Handskemoralen i 1800-tallet

I 1880´erne rasede en offentlig debat om køn og seksualitet, der senere er blevet kaldt ”sædelighedsfejden”. Debatten er blevet kaldt en fejde, kamp, fordi tonen mellem de, som diskuterede nogle gange var meget hård.

Sædelighedsfejden startede, da den norske forfatter, Bjørnstjerne Bjørnson, udgav sit teaterstykke ”En handske” i 1883. Bjørnson ønskede at gøre op med samfundets dobbeltmoralske syn på mænd og kvinders seksualitet. Samfundets moral krævede, at kvinden skulle være seksuelt afholdende før hun blev gift, mens det blev set igennem fingrene med, at mænd havde sex før og under ægteskabet med prostituerede. Bjørnsson mente at, at mænd også burde være seksuelt afholdende. På den måde kunne man undgå prostitution og sygdom og mange ulykkelige ægteskaber, mente han.

Kilden nedenfor et oversat og bearbejdet uddrag af ”En Handske”. Stykket handler om den unge pige, Svava Riis, der har forelsket sig i og er blevet forlovet med den rige Alf Christensen. Svava forventer, at Alf, ligesom hun selv, har holdt sig fra sex før ægteskabet. Hun bliver dog skuffet, da hun opdager, at Alf har gjort en tjenestepige gravid og nægter at gifte sig med ham.

I uddraget nedenfor er vi i den del af stykket, hvor alle hovedpersonerne er samlet. Svavas familie: hendes mor fru Riis, hendes far Hr. Riis og hendes onkel Nordan har alle prøvet at overbevise Svava om, at hun skal tilgive Alf. I stuen hos familien Riis er Alfs mor og far, Hr. og Fru Christensen på besøg for at overtale Svava til at gifte sig med Alf. Alf kommer ind og taler til Svava. Alf fortæller her, at han mener, at der er forskel på, hvad der kan kræves af mænd og kvinder.

Kilde

”Alf: Det er min fremtid jeg skylder. Og hvad den angår, da tilstår jeg, at det har krænket mig, at frøken Riis et øjeblik har kunnet tvivle. Krænket mig dybt. Aldrig før i mit liv har nogen tvivlet på mig. Jeg må i al ærbødighed forlange, at man tror på mit ord. (Der bliver stille i rummet) Ja, der er ikke mere.
(Fru Riis rejser sig spontant op) Men hvis en kvinde under de samme omstændighed, Alf, kom og sagde det samme, hvem ville så tro hende? (Stilhed.) (Svava begynder at græde.)
Fru Christensen: Stakkels barn!
Hr. Riis: Tro på henne?
Fru Riis: Ja, tro på hende, når hun efter sådan en fortid forsikrede, at hun ville blive en ærbar ægtefælle?
Hr. Christensen: Efter en sådan fortid?
Fru Riis: Måske er det forkert sagt. Men hvorfor forlange, at hun skal tro manden mere end manden ville tro hende? For han ville slet ikke tro på hende.
(Hr. Riis siger bagved sin kone): Men er du blevet helt skør?
Hr. Christensen (rejser sig halvt op): Om forladelse, mine damer og herrer, nu bør de to unge afgøre sagen. (sætter sig igen)
Alf: Jeg må indrømme, at jeg aldrig har tænkt over det, fru Riis siger, fordi det ikke vil kunne ske. Ingen hæderlig mand vælger en kvinde, som har en fortid han ikke kan være tryg ved. Ingen!
Fru Riis: Men en hæderlig kvinde, Alf?
Alf: Ja, her er en forskel.
Nordan: Hvis man skal sige det præcist: Kvinden skylder manden både sin fortid og fremtid. Manden skylderkun kvinden sin fremtid.
Alf: Hvis man vil sige det sådan – så ja.
Nordan (siger til Svava mens han rejser sig): Jeg ønskede, at du skulle udsætte svaret, min pige. Men nu mener jeg, at du skal svare ham straks.
(Svava går hen imod Alf og kyler sin handske i ansigtet på ham, og går derpå til sit værelse. Alf vender sig efter hende, hr. Riis går ind i sit værelse til højre. Alle har rejst sig. Fru Christensen griber Alfs arm og med går ud sammen med ham, hr. Christensen går efter. Fru Riis går mod venstre. …..”

Kilden er et oversat og pædagogisk bearbejdet uddrag af Bjørnstjerne Bjørnssons ”En handske”, 1883, s. 96-99.

Kildebillede: Tegning fra 1884.Wellcome Art London, Wikimedia Commons.