En konference om historiefagets problematikker
I grundskolen og på ungdomsuddannelserne er der de seneste år blevet lagt vægt på, at der i historiefaget skal arbejdes undersøgende med afsæt i problemstillinger. Fra 3. klasse til 3. g og på tværs af ungdomsuddannelserne skal eleverne øve sig i at formulere spørgsmål og selvstændigt udarbejde besvarelser med afsæt i relevant kildemateriale.
Men hvorfor skal vi overhovedet bruge undervisningstid på, at eleverne arbejder selvstændigt med problemstillinger? Hvad kan eleverne bruge undersøgelseskompetencer til i deres hverdags- og samfundsliv? Hvordan tilrettelægger man som lærer en undersøgende og udforskende undervisning? Og hvilke udfordringer møder eleverne, når de skal arbejde på den måde i historiefaget?
Disse og flere andre spørgsmål vil blive debatteret, når Historiedidaktisk Netværk inviterer historielærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne til en virtuel konference fredag d. 16/4 2021.
Praktisk info
Tid: Fredag d. 16/4 2021 kl. 9.00-16.00
Sted: Virtuelt møderum
Pris: Gratis
Tilmeldingsfrist: 6/4
Tilmeld dig den virtuelle konference her
Historiedidaktisk Netværk er dannet af FALIHOS/Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag, Historielærerforeningen, Foreningen af Historielærere ved Handelsgymnasiet, Historielærerforeningen for Idehistorie på HTX, Foreningen af Historielærere ved Læreruddannelsen og HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling.