Isert sendte breve hjem om sine oplevelser på kysten. I uddraget nedenfor fortæller han i et brev til sin far om sine oplevelser på et slaveskib i 1787. Teksten er bearbejdet.
Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefeltKilde:
”(…) Det var 7ende oktober at jeg forlod Afrika og gik om bord i skibet Christiansborg, som sejlede samme aften. Forestil dig tummelen på et negerslaveskib, som, når det bruges i kongens tjeneste, ikke rummer mere end 200 mennesker [til handel med andre varer end slaver], men som nu indeholder 452 slaver, der holdes i tømme af 36 europæere!
Tænk dig synet af en sådan mængde ulykkelige, som fordi de er født af slaver, eller fordi de er fangne i krigen, eller som uskyldige er stjålne eller som af andre og ligegyldige grunde er solgte til europæerne, nu føres i lænker fra deres fædreland til et andet, de ikke kender!
Umulig kan de vente sig noget synderligt godt af deres fremtid, når europæerne bruger så voldsomme midler for at være sikre på dem. I deres hjemland går så frygtelige rygter om slavernes brug i Vestindien, at man forskrækkes, når man hører dem.
En slave spurgte mig en gang i fuldeste alvor, om de sko, jeg gik med, var lavede af negerskind: han så, sagde han, de var af samme farve som hans hud. Andre siger, vi æder negrene og laver krudt af deres knogler. De kan ikke fatte, at de kun skal bruges til markarbejde (…).
Derfor tror de heller ikke, hvad europæerne siger, at de skal føres til et dejligt land, men griber enhver lejlighed til flugt eller til at dræbe sig, for de frygter døden mindre end slaveriet i Vestindien. Ja, man må anvende den største omtanke for at hindre dem i at tage sig af dage [begå selvmord]. De franske skippere tillader ikke engang, at de har en strimmel lærred som [lændeklæde, tøj] af frygt for, at de skal hænge sig i den, hvilket flere har gjort. (…).”
Uddrag fra Ingeborg Raunkiær: Iserts breve fra Dansk Guinea 1783-87. G.E.C Gad, København, 1917, side 165 ff.