Ændring af prostitutionsloven

I 1906 blev loven på prostitutionsområdet igen lavet om. Man havde indført 1800-tallets kontrolsystem dels for at færre skulle blive smittet med syfilis, og dels for at sørge for, at prostituerede ikke skulle krænke andre mennesker. Med tiden viste det sig dog, at der ikke var færre personer, der blev smittet med syfilis selvom man prøvede at kontrollere de prostituerede.

Lovændringen i 1906 betød, at politiets kontrol af prostitutionen blev ophævet. Politiet skulle i stedet give personer, der ikke havde et lovligt arbejde, et ”pålæg” om at finde et lovligt arbejde. Hvis det ikke skete, kunne personen straffes. Og da prostitution ikke var et lovligt erhverv, kunne kvinder straffes med fængsel eller tvangsarbejde.

Samtidig blev krænkelse af den offentlige blufærdighed skrevet ind i loven. Det vil sige, at det var ulovligt lave nogen former for reklamer med at sælge sex eller andre ting, som blev ansat for at være frækt eller stødende, eksempelvis salg af kondomer.

Kilde 1

”1. Politimæssig reglementering af erhverv ved utugt (kontrol med prostitutionen ophæves). Politiet må skride ind overfor den, der arbejder som prostitueret.

….

Den som opfordrer til eller indbyder til utugt eller stiller usædelig levevis til skue sådan at den offentlige blufærdighed krænkes, offentlig forargelse gives eller naboer forulempes, straffes med fængsel eller tvangsarbejde. ….”

Kilde 2

Efter at prostitutionsloven blev lavet om i 1906, kunne de prostituerede ikke længere undgå straf. Hvis politiet opdagede at en kvinde levede som prostitueret, skulle hun advares imod det. Hvis hun ikke rettede sig efter det, kunne politiet give hende tilhold om at søge lovligt arbejde. Det betød, at kvinden kunne blive tvunget til at skulle møde op på politistationen en gang om ugen for at bevise at hun havde lovligt arbejde, og hun måtte ikke flytte i en anden bolig eller rejse væk fra byen uden at fortælle politiet om det. Hvis kvinden ikke kunne bevise at hun havde et arbejde, skulle hun straffes med fængsel

Kilden nedenfor er et fotografi af en tilholds- og meldingsprotokol. Det var et stykke papir, som politiet gav til de personer, der havde fået tilhold om at søge lovligt arbejde og som var pålagt at skulle melde sig – altså møde op hos politiet en for at bevise at man kunne forsørge sig selv på lovlig vis.

Som det ses på fotografiet, blev tilholdet givet i 1907 til en kvinde ved navn Ellen Schmidt. Hun havde ifølge tilholdet 8 dage til at finde et arbejde og møde op hos politiet og bevise det. Derefter skulle hun møde på politistationen hver mandag og bevise at hun havde lovligt arbejde. Ellen Schmidt var 27, da hun fik tilhold.

Kilde 1 er et pædagogisk bearbejdet uddrag af: ”Loven af 30. marts 1096”, Justitsministeriet, Lovafdeling, 1993, 14.

Kilde 2 er et fotografi af Københavns Politis III. Afdelings Tilholds- og Meldingsprotokol, fra 1907. Originalkilde: Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, Københavns Politi – 3. politiinspektorat, Rapporter om Løsagtige kvinder 1906-07.