Christian 2. vælges til konge over Danmark, Norge og Sverige

Efter at Kalmarunionen var brudt sammen flere gange, erobrede Christian 2. Sverige og gendannede Kalmarunionen.

I 1520 indtog dansk dansk-norske konge, Christian 2., Sverige. Han havde kæmpet om magten i Sverige i flere år, for han ville gerne være svenske konge. På den måde kunne han genskabe Kalmarunionen, som var brudt sammen.

Samtidig gjorde han igen Sverige til et arverige. Efter at Kalmarunionen var brudt sammen ved fyringen af Erik af Pommern i 1434 havde der været skiftende regenter over Sverige. Både Christian 1. og Christian 2.s far, kong Hans, var blevet valgt til konger i Sverige og havde forsøgt at opretholde unionen, men svensker gjorde oprør og valgte svenske mænd som rigsforstandere, dvs. en form for konger. Men da Christian havde (gen)erobret Sverige i 1520 fik han de svenske rigsråder til at gå med til at krone Christian til konge i Sverige og love ham at hans søn efter ham skulle være konge af Sverige. På den måde havde de ville de svenske rigsråder ikke have noget at skulle sige, når der skulle vælges en konge efter Christian.

I kildeteksten nedenfor ses et uddrag af kroningsbrevet.

Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kildetekst

”Vi har nu endelig besluttet og sagt ja og med god vilje afsagt og bekendt, at vi nu også siger og erklærer offentligt i overensstemmelse med loven, at Sveriges rige bør og tilhører før skrevne vor kæreste og nådigste herre, kong Christian, kong Hans’, tidligere Sveriges konges, eneste søn som ret arving og lovlige efterfølger og ikke efter nogen udvælgelse….

Derfor lover vi at krone hans nåde som vor og Sveriges riges rette arveherre og konge og ikke efter nogen udvælgelse, når hans nåde kræver det af os…”

 

Kildeteksten er lettere pædagogisk bearbejdet og oversat uddrag af originaltekst, fra 31. oktober 1520. Originalen findes på Rigsarkivet. Kildeteksten er oversat efter O.S. Rydbergs: ”Sverges traktater med Främmande magter jemte andre dit hörande handlingar”, s. 623 ff.