Skandinavismens fødselsdag

Efter de mange krige mellem Danmark og Sverige begyndte forholdet mellem de to lande at blive bedre i starten af 1800-tallet.

I 1808 gik Danmark ind i Napoleonskrigene, der rasede i Europa, og kom i krig med blandt andet Sverige og England. I 1814 blev der indgået fred for at slutte krigen. Fredsaftalen betød, at Danmark måtte afstå Norge til Sverige. Forholdet til Sverige var anstrengt.

Alligevel var der allerede fra slutningen af 1700-tallet og især fra starten af 1800-tallet var der tegn på, at forholdet mellem de to lande var i bedring. I 1794 indgik Danmark og Sverige eksempelvis et neutralitetsforbund med hinanden. I løbet af første halvdel af 1800-tallet begyndte især de nordiske forfattere og kunstnere og interessere sig for hinanden. Man forstod hinandens sprog, og man levede næsten på samme måde. Man havde også en del historie tilfælles.

I de tre lande begyndte nogle at arbejde for et større samarbejde i Skandinavien. Nogle gik endda så langt, at de mente, at de tre skandinaviske lande mellem skulle være én fælles stat. Tankerne omkring Skandinavien som et fællesskab kaldes skandinavisme. Det var dog begrænset, hvor stor en udbredelse, ideerne havde udenfor Købehavn blandt bønderne.

I Danmark var det mest studerende og borgerne i København, der drømte en et forenet Skandinavien. Der blev holdt møder med deltagelse fra de 3 lande, hvor der blev holdt taler og sunget om nordisk fællesskab. Kilderne nedenfor er forskellige eksempler på denne udvikling.

Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kildetekst 1

Kildetekst 1 er et citat fra en dansk diplomat, der arbejdede for at sikre et forbund mellem Danmark og Sverige.
”Alt hvad der nærmer Sverige og Danmark til hinanden er naturligt. Alt hvad der skiller dem er uretfærdigt og unaturligt”.

Kildetekst 2

Kildetekst 2 er et lille bearbejdet uddrag af et digt, som en svensk biskop og digter, Esaias Tegnér havde skrevet til den danske digter, Adam Oehlenschläger. Den svenske digter lavede digtet for at hylde den Oehlenschläger, og holdt en tale for ham i 1829 i Lund i Sverige. Her kom han også ind på forholdet mellem Danmark og Sverige, som det ses i kildetekst 2 nedenfor.

”Adskillelsen tid er forbi (og burde ikke have fundet sted i åndens frie, uendelig verden) og beslægtede toner, som klinger over Øresund gør os nu glade, og især dine[danskerne]. Derfor byder Svea dig en krans, her taler jeg for kransen: tag den af broderlige hånd og hav den til minde om dagen!”

Kildebillede

Kildebilledet forstiller den situation, hvor den svenske digtet Tégner holder tale for den danske Adam Oehlenschläger. Den danske maler, Constantin Hansen malede i 1866 et maleri, hvor han forestillede sig, hvordan det har set ud dengang i 1829, hvor Tegnér holdt tale for Oehlenschläger. Tegnér er ved at palcere en laurbærkrans på Oehlenschlägers hoved på malerier.

Kildetekst 1 er et bearbejdet uddrag af et brev skrevet af Bernstorff. Citatet er lånt fra: ”Danmark-Norges udenrigske historie under franske revolution og Napoleons krige fra 1791 til 1807”, af Edvard Holm, Første bog. Fjerde afsnit. 1794, s. 98.

Kildetekst 2 er en bearbejdet udgave af et citat af Tegnér, i 1829. Citatet er lånt fra bogen: ”Christian 8. Konge af Danmark, konge af Norge, af Henning Dehn-Nielsen, 1999.

Kildebilledet er malet af Constantin Hansen i 1886. Billedet er lånt fra Wikimedia Commons.