Tilbage

Byen brænder – Københavns brand og brandfare

Problemstilling

Ild kan føre til meget alvorlige person- og bygningsskader. Hvad kan man lære af fortidens brande, og hvordan kan man undgå, at nye katastrofer opstår?

Præsentation og begrundelse

Kombinationen menneske og ild har gennem hele historien været en farlig cocktail. Fokus på brande og leg med ild er yderst relevant for aldersgruppen i 3.-4. årgang. Mange elever har sikkert allerede gjort sig erfaringer med større eller mindre uheld, hvor ild indgår.

I dette forløb vil katastrofen under Københavns brand i 1728 danne historisk ramme for en ellers nutidsorienteret samtale med eleverne om, hvilke farer der kan opstå i forbindelse med ild. Herunder hvilke forholdsregler man skal gøre sig for at undgå uheld, men også hvordan man skal reagere, når uheldet er ude.

Den redigérbare lektionsplan og bilag kan downloades i Internet Explorer eller ved at åbne i ny fane ved at højreklikke på lektionsplanen.
Forløbet er udarbejdet af Michael G. Andersen.

Klassetrin

3. - 4. klasse

Omfang

Mellemlangt forløb (5-8 lekt.)

Kompetenceområde/-mål

KRONOLOGI OG SAMMENHÆNG
Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv
• Eleven kan beskrive ændringer i livsgrundlag og produktion
• Eleven har viden om livsgrundlag og produktion før og nu

HISTORIEBRUG
Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie
• Eleven kan skelne mellem typer af historiske fortællinger
• Eleven har viden om særtræk ved historiske fortællinger

Materialer

  • Beredskabsstyrelsen: ”Ild en farlig ven” (hjemmeside udgivet af Beredskabsstyrelsen og med støtte af Trygfonden), http://www.ildenfarligven.dk/#/forside - herunder analogt gratis materiale.
  • Clio Online: Historiefaget.dk – Opslag om: - Bindingsværk og lerklining - Bolig (under tidlig enevælde) Kræver abonnement.
  • Clio Online: Religionsfaget.dk – Opslag om Pietismen (mellem sværhedsgrad). Kræver abonnement.
  • Nordisk Films Kompagni: ”Brand paa D’Angleterre (1915)”, Filmklip (1.43 min) på Filmcentralen/undervisning http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/brand-paa-dangleterre.
  • Alarm 112 Danmark: 21.02.2014/Brand/København, Filmklip (1.04 min.) på YouTube https://www.youtube.com/watch?v=g-YY8bGSexI.
  • Overskov, Carsten: Byen brænder (isbn 87-23-00461-4), Alinea 2000 (kan lånes på CFU) – forkortes CO.