Den svenske konge døde under krigen

Under et angreb på Norge i december 1718 blev den svenske konge ramt af et skud i hovedet.

Danmark og Sverige kæmpede mod hinanden i de efterfølgende år. Nogle slag vandt Danmark, og andre vandt Sverige. Under et angreb på Norge i december 1718 blev den svenske konge ramt af et skud i hovedet. Man ved ikke, om det var en dansk eller en svensk kugle, der dræbte kongen.

Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kildebillede

Kildebilledet nedenfor forestiller soldater, der bærer den dræbte konge hjem. Billedet er malet i 1884 af den svenske maler Gustaf Cederström. Maleriet hedder “Karl 12. ligfærd”. Ligfærden var den tur, som kongens lig blev båret fra Norge til Sverige, hvor han kunne blive begravet.

Kildetekst

Kildeteksten er et uddrag af en historiebog, med en beskrivelse af den svenske konge, Kalrl 12.s, ligfærd. En historiebogs beskrivelse af Karl 12.’s ligfærd.

“To soldaterkapper blev lagt over kongens døde krop på båren for i det mindste for en tid at skjule den dødes identitet. Sicre (en general) fjernede kongens hat, som kuglen var gået igennem, og satte sin egen paryk og hat på den døde. …

De tolv gardister, som skulle bære båren, måtte sværge på, at de ikke ville røbe over for soldaterne, at det var deres konge, der lå der.

Men på vejen … ned ad den stejle bakke, skred gardisterne. Båren fik slagside, så kapperne, hat og paryk faldt af den døde. Da tågen i det samme lettede, lyste månen på Karl 12.s ansigt, og soldaterne genkendte kongen. De fik strenge ordre på at stoppe med deres klageråb og truet med strenge straffe, hvis de ikke overholdte det. …”

Kildebilledet er et maleri, ”Karl XII:s likfärd” malet af Gustaf Cederström fra 1884. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons. 

Kildeteksten er et uddrag af en bog af Ragnhild Marie Hatton: Karl XII av Sverige., 1968, Weidenfeld and Nicolson: London, s. 569