Efter det stockholmske blodbad i dagene 8.-9. november 1520 udsendte kong Christian 2. en proklamation. Her fortalte Christian om, hvorfor store dele af den svenske adel og andre af hand modstandere var blevet henrettet.
Christian 2 starter proklamationen med at fortælle, hvordan ærkebiskoppen, Gustav Trolle, til kroningsfesten opsøgte kongen og anklagede en række personer for at have begået kætteri. Kætteri betyder, at man har forbrudt sig mod kirkens lære. I Middelalderen var det en alvorlig sag at blive dømt for kætteri, da det blev straffet med døden. Ifølge proklamationen, så havde de anklagede forbrudt sig mod den katolske kirke, fordi de havde brændt ærkebiskoppens, og dermed kirkens, slot og fængslet Gustav Trolle og andre biskopper. Ifølge proklamationen havde også begået kætteri ved at blive ved med at holde gudstjeneste i landets kirker, selvom forbrydelserne mod kirkens ejendom og biskopper ville betyde en bandlysning fra paven i Rom.
Kongen fortæller også, at ærkebiskop Trolle og de andre biskopper, der var med til at anklage for kætteri, mindede kongen om, at det er kongens pligt at straffe folk, som overtræder kirkens lov. Derfor udpegede kongen en række dommere, som skulle vurdere sagen. Dommerne endte med at dømme de fleste af de anklagede for kætteri. Ifølge proklamationen var kongen derfor nødt til at lade de dømte henrette.
Kildeteksten nedenfor er et uddrag af proklamationen. Teksten er pædagogisk bearbejdet.
Kildetekst
”….Kære venner,
alle skal vide, at Hr. Gustav, ærkebiskop i Uppsala, fortalte forleden, at hr. Sten Svantessøn [Sten Sture] med hans hjælpere først belejrede kirkens slot Stäket, og derefter tog ærkebiskoppen til fange og holdt ham i fængsel i to år, indtil at vort folk befriede ham….
….
Og de [tre bisper] fortalte også, at alle dem som havde begået vold mod kirken, var klart i pavens band og alligevel tvang de præster til at holde messer selvom det var forbudt af den hellige kirke. ….
…
Dommerne har derfor dømt dem alle til kættere mod romerkirken og den hellige kristne tro. Og derfor har vi nu med det samme straffet dem med den straf, som kættere skal straffes med.
…
Nu håber vi, at alle vore undersåtter må være frie, derfor har vi straffet dem som var hovedmændene bag alle disse forbrydelser. Og vil vi dermed i fred og rolighed styre og regere Sveriges rige….”
Teksten er kendt fra et senere afskrift af originalteksten.
Kildebilledet er fra Wikimedia Commons.