Skjulte fødsler

Før 1800-tallet var det forbudt at have sex udenfor ægteskabet i Danmark. Samtidig var det meget skamfuldt at få et barn udenfor ægteskabet, og det var meget svært at leve som enlig mor.

Før 1800-tallet var det forbudt at have sex udenfor ægteskabet i Danmark, og det var derfor meget skamfuldt at få et barn udenfor ægteskabet. Uden socialt sikkerhedsnet og med samfundets fordømmelse var livet for enlige mødre med såkaldte uægte børn meget svært.

Det var en af årsagerne til, at nogle kvinder enten slog deres foster ihjel inde i maven eller dræbte deres nyfødte børn. Når kvinder skjulte deres graviditet og fødsel kaldtes det at føde i dølgsmål, det vil sige i hemmelighed. Af forskellige årsager valgte nogle kvinder enten at efterlade deres børn, mens andre slog børnene i ihjel efter fødslen.

Klik her for at kopiere denne kildes link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kilde 1

I Danske Lov fra 1600-tallet var det beskrevet, hvilken straf en ugift kvinde skulle have, hvis hun slog sit barn ihjel, og man kunne bevise, at det var sket ved vold mod barnet.

”Letfærdige kvinder, som dræber deres foster, skal miste deres hals (henrettes ved halshugning), og deres hoved sætte på en stage.”

Kilde 2

En ting var, hvad den strenge lov imod at slå sit barn ihjel sagde. En anden var virkeligheden. En præst i København skrev i 1668 om døde børn, der var blevet fundet i hans sogn.

“I år er der blevet sat pumper i alle de brønde, som var på gaderne og åbne stræder. Det var mest fordi, man ofte fandt små børn i dem, som var blevet kastet der i af slemme letfærdige horer, når man rensede brøndene. ….

Da de ikke kunne kaste børnene fra sig i brøndene, smed de dem i gaderne, porte og foran døre. Og så kunne man lede efter de morderiske horer, når man fandt børnene, i stedet for at ingen før havde vidst, at man skulle lede efter dem før, når de var kastet i brøndene.”

Kilde 1 er et pædagogisk bearbejdet uddrag af: Kong Christian den femtes Danske Lov af 15. april 1683. G. E. C. Gads Forlag, København 1929., bog 6, kapitel 6, stk. 7.

Kilde 2 er et pædagogisk bearbejdet uddrag af: Kjøbenhavns Diplomatarium V, udgivet af Oluf Nielsen, Kbh., Thiele, 1872, s. 775. Se link her.

Kildebilledet er gengivet med tillaldelse fra Københavns Stadsarkiv.