Da sukker var guld værd

Teksten og tabellen fortæller om den danske eksport af sukker og dennes betydning for den danske økonomi i slutningen af 1700-tallet.

Det sukker, der blev sejlet fra De Vestindiske Øer til Danmark, blev forarbejdet på sukkerraffinaderier i Danmark. Når produktet var færdig kunne det enten sælges i Danmark eller eksporteres, altså sælges til udlandet.

I store dele af 1700-tallet var sukkerproduktionen i København i vækst og priserne steg på verdensmarkedet.

Når Københavnske raffinaderier eksporterede, dvs. solgte, sukker til f.eks. svenske, russiske og tyske købmænd, var der mange penge at tjene: der var stor efterspørgsel på sukker, der bl.a. skulle bruges til at søde nye luksusvarer som te og kaffe, som også blev importeret fra kolonier i Amerika og Asien.

I tabellen nedenfor ses værdien af de eksporterede sukkervarer i forhold andre eksportvarer.

Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kilde:

” (…)Der er intet af disse industriprodukter, der blot tilnærmelsesvist har samme betydning i eksporten som sukkerprodukterne. (…) Sukkerraffinaderiernes eksport har udgjort mellem 80 og 90 % ad hele den samlede industrieksports værdi.

Den overordentlige betydning, som sukkerhandelen og sukkerproduktionen havde for handelsbalancen er dog ikke ensbetydende med, at sukkeret havde tilnærmelsesvis samme andel i den danske nationaløkonomi. (…) [ift. hvor mange mennesker, der var beskæftiget i sukkerindustrien er den ikke] af lignende vigtighed som mange af de øvrige industrier.

(…) Men for den danske handel og den danske industri har sukkeret indtil 1807 været det store eventyr.”

Klik på billedet for at se en større version i en ny fane.

Kilderne er et bearbejdet uddrag af: Den danske sukkerhandels og sukkerproduktions historie, P.P. Sveistrup & Rich Willerslev, Gyldendal, København, 1945