Da nyheden om oprøret på Skt. Croix og afskaffelsen af slaveriet nåede hjem til Danmark, kunne man i aviserne læse om de voldsomme begivenheder. Uddrag af en artikel fra avisen Kongelige privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende, 22. august 1848.
Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefeltKilde:
”(…) Da negerne nu havde fået, hvad de forlangte, troede man, at de ville i rolighed begive sig tilbage til deres boliger. At Scholten var af denne mening, beviser hans proklamation af 3de juli. Men tværtimod var negernes mod blevet forøget i høj grad ved den eftergivenhed, der var vist dem, og de begyndte nu at sætte større planer.
I skarer af tusinder drog de nu omkring, dels i det øjemed, at besøge romkældrene på plantagerne, dels for at straffe de plantagers befolkning som, havde vovet at arbejde igen [slaver som ikke fulgte oprørerne, men stadig arbejde på plantagerne].
Når en sådan skare kom ind på en plantage for at straffe negrene, så havde disse ej anden udvej, end at følge med oprørerne, for at undgå den truende straf. Således svulmede mængden mere og mere op og udbredte sig ad alle kanter. Ødelæggelseslysten gik så vidt, at man på sine steder fandt sukkeret udstrøet, endog i svinestien. Sølvtøj og penge røvedes; hvad man ikke kunne føre med sig blev sønderflået.
Men så vidt bekendt har en blank [hvid] mand dog ikke mistet livet, hvorimod mange er blevet mishandlede og forslåede, for det havde været overanførernes [oprørslederne] befaling til negerne, at intet blod måtte udøses. Et sted var en forvalter allerede lagt på blokken for at halshugges, men blev reddet af nogle mere velsindede negere.”
Kilden er et bearbejdet uddrag af en artikel bragt i avisen ”Kongelige privilegeret Aarhus Stifts-Tidende (1845-1871), fra 22. august, 1848.