Om historiebrug

Historiebrug er, når vi bruger fortiden i nutiden for at påvirke vores egen og måske også andres fremtid. For at forstå hvordan historie bruges i dagligdagen, og ikke mindst hvordan historiebrug kan indgå i undervisningen, må vi tænke det mere konkret.

Byen Jelling er et godt eksempel på et sted, hvor historien konstant bruges, fordi stedet er blevet intet mindre end et symbol på Danmarks Riges grundlæggelse.

Filmen er en walk’n talk gennem Jelling, hvor vi kommer rundt til de steder, hvor historien bruges, forhandles og genskrives, fra Gormshallen og Runecentret, over til de gamle seminariebygninger og selvfølgelig op forbi selve Jellingstenen. Undervejs diskuteres det, om historiebrugen også nogle gange går over gevind, om og hvornår det giver mening at tale om historiemisbrug, og om ikke alt i virkeligheden er historiebrug, når det kommer til stykket.

Klik her for at se alle læringsvideoer