I løbet af 1950- og 1960´erne blev det diskuteret i Danmark, om tiden var løbet fra forbuddet mod ”utugtige” billeder og skrift. Bøger, der tidligere havde været ulovlige, begyndte at blive udgivet igen. Hvor de før var blevet dømt for pornografi, begyndte domstolene nu at tillade dem. Det drejede sig blandt andet om Herman Bangs bog ”Håbløse Slægter” fra 1880 og den danske oversættelse af den engelske bog ”Fanny Hill” fra 1748, som havde vakt stor forargelse, dengang de blev udgivet.
I 1967 besluttede Folketinget at ændre den del af straffeloven, der forbød tekstpornografi. Dermed var tekstpornografien frigivet.
Teksten nedenfor er et uddrag af en Folketingsdebat. For at en lov bliver ændret, skal der stilles et forslag om ændringen. Folketinget nedsætter en udvalg, der skal undersøge hvad lovændringen vil betyde. Derefter er loven til behandling, debat, i Folketinget. Til sidst stemmes der om lovændringen. Tekstuddraget er fra Folketingets anden behandling af forslaget om at ændre loven i 1967.
I tekstuddraget taler først Thomas Have fra Socialdemokratiet, som støttede lovforslaget.
Kilde 1
”Thomas Have [Socialdemokratiet]:
… der bør ske en afdramatisering af situationen omkring de pornografiske skrifter. …
Vi håber ikke, at frigivelsen vil medføre en ny bølge af pornografiske skrifter. Vi har i udvalget den opfattelse, at det jo heldigvis står enhver frit for, om han ønsker at give penge ud til den slags skrifter, og at det jo i hvert tilfælde også er helt frivilligt, om man vil læse dem.”
Kilde 2
Efter at tekstpornografi var blevet tilladt, mente mange, at pornografiske billeder også burde være tilladt. Der var dog også mange, som var imod. Nogle var bekymrede for, om det ville skade Danmarks ry at være det første land i verden, der tillod billedporno. Andre syntes, at det var ulækkert og ville skade samfundets borgere. Alligevel blev der stillet forslag i Folketinget om at ændre loven, så billedporno ville blive tilladt.
Tekstuddraget nedenfor er et uddrag af en af Folketingets behandlinger af lovforslaget. I tekstuddraget taler 2 medlemmer af Konservativt Folkeparti. Partiets folketingsmedlemmer var ikke enige om, om man skulle støtte lovændringen.
”Knud Thestrup, Justitsminister [Konservativt Folkeparti]:
….. Formålet med lovforslaget er at udnytte de gode erfaringer også på billedpornografiens område. Der er med andre ord ikke på nogen måde tale om, at man ønsker at bidrage til en yderligere udbredelse af pornografien, men man håber tværtimod at frigivelse vil medvirke til, at publikums interesse for dette underlødige [dårlige, frække] materiale bliver mindre. …
Ellen Strange Petersen [Konservativt Folkeparti]:
Som mit partis ordfører allerede har sagt, er vi flere i den konservative gruppe, der ikke kan anbefale den foreslåede lovændring.
Det er ikke fordi vi frygter jordens undergang, lad mig understrege det, men vi er bekymrede for Danmarks omdømme i udlandet. …
Var det dog ikke rimeligt, om Danmark også i sin behandling af pornografi var i harmoni med de andre lande? …”
Kilde 3
I 1969 blev lovforlaget om at frigive billedpornoen vedtaget af Foletinget. Danmark blev det første land i verden, der frigav pornoen. Det var nu tilladt at åbne forretninger, der annoncerede med pornoblade, sexlegetøj og lignende.
Billedet nedenfor er et fotografi af en såkaldt sexshop på Amagertorv i København.
Kilde 1: Folketingstidende 1966-67, 2. samling, sp. 4883-88, 4891-92, 4894-99.
Kilde 2: Folketingstidende 1968-1969, Forhandlingerne, sp. 2606-2610, 3176 og 3179-3180.
Kilde 3: Fotografi af en sex shop på Amagertorv 31. Fotografi: Karl Høver. Billedet er lånt fra Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.