På øerne hylder man D.H. Jackson

Statue af arbejdslederen D.H. Jackson, der kæmpede for at forbedre forholdene på øerne.

I 1915-1916 var mange af øens sorte arbejdere begyndt at organisere sig i fagforeninger. De kæmpede for bedre vilkår og højere løn. Da plantagejerne nægtede at hæve lønnen for de sorte arbejdere på Skt. Croix i 1915-1916, gik arbejderne i en omfattende strejke på flere måneder. I spidsen for de de strejkende landarbejdere stod den veluddannede sorte fagforeningsleder, David Hamilton Jackson. Plantageejerne frygtede en gentagelse af oprøret i 1878, og Danmark sendte krigsskibet Valkyrien til øerne for derved at forsøge at forhindre et oprør. De strejkende bøjede sig ikke og det endte med, at plantageejerne måtte gå med til at nedsætte arbejdstiden og hæve lønnen.

Arbejderlederen har opnået heltestatus på øerne og bliver stadig mindet for sit arbejde for pressefriheden på den officielle fridag, the Liberty Day, Frihedens Dag, som også omtales som David Hamilton Jackson Day.

Nedenfor ses en statue af Jackson på St. Croix.

Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt

Klik på billedet for at se en større version i en ny fane.

Kilde
hamilton2

Billedet er lånt fra siden:
http://www.edensouth.com/Archives/LibertyDay2006.html