filmene. Filmene kan anvendes enkeltvis og i længerevarende forløb – herunder også tværfaglige forløb med inddragelse af samfunds- og religionsfaglige perspektiver.

Fra fagformålet for faget historie:
”Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. […]Elevernes historiske bevidsthed og identitet skal styrkes med henblik på, at de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte.”

Fra fagformålet i faget kristendomskundskab:
”Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.”

Fra fagformålet for faget samfundsfag:
”Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. […]Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet.”

Den redigérbare lektionsplan og bilag kan downloades i Internet Explorer eller ved at åbne i ny fane ved at højre klikke på lektionsplanen.

Klassetrin

7. - 9. klasse

Omfang

Længere forløb (9-14 lekt.)

Kompetenceområde/-mål

HISTORIE:
HISTORIEBRUG/Konstruktion og historiske fortællinger:
Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid
• Eleven kan analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte
• Eleven har viden om historiske fortællingers brug i samtids- og fremtidsrettet perspektiv

KRONOLOGI OG SAMMENHÆNG/Kronologi, brud og kontinuitet:
Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
• Eleven kan forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud
• Eleven har viden om historisk udvikling
• Eleven kan sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng
• Eleven har viden om begivenheders forudsætning, forløb og følger

KILDEARBEJDE/Historiske problemstillinger og løsningsforslag:
Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger
• Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder
• Eleven har viden om metoder til udarbejdelse af løsningsforslag

KRISTENDOMSKUNDSKAB:
LIVSFILOSOFI OG ETIK:
Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende
tilværelsesspørgsmål og etiske principper
• Eleven kan reflektere over betydningen af den religiøse dimension i grundlæggende tilværelsesspørgsmål
• Eleven har viden om trosvalg i forhold til grundlæggende tilværelsesspørgsmål

KRISTENDOM:
Eleven kan forholde sig til, hvad kristendom er og til hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark
• Eleven kan reflektere over kristendommens udvikling og folkekirkens betydning i Danmark
• Eleven har viden om hovedtræk i kristendommens historie og folkekirken

SAMFUNDSFAG:
POLITIK:
Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger
• Eleven kan diskutere sammenhænge mellem demokrati og retsstat (fx rettigheder og pligter for borgere i Danmark, borgernes retssikkerhed i et demokrati og menneskerettigheder mv.)
• Eleven har viden om demokrati og retsstat, fx grundloven

SOCIALE OG KULTURELLE FORHOLD:
Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger
• Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper
• Eleven har viden om kultur og kulturbegreber

Materialer