Efter at slaverne blev frigivet i 1848, blev mange af de tidligere slaver landarbejdere. Men mange var ikke tilfredse med arbejdsforholdene og den løn, de fik for arbejdet. I det følgende kan man læse en indberetning om begivenhederne fra en løjtnant. Indberetningen er fra 1882.
Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefeltKilde:
”Natten mellem 1. og 2. oktober kom der ordre til militæret om hurtigst muligt at afsende en patrulje til Frederiksted, hvor (…) der skulle være udbrudt uroligheder blandt negerne.
Jeg fik ordre af kompagnichefen til af føre patruljen, som bestod af 6 ryttere og 18 mand fodfolk på 2 vogne. (…) Jeg skulle så vidt muligt undsætte fortet i Frederiksted, hvor politiet skulle være belejret. Fra Kingshill så vi tydeligt ild i retning af Frederiksted (…) og jo nærmere jo klarere blev det for os, at hele byen brændte. I udkanten af byen hørte vi en voldsom larm og skrigen blandet med tuden i konkylier og knaldene af de sprængte rom- og petroleumsfade.
Det begyndte at blive dag. Jeg rykkede fodfolket frem samlet foran parat til at give salver [skyde] og rytterne umiddelbart efter med ordre til at gøre indhug.
Der stod en del negre langs vejen, men de forsvandt ind i sukkerstykkerne, og vi rykkede uden modstand ind i fortet og besatte det. Negrene samlede sig uden for, og vi rykkede ud med fodfolket og afgav en salve. Herefter rykkede vi ind i byen og afgav salver i de gader, hvor det var anledning til det. Negrene blev fordrevet, men samlede sig hele dagen i hobe på 3-500 mand. […]
Der blev de følgende dage indbragt 3-400 fanger. Som afskrækkende eksempel blev de mest aktive negre dømt til døden og skudt.”
Kilden er en bearbejdet udgave af et uddrag af: Ulrik Lauridsen. Fra Dansk Vestindien til Ribe – i min farfars fotospor. 2016