Den danske konge, Frederik 6.s plan om at generobre Skånelandene tilbage fra Sverige lykkedes ikke. Der blev aftalt fred i 1809 uden, at Danmark havde fået noget af sit gamle territorium tilbage.
Det gik også dårligere og dårligere for den franske kejser Napoleon. Én efter én begyndte Frankrigs allierede at vende sig imod ham. Men den danske konge, Frederik 6. blev ved at støtte Napoleon.
Samtidig var krigen mod Storbritannien dyr for Danmark. Flåden var tabt, København var blevet bombet, og den korte krig mod Sverige i 1808-09 havde været en fiasko. Staten gik også glip af de penge, som skibe ellers normalt skulle betale for at sejle gennem Øresund. Den engelske flåde blokerede nemlig Øresund. I 1813 gik den danske stat bankerot, eller fallit. Den danske stat kunne nemlig ikke længere betale sine regninger eller betale lån tilbage.
I 1813 drog en stor hær ledet af den svenske kronprins, Karl Johan mod Danmark. Den danske hær kunne intet stille op mod den store hær. Den danske konge blev nødt til at bede om fred. I 1814 blev der indgået en fredsaftale med Sverige og England. Den bliver kaldt Freden i Kiel.
Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt
Kilde 1
”Fredstraktat imellem Danmark og Sverige.
Sluttet i Kiel den 14. januar 1814
Deres majestæter kongerne af Danmark og Sverige beseglede af lige ønske efter at ende den krig, som uheldigvis har fundet sted mellem dem, og igen at skaffe enighed og god forståelse mellem deres gensidige stater på et grundlag, som for altid kan sikre dens beståen….. er blevet enige om følgende punkter:
1.) Der skal for fremtiden være fred, venskab og god forståelse mellem kongen af Danmark og kongen af Sverige. ….
2.) Kongen af Danmark….. lover og forpligter sig herved på den rigtigste og mest forpligtende måde at gøre mest muligt for en hurtig fredsslutning mellem ham og den russiske kejser og kongen af Preussen. ….
3.) Kongen af Danmark, for at give en tydelig prøve på, at det er hans ønske igen at skaffe den tætteste forbindelse med konge af Sveriges høje allierede ….. lover rigtigt og arbejdsomt at gå ind i den fælles sag mod den franske kejser, at erklære krig mod denne monark, og til den hensigt at forene et bestemt antal tropper med den forende Nordtyske hær under kronprinsen af Sveriges befaling, alt på den måde og ifølge de bestemmelser, som nøjere er fastsat i den fredstraktat, der i der er blevet underskrevet mellem kongen af Danmark og kongen af Storbritannien og Irland. ….
4.) Kongen af Danmark frasiger sig, både for sig selv, og for sine efterfølgere til tronen og til kongeriget Danmark, endeligt og for evigt alle sine rettigheder til og krav på kongeriget Norge til fordel for kongen af Sverige og for hans efterfølgere til tronen. …. – Grønland, Færøerne og Island ikke deriblandt. …..
5.) Kongen af Sverige forpligter sig på den mest effektive og mest forpligtende den mest virkelige og mest forpligtende måde, at lade indbyggerne af kongeriget Norge og dets tilhørende dele beholde deres love, fritagelser, rettigheder, friheder og privilegier, sådan som de er nu. ….
…..
7.) Kongen af Sverige frasiger sig endeligt og for evigt alle sine rettigheder og krav til hertugdømmet Svensk Pommern og fyrstedømmet Rügen for såvel sig selv som for sine efterfølgere til Sveriges trone. ….
…..
14.) Straks efter at denne traktat er underskrevet, skal man umiddelbart og med urtighed give besked derom til generalerne og hærene, og så skal krigshandlinger ophøre fra begge sider, såvel til lands og til vands. De krigshandlinger, som kan ske i mellemtiden, skal betragtes som ikke skete, og skal ikke betyde noget brud på denne traktat.
Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af: Schou’s Udtog af Forordninger Deel 17 (1814-1817), s. 24-37.