I 1611 sendte Christian 4. en krigserklæring til Sverige. Endnu en gang handlede konflikten mellem de to lande især om magten over handelen i Østersøen, men også om grænser. Sverige forsøgte at blive stærkere og prøvede at bryde Danmarks eneret på handel med Rusland. Og det ville den danske konge ikke finde sig i. Så Christian ville gerne gå i krig mod Sverige. Det synes Danmarks rigsråd sig dog ikke om. Det lykkedes dog til sidst for Christian 4. at starte krigen alligevel selvom rigsrådet var imod – Christian 4. truede nemlig med at føre krigen som hertug af Slesvig og Holsten, hvor rigsrådet ikke havde noget at skulle have sagt.
Kildeteksten nedenfor er et et brev, som rigsrådet sendte til kongen. Brevet var underskrevet af syv rigsråder. Alligevel besluttede kongen at starte krigen, som er kendt som Kalmarkrigen. Kildeteksten er et bearbejdet uddrag af det oprindelige brev.
Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefeltKildetekst
“…. I betragtning af, at kejseren eller tilhængerne ikke har begyndt noget forehavende imod eller undsagt kongelig majestæt eller hans majestæts riger….
Det er også fornødent at agte godt på vores naboer, såvel den svenske, som andre, som jo ikke er til at stole på….
Da mente vi ikke at kunne råde hans kongelige majestæt til at indlade sig i noget sådant forbund, endnu mindre i nogen krig mod kejseren og tilhængerne, som har den store overvældende magt og tilslutning….”
Kildeteksten er et oversat og bearbejdet uddrag fra Kristian Erslev: Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV´s Tid, bd. 1, 1883-1885. s. 441-444.
Kildebilledet er fra Wikimedia Commons.