Forskellige syn på unionen mellem Danmark og Norge

I 1814 måtte Danmark afstå Norge til Sverige efter at have været i union med Norge i mere end 400 år. Der er forskel på, hvordan man har set på unionen i Danmark og Norge.

Kildeteksterne nedenfor er forskellige uddrag af tekster, der fortæller om forholdet mellem Danmark og Norge.

Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kilde 1

Den 15. marts 1814 bragte en dansk avis en reportage. Reportagen var en længere artikel, som fortalte meget detaljeret om et arrangement i byen Thisted, hvor der var blevet afholdt et arrangement i forbindelse med den danske konges fødselsdag. Her blev kongen hyldet og der blev sunget en sang om kongen.

Neden ses et par af de sidste strofer i sangen, der handler om, at Danmark måtte afstå Norge til Sverige.

”Har døden da for snævert rum
kan smertens dæmon, vild og grum
ej mættes på de marker.
hvor hele hære mejes ned for sjov,
for tom grådighed
af kæmpende konger?
Hvorfor rase?
Hvorfor tørster
stolte konger i deres storhed?
Efter Nordens blod og fjelde

Her hersker ej en vild tyran
med grusomhed i et røvet land;
men på sin faders trone –
Den rare Frederik, folkets ven,
dets kærlige fader pryder den,
og hædrede Norges krone.
Visdom, retfærdighed,
Er de dyder,
som ham pryder.
Og hans ære
elsket af sit folk at være.

….
Trofaste Norge! Elskede Land!
Modtag fra Danmarks fjerne strand
vores kærlige afskedsminde.
Velsignelser omringe Dig!
Bliv stor i held, i dyd og krig;
Men bliv aldrig Danmarks fjende!
Held! Held! Farvel!
Tårer fælde
dine fjelde.
Danmark sukker.
Skæbnen tavs sin rolle lukker.”

Kilde 2

Kilde 2 er et uddrag af et digt fra 1867. Digtet er skrevet af den berømte norske forfatter, Henrik Ibsen. Ibsen skrev sine digte og skuespil på dansk, som i 1800-tallet var det fælles dansk-norske sprog. Fra senmiddelalderen var skriftsproget dansk, på grund af unionen med Danmark.
I et af sine kendte digte, Peer Gynt, skriver Ibsen om unionen med Danmark. Her kalder han de mere end 400 år i union med Danmark for ”Firehundredeårsnatten”. Udtrykket blev en populær måde at omtale unionen med Danmark.

” ….
Ak, men så kom det fremmede åg
Og ødelagde urskovssproget
Firehundredeårsnatten
Rugede over abekatten:
Og man ved, at så lange nætter
sætter landet folks i stå
skovens urlyd er blevet stille
ikke længere bliver der brummet
skal vi vore tanke male
må det ske ved hjælp af tale.
….”

Kilde 3

Kilde 3 er et uddrag af en artikel fra den norske hjemmeside, www.allverdenshistorie.no. I tekstuddraget nedenfor svares der på, hvad firehundredeårsnatten er.

”Norge kom først i personalunion med Danmark i 1380, og derefter i en realunionen fra 1536.
….
Begrebet 400-årsnatten opstod fordi Norge var den svage part i unionen. Historikerne er dog ikke enige om nordmændene var så dårligt stillet. De peger på at handel med Europa fik norsk økonomi til at blomstre i denne periode.
400-årsnatten varede til 1814, da kong Frederik 6. måtte give Norge fra sig til Sverige på grund af sin alliance med Napoleon under Napoleonskrigene. Dermed kunne Rigsforsamlingen samles og give Norge sin egen grundlov.”

 

Kilde 1 er et pædagogisk bearbejdet uddrag af en artikel bragt i avisen ”Kongelig allernaadigst privilegerte Riber Stifts Adresse-Avis (1810-1834)”, fra d. 15. marts 1814.

Kilde 2 er en pædagogisk bearbejdet uddrag af Peer Gynt, af Henrik Ibsen, 1867. Kildebilledet forestiller Henrik Ibsen.

Kilde 3 er et oversat og pædagogisk bearbejdet uddrag af en artikel fra siden www.alverdenshistorie.no, set 04.04.2018. Læs hele artiklen her