Margrethe 2. – 50 år som dronning

Den 14. januar 2022 har H.M. Dronning Margrethe 50-års Regeringsjubilæum. Med denne artikel kan du blive klogere på kongerækken, samtidig med at du får et historisk overblik over, hvorfor netop Margrethe 2. blev Danmarks dronning.

Af Jens Aage Poulsen, HistorieLab, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

I 2022 har Margrethe 2. været dronning i Danmark i 50 år. Kun Christian 4. (1588-1648) har været regent i i længere tid. For de fleste repræsenterer hun, og kongehuset i øvrigt, noget centralt i dansk kultur og historie.

H.M. Dronning Margrethe 2.

H.M. Dronning Margrethe 2. Fotoet er fra 2016 @Creative Commons

Da hun blev født en uge efter, at tyskerne havde besat Danmark i april 1940, var der ingen tegn i sol og måne på, at hun 32 år senere skulle blive Danmarks statsoverhoved. Tronfølgeloven fra 1853 fastslog nemlig, at kun mænd ”avlet udi ret lovligt Ægte­skab” kunne arve tronen. Selv om kvinder fik valgret og blev valgbare med grundlovsændringen i 1915, forblev tronfølgeloven uændret.

Margrethe var kronprins Frederik og dronning Ingrids førstefødte. I 1944 fulgte Benedikte og i 1946 Anne-Marie. I 1947 døde Christian 10., og Frederik 9. blev konge. Men han og Ingrid fik ikke en søn. Det betød, at Frederik 9.’s lillebror Knud, der efter Christian 10.’s død blev kronprins, skulle overtage tronen. Og efter ham skulle Knuds ældste søn Ingolf være konge. Han havde også navnene Frederik og Christian, så den næsten 500 år gamle tradition med skiftevis en Frederik og en Christian på tronen kunne fortsætte.

En populær familie

I 1940’erne blev kronprinsfamilien – og især de tre prinsesser – uhyre populære. Familien var langt mere åben over pressen, end det ellers var tradition for i kongehuset. Ugeblade bragte jævnligt billedreportager om hverdagsliv i kongefamilien – og det kunne folk identificere sig med. For den kongelige familie var jo som alle andre. For børn – især piger – var det almindeligt at samle på glansbilleder og påklædningsdukker med prinsesserne.

Arveprins – og fra 1947 til 1953 kronprins – Knud og hans familie var mere tilbageholdende over for den tids medier, og de var ikke nær så folkelige og populære. Mens prinsesse Margrethe gik på en privatskole sammen med andre børn, blev prins Ingolf undervist hjemme. Mange tvivlede på, at han egnede sig som konge. Men uanset hvad skulle han ifølge tronfølgeloven på et tidspunkt være konge i Danmark.

Kongefamilien

Stumfilm fra 1947 (2:05 min.). Frederik 9., dronning Ingrid og de tre prinsesser på Gråsten Slot.

Se stumfilmen på Filmcentralen her >>

 

En ny Grundlov

Det danske parlament, Rigsdagen, havde to kamre: Folketinget og Landstinget. Lovene skulle godkendes i begge kamre. Det var omstændigt. I slutningen af 1930’erne foreslog regeringen derfor at ændre Grundloven, så Landstinget blev afskaffet, og der blev indført et et-kammer-system.

Der var flertal for forslaget i Rigsdagen. Men det var ikke nok. Ændringen kunne kun ske efter en folkeafstemning. Og her skulle mindst 45 % af de stemmeberettigede stemme for. Ved folkeafstemningen i 1939 manglede der knapt 12.000 stemmer. Derfor blev Grundloven ikke ændret.

I 1953 gjorde regeringen endnu et forsøg på at få ændret Grundloven. De vigtigste ændringer var at afskaffe Landstinget, og at Grønland skulle være en del af Danmark – og ikke længere en koloni.

Påklædningsdukker med prinsesse Margrethe

Påklædningsdukker med prinsesse Margrethe.

Vil de lykkes denne gang?

Regeringen var i tvivl om det denne gang ville lykkes at få 45 % af de stemmeberettigede til sige ja til en ændring af Grundloven. Det med at ændre parlamentet og spørgsmålet om Grønlands stilling hørte ikke til emner, som befolkningen var mest optaget af. Det gjorde arvefølgen derimod.

For at få flere til at deltage i folkeafstemningen om Grundloven, besluttede Rigsdagen, at den også skulle indeholde en bestemmelse om, at arvefølgen til tronen også omfattede kvinder. Det var Det Konservative Folkeparti ikke meget for, men partiet gik med til det på den betingelse, at mænd havde forret.

Frederik 9. underskriver Grundloven fra 1953

Frederik 9. underskriver Grundloven fra 1953. Til venstre sidder hans bror Knud, der nu mistede retten som tronfølger.

At prinsesse Margrethe nu kunne blive tronfølger, var et emne, der fyldte i blade, aviser og radioen. Og det virkede på stemmedeltagelsen. Ganske afgav kun lidt mere end 45 % af de valgberettigede deres stemme. Af dem stemte næste 80 % ja til den nye Grundlov. Det betød, at prinsesse Margrethe skulle efterfølge Frederik 9. og at Knud måtte afgive sin titel som kronprins og igen blev arveprins. Hans ældste søn havde ingen udsigt til nogensinde at blive konge.

Efter en folkeafstemning i 2009 blev tronfølgeloven igen ændret, så mænd og kvinder i kongefamilien nu er ligestillede.

Leve dronning Margrethe 2.

Den 14. januar 1972 døde Frederik 9. 72 år gammel. Dagen efter udråbte statsminister Jens Otto Krag Margrethe 2. som Danmarks nye statsoverhoved (6:58 min.)

Se filmen på Filmcentralen her >>

 

En dronning som statsoverhoved

Den 15. januar 1972, dagen efter Frederik 9.’s død, udråbte statsminister Jens Otto Krag Margrethe som dronning Margrethe 2. ”Den Anden” henviser til Margrete 1., der fra slutningen af 1300-tallet til begyndelsen af 1400-tallet ikke kun herskede over Danmark, men også Norge og Sverige.

Margrete 1. havde stor politisk magt. Det har Margrethe 2. ikke. Danmark er et konstitutionelt monarki, og hun kan ikke på egen hånd træffe politiske beslutninger. Hun deltager ikke i direkte i den politiske debat. Formelt har dronningen valgret, men hverken hun eller den nærmeste kongelige familie stemmer ved valgene.

Dronningen har dog betydning for styret i Danmark. Hun leder møderne i Statsrådet, hvor statsministeren og andre ministre orienterer hende om vigtige politiske beslutninger. Her underskriver hun også lovene, som Folketinget har vedtaget. De træder dog først i kraft, når ministeren på det pågældende område også har skrevet under.

Regeringsdannelser finder sted efter en såkaldt dronningerunde. Lederne af de politiske partier fortæller dronningen, hvem de synes, der skal danne regering. Dronningen opfordrer den partileder, der har flest mandater bag sig til at forsøge at danne regering.

Som statsoverhoved repræsenterer dronningen Danmark. Hun modtager præsidenter, regenter og andre statsoverhoveder, når de er på officielt besøg i Danmark. Efterhånden sammen med kronprins Frederik rejser hun på statsbesøg og deltager i dansk erhvervsfremstød i andre lande.

 

Nytårstalen

Margrethe 2. og andre medlemmer af kongehuset varetager en række protektorater for bl.a. museer, foreninger, institutioner og velgørende organisationer. De deltager i markeringer, jubilæer, åbning af nye museer og virksomheder. Hver sommer drager dronningen på togt med kongeskibet til forskellige byer i Danmark og ofte også til Færøerne og Grønland.

Dronningen blander sig i politik, men hendes nytårstaler, som næsten halvdelen af befolkningen ser, rummer ofte et klart budskab. Det kan være en trøst eller opmuntring i tider med medgang. Men det kan også være en moralsk formaning, som i nytårstalen fra 1984.

I løbet af 1970’erne var der kommet flere flygtninge og indvandrere til Danmark. Nogle medier, enkelte politikere og dele af befolkningen omtalte dem nedladende og grovere. I nytårstalen fra 1984 var  dronningens budskab tydelig: ”det kan vi ikke være bekendt.”

 

Undervisningsforløb på Gyldendals fagportal

Jens Aage Poulsen har i forbindelse med H.M. Dronning Margrethes 50-års Regeringsjubilæum udarbejdet et undervisningsforløb “Spot på – et kort undervisningsforløb om, hvorfor Margrethe 2. blev dronning”.

Undervisningsforløbet er tilgængeligt her med login >>