I middelalderen havde kvinden én opgave – at føde børn. I 1200-tallet skrev en fransk munk om ægteskabet og kvindens plads i ægteskabet. Det var en ret almindelig holdning dengang. Teksten nedenfor er et uddrag af munkens bog.
Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefeltKilde 1
”For kvinden skal ifølge naturen være lydig mod ægtemanden, da manden af natur har mere fornuft og forstand end kvinden. Hvis en kvinde havde flere ægtemænd, skulle hun lyde flere mænd, og sådan bør det ikke være.
….
Man skal først og fremmest vide, at kvindernes traditioner og handlinger er lige som børns. Og den naturlige forklaring er, at ligesom barnet ikke er en fuldkommen mand og heller ikke har fornuftens fulde brug, således er kvinden også som en ufuldkommen mand, for hun har ikke forstandens eller fornuftens fulde brug. ”
Kilde 2
I 1762 skrev den schweiziske filosof Jean-Jacques Rousseau en bog om børneopdragelse, der hedder ”Èmile eller om opdragelsen”. Kilden nedenfor er et uddrag af bogen, hvor Rousseau skriver om, hvordan og til hvad pigen bør opdrages.
”….
Altså bør kvindernes hele opdragelse indrettes med henblik på mændene. At behage dem, være dem nyttige, blive elsker og æret af dem, at opdrage dem til ungdommen, passe på dem med voksne, trøste dem, gøre dem livet behageligt og hyggeligt, det er kvindernes pligter til enhver tid, og det er det, man bør lære dem lige fra barndommen.”
Kilde 1 er et uddrag af Michael Nordberg: Den dynamiske middelalder, 1987, s. 148. Original af Gilles de Romes, Livre du gouvernement des rois et des princes.
Kilde 2 er et bearbejdet uddrag af Jean-Jacques Rousseau: Emilie eller Om Opdragelsen. III del. Borgens Forlag, 1962. s.16
Kildebillede: Bryllupsbillede fra 1300-tallet. Wikimedia Commons.