Må man sige neger?

Uddrag af en artikel fra Spørg Videnskaben, hvor en række forskere bliver spurgt, om man må bruge ordet "neger" i dag.

Somme tider dukker spørgsmålet op, om man må bruge ordet ”neger”, i den offentlige debat. Spørg Videnskaben lagde i 2014 en artikel op på deres hjemmeside om emnet. I artiklen spørger de en række forskere, om man må sige ”neger”.

Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kilde:

” (…) I morgen får du en niggerdreng, og ham må du bruge som rangle,« lød det oprindeligt i den danske børnesang ‘Elefantens vuggevise’ fra 1947. ‘Niggerdrengen’ er siden blevet til en kokosnød.
Flødeboller må heller ikke længere hedde ‘negerkys’, og hvis nogen vover offentligt at bruge betegnelsen ‘neger’ om en person med en mørk hudfarve, udløser det i bedste fald en heftig mediedebat og i værste fald en retssag.

Spørg Videnskaben hiver fat i Rikke Andreassen. Hun er lektor på Roskilde Universitet og har blandt meget andet undersøgt, hvordan børnelitteratur historisk set har portrætteret afrikanere.

Når man fjerner ordet neger i børnesange og litteratur, er det på sin plads, mener Rikke Andreassen. Hun siger, at man opretholder nogle uheldige forestillinger om afrikanere som en underlegen race, hvis man ser gennem fingrene med, at forfattere enten har skrevet neger for mange år siden – dengang det stadig var ok – eller har brugt ordet for sjov som en nuttet betegnelse:

”Man kan sige, at vi bærer historien i os, og at de ord, vi bruger, bærer historiske betydninger. Når neger er en betegnelse, man historisk har brugt til at beskrive folk fra Afrika som mindre intelligente og udviklede end hvide europæere, er det mere hensigtsmæssigt at bruge andre ord.”

”Hvis vi bruger ordet for eksempel i børnelitteratur, opretholder vi nogle forestillinger om afrikanere og sorte som mindre begavede, eksotiske og naive. Det er forestillinger, som vi egentlig mener, at vi har lagt bag os, men som vi alligevel reproducerer hos vores børn, hvis vi insisterer på at anvende dem i de bøger, de får læst højt, og i de sange de synger,” siger Rikke Andreassen. (…)

Mange afrikanere og andre med en mørk hudfarve synes, det er ubehageligt at blive kaldt for neger eller at støde på ordet i det offentlige rum, fordi de forbinder det med en raceopdeling, hvor sorte er mindre værd end hvide, siger Rikke Andreassen.

”Politisk korrekthed handler om respekt for andre mennesker. Selvom man ikke siger neger i en ond hensigt, er det en betegnelse, som er så ladet med betydninger, at det er mest respektfuldt ikke at bruge det. Især når mange mennesker selv frabeder sig at blive kaldt det.” (…)”

 

 

Kilden er et bearbejdet uddrag af en artikel bragt på www.videnskab.dk, d. 6. marts 2014.
Læs hele artiklen her