Enevælden indføres efter Anden karl Gustav-krig

I 1660 efter Den Anden Karl Gustav-krig indførtes Enevælden i Danmark.

I 1660 lå Danmark i ruiner efter de to Karl Gustav-krige. Danmark havde vundet Den Anden Karl Gustav-krig, men en stor del af det danske land var mistet til Sverige. Kongen, Frederik 3., var blevet i København under svenskernes belejring og forsøg på at erobre byen. Borgerne havde kæmpet og forsvaret byen. Kongen og borgerne mente ikke, at adelen havde gjort nok for at forsvare landet. Så på et møde i København i 1660 blev det besluttet, at landet skulle styre på en anden måde. Før have de danske konger skulle skrive under på en håndfæstning. Nu blev det besluttet, at kongerne ikke skulle vælges mere af adelen, men at tronen skulle være arvelig. Det blev kaldt enevælden.

Kildebillederne nedenfor forestiller begge kong Frederik 3.

Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kildebillde 1

Kildebillede 1 forestiller kong Frederik 3. ved arvehyldning i 1660. Her ses han siddende sammen med dronningen, Sophia Amalie, hvor han hyldes som enevældig arvekonge. Kildebilledet er et tryk fra bogen ”Danmarks Historie i Billeder”, fra 1898.

Kildebillede 2

Kildebillede 2 forstiller Frederik 3. under Den Anden Karl Gustav-krig. På maleriet knæler Frederik 3. under Slaget ved Nyborg, som var en af de afgørende danske sejre under krigen. Billedet er malet af Wolfgang Heimbach i 1659. I virkeligheden var kongen slet ikke tilstede under slaget ved Nyborg.

 

Kildebillede 1 er en anskuelsestavle på papir med litografi, fra Danmarks Historie i Billeder, 1898. Illustration af Frederik 3. Hyldning som Arvekonge.

Kildebilelde 2 er et maleri af Wolfgang Heimbach. Billedet bærer titlet ”Slaget ved Nyborg”. Originalen findes i Kongernes Samling, Rosenborg Slot. Bileldet er lånt fra Wikimedia Commons.