Læs om et nyt og spændende projekt med fokus på et dansk-tysk vikinge-samarbejde i børnehøjde mellem Kongernes Jelling, Danevirke Museum og Wikinger Museum Haithabu (Hedeby) samt Europa Universitet Flensburg (EUF) og UCL Jelling samt HistorieLab. Formålet med projektet er at formidle en sammenhængende fortælling om vikingetiden til danske og tyske elever med udgangspunkt i undervisningsmaterialer.
I oktober afholdte lærerstuderende på tre historiehold, fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles campusser i Odense og Jelling, læremiddelmesse i UCLs festsal i Odense. Siden sommerferien har de tre hold arbejdet med at udvikle læremidler til grundskolen, der har bæredygtighed eller det antropocæne som omdrejningspunkt i historiefaget.
Mandag den 30. oktober afholdt projektet Dannelsesbroen – Kulturarv i børnehøjde en gratis temaeftermiddag. Der blev sat fokus på betydningen af at arbejde med kropslige og æstetiske erfaringer hos børn gennem oplæg, drøftelser og en kreativ workshop.
Bogen "1864 – Hvad lærte eleverne?" tager fat i historiebrugen i skiftende tiders skolebøger og stiller skarpt på, hvorfor vi ændrer læremidlernes fortællinger, når tiderne skifter. Bogen kan være et afsæt for at reflektere over historiebrug, og hvilke opgaver historiefaget i grundskolen bør have nu og i fremtiden. Bogen er skrevet af Jens Aage Poulsen, lektor emeritus, og udgivet ved Syddansk Universitetsforlag.
Du har nu mulighed for at deltage i en undersøgelse, hvor formålet er at reagere på nogle af de udfordringer, som lærere, lærerstuderende og undervisere i hele Europa står over for, når de underviser i omstridte og følsomme historier. Læs mere her.
Som led i et samarbejde mellem fire daginstitutioner i Jelling, Bredagerskolen, Kongernes Jelling, Vejle Kommune, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og HistorieLab, har et større arrangement fundet sted med formålet at lære børn om kulturhistorie gennem kreativitet, samskabelse og leg i børnehøjde.
Historielærere og -undervisere har nu mulighed for at få ny inspiration til, hvordan de kan gribe undervisning i Holocaust og andre folkedrab an. Det sker gennem en række nye kurser og seminarer med fokus på det komplekse emne, som er blevet føjet som nyt kernestofpunkt for ungdomsuddannelserne og som forventes at blive et kanonpunkt i historie i grundskolen.
Heidi Eskelund Knudsen og Rikke Alberg Peters, HistorieLab og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, ser tilbage på konferencen Skab historie i Historiedidaktisk netværk.
Den årlige konference, Historielærernes dag 2022, blev i år afholdt under titlen "Jubilæum uden jubel" med fokus på historiens skyggesider og Wannsee-konferencens 80 års jubilæum. Men i år var der også gjort plads til at hylde en betydningsfuld profil på konferencen, som trækker sig tilbage ved årets udgang.
Historiedidaktisk Netværk har afholdt en mini-konference under teamet "Skab Historie" og programmet bød blandt andet på et spændende oplæg ved lektor Karen Gram-Skjoldager fra Aarhus Universitet. Formålet med konferencen var blandt andet at føre faglige samtaler der kan give inspiration til konferencen ”Skab Historie” i foråret 2023.
Grønland og Færøernes historie, kunst og kultur bliver fortalt på en ny og engagerende måde gennem undervisningsmaterialer, der skal hjælpe danske skoleelever med viden om 'Riget i Nord' gennem leg.
Den 9. juni 2022 kl. 9-10 cykler 60 femårige rundt i Palisaden i Jelling, som led i et samarbejde mellem HistorieLab, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Vejle Kommune og tre daginstitutioner i Jelling. Formålet med projektet er, at børnene skal lære om Tour de France gennem leg, fortælling og sansning.
Få inspiration til din undervisning i historie, samfundsfags og kristendomskundskab/religion. Udgangspunktet for webinaret er udfordringer og problemstillinger i skolefagene, hvad der rører sig i forskningen på et internationalt plan og hvordan forskningen kan inspirere til undervisning og udvikling.
Den 2. juni 2022 udkommer bogen "Håndbog i scenariedidaktik", som flere medarbejdere fra HistorieLab har medvirket til. DPU afholder i den forbindelse en lanceringskonference den 10. juni 2022, hvor der både indbydes til fælles dialog samt fagopdelte dialoger på baggrund af bogens indhold og cases.
Få inspiration til din undervisning i historie, samfundsfags og kristendomskundskab/religion. Udgangspunktet for webinaret er udfordringer og problemstillinger i skolefagene, hvad der rører sig i forskningen på et internationalt plan og hvordan forskningen kan inspirere til undervisning og udvikling.
En ny kildebank er landet på hjemmesiden. Denne gang handler emnet om hekse med fokus på hekseforfølgelserne i renæssancen. Kildebanken er et fleksibelt læremiddel, som henvender sig til 5.-6. klassetrin og er organiseret i fire temaer, der hver især indeholder 4-8 kilder.
2021 var trods udfordringer et godt år for HistorieLab, hvor centeret både fik færdiggjort store projekter, igangsat nye spændende indsatser samt tilknyttet flere gode kræfter. Den netop udgivne årsberetning ”HistorieLab i perspektiv 2021,” beskriver et HistorieLab, der på trods af coronanedlukninger, der besværliggjorde nogle af HistorieLabs aktiviteter, har haft en bred produktion og formidling af fagligt relevant indhold til historie og kulturfag, og at interessen for HistorieLab og centrerets aktiviteter er støt stigende.
Er du interesseret i at blive klogere på børn og unges online-liv, og vil du have indsigt i tilgange og metoder til, hvordan man forebygger ekstremisme online? Uddannelsen i børn og unges online-liv på kanten afholdes på ny i foråret 2022 i både Odense og Aalborg.
Nyt kildebankemne er nu tilgængeligt. Emnet omhandler cyklens historie, betydning og brug. Du kan med emnet få indsigt i og komme rundt om cyklen med syv temaer, der hver indeholder 4-10 kilder og dertilhørende spørgsmål. Emnet ”Rundt om cyklen” er et fleksibelt læremiddel, som primært henvender sig til 7.-9. klassetrin.
Ny bog om censur og ytringsfrihed. Bogen har fokus på at give elever viden om ytringsfrihedens og censurens historie og om dilemmaer forbundet hermed. Den kan anvendes til elevernes selvstændige interesselæsning, til emnearbejde i fagene, til projektopgaven og til faglige læsekurser.
I forbindelse med projektet Dannelsesbroen er ”Rejsen til jernalderen” netop udgivet. Bogen er en billed- og samtalebog til børn i alderen 3-9 år. Idéen med bogen er at give inspiration til at besøge en kulturarvsinstitution og til arbejdet med et tema om jernalderen, ligesom det også er hensigten at give pædagogen et redskab til at formidle emnet til børnene.
Vil du lære at forebygge ekstremisme online? Og at arbejde med at udvikle metoder til de udfordringer man møder, når man arbejder i børn- og ungekontakten? Onlineliv på kanten har sat nye datoer i kalenderen for dette års kursusforløb Omtanke Online.
I sensommeren 2020 afholdte vi vores debatcafé i Vejle med Rosborg og Rødkilde Gymnasium. Det gør vi igen i år. Læs med og få den nyeste information om Debatcaféerne.
I beretningen ser vi tilbage på de mange forsknings- og formidlingsaktiviteter, der har været i 2019-2020 i HistorieLab. Vi tager blandt andet et kig på aktiviteter i Vejle, elever der designer mindesteder for Genforeningen, sommerskole om national identitet og demokratisk dannelse og anti-radikalisering.
Oplevelser med hele kroppen, forundring og nysgerrighed var i højsædet, efter to børnehaver har leget vikinger og testet nye spændende aktiviteter med Vikingeskibet Jelling Orm og Jernaldermiljøet i Vingsted som omdrejningspunkter.
Årets internationale sommerskole 2021 i Jelling har fokus på kulturarv, national identitet og turisme, og deltagerne på kurset får værktøjer, viden og færdigheder, som kan anvendes på en reflekterende og analyserende måde i fremtidige studier eller professionelt øjemed.
HistorieLab er klar med et nyt emne i vores kildebank. Denne gang har vi blikket rettet mod perioden efter Anden Verdenskrig og flygtningestrømmen til Danmark i perioden 1945 til 1949.
Historiedidaktisk Netværk blev i efteråret 2020 nødt til at udskyde deres konference - Historie: Hvad er problemet? Nu er de klar med et nyt program og ny dato. Denne gang er det online og tilmeldningen er allerede åben.
”Historieundervisningen – En fagmetodik” udfolder en bred og varieret palet af undervisningsmuligheder til historiefaget. HistorieLabs forskere har bidraget med flere af kapitlerne.
Flere end halvdelen af de danske unge undlader at deltage i diskussionerne online på grund af risikoen for at blive mødt af hadefulde kommentarer. Det viste en undersøgelse i 2016.
Men hvis ikke de danske unge lærer at debattere på internettet, hvor skal de så lære de gode debatdyder at kende, så de selv kan bidrage til en god debatkultur fremover?
Der er blevet udviklet nyt materiale til projektet "Dannelsesbroen". Mette Nørregaard Christensen har skabt et vendespil, som kan aktivere og støtte børnenes erindringer og udfordrere deres historieforståelse.
I uge 33 løb det nye udbud – Summer school – af stablen i Jelling, hvor 33 studerende fra forskellige uddannelser i UCL deltog. Udbuddet har titlen Cultural Heritage – a cross-disciplinary perspective: National Identity, Education & Pedagogy and Tourism & Economy.
Kom til historielærernes dag i Jelling og Roskilde d. 21. og 22. oktober 2020 og vær med til at sætte fokus på historie som fortælling - mellem fakta eller fiktion?
I forbindelse med 100 års jubilæet for Genforeningen af den dansk tyske grænse afholdte HistorieLab en konkurrence, hvor danske skoleklasser havde mulighed for at vinde pengepræmien på 10.000 kr.
Tidligere på året forsvarede og færdiggjorde HistorieLabs egen Loa Bjerre sin ph.d om fortidens rolle i historieundervisningen på baggrund af en undersøgelse hun havde lavet af det historisk fremmede i Grundskolens historiefag
I kølvandet af den omfattende pandemi og lukning af Danmark i marts 2020 har HistorieLab udviklet et nyt emne til vores kildebank, hvor eleverne har mulighed for at dykke ned i fortidens epidemier.
Når Historiskdidaktisk netværk d. 18/9 slår Rødkilde gymnasiums døre op for ny en konference om, hvad problemet er med historie, er du inviteret med til at debattere om fagets udfordringer og problemer.
Hvorfor skal vi bruge undervisningstid på, at eleverne arbejder selvstændigt med problemstillinger? Hvad kan eleverne bruge undersøgelseskompetencer til i deres hverdags- og samfundsliv? Hvordan tilrettelægger man som lærer en undersøgende og udforskende undervisning? Og hvilke udfordringer møder eleverne, når de skal arbejde på den måde i historiefaget?
Konferencen er målrettet historielærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne og vil blive afholdt fredag d. 18/9 2020 på Rødkilde Gymnasium i Vejle.
Grundet corona pandemien var vi nødsaget til at udskyde formidlingskonferencen 2020, som skulle være afholdt d. 24. april. I stedet for har vi valgt at udskyde konferencen til foråret 2021. Vi har nu fundet en dato, så sæt kryds i kalenderen allerede nu. Sæt "X'et" i kalender d. 23. april 2021.
HistorieLab og UCL er gået sammen med Universitet i Sørøst-Norge om at skabe og udvikle en sommerskole, hvor de studerende kan arbejde med bl.a. kulturarven og national identitet.
Ja, det kan man! Og HistorieLabs egen strikkenørd og lektor ved pædagoguddannelsen i Jelling Mette Nørregaard Christensen er netop aktuel med sit strikketøj og opskrifter i Vejle Amts Folkeblad.
HistorieLabs Marianne Dietz færdiggjorde og forsvarede for nylig sin ph.d. om rollespils betydning for elevernes historiebevidsthed. Hør Marianne fortælle om hendes arbejde og forskning.
Vi udskyder formidlingskonferencen til foråret 2021. Du har mulighed for at få mere information om den nye dato ved at sende os en mail på historielab@ucl.dk
I forbindelse med 100 års jubilæet af Genforeningen udgiver HistorieLab et nyt emne i vores kildebank. Her kan du finde kilder vedrørende tiden før, under og efter genforeningen.
Når spredning af misinformation bliver en farlig kulturel virus. HistorieLabs Rikke Peters kronik er at finde i Information her til morgen, hvor hun diskuterer de forskellige kulturelle konsekvenser ved misinformation og konspirationsteorier i samfundet under COVID-19.
HistorieLab har i løbet af 2019 hjulpet til med at udvikle en spilportal for indskoling med fokus på 'maddannelse' og 'digital dannelse'. Nu er rapporten, udarbejdet af Dorte Ruge, ph.d. og seniorforsker, klar, og spilportalen er klar til brug fra april.
En ny online læringsportal har set dagens lys. Hurtighistorie.dk er er klar til at hjælpe undervisere og elevere i historiefaget med at danne et hurtig overblik over historien.
120 skoleklasser fra hele landet konkurrerer om 10.00 kr. til klassekassen for det bedste design af mindesmærker i forbindelse med 100 års jubilæet for Genforeningen. Den 24. april i forlængelse af formidlingskonferencen vil den vindende klasse få overrakt præmien til Jelling Folkefest.
HistorieLab har haft besøg af det norske USN for at diskutere mulighederne for nyt samarbejde og sommerskole 'Cultural Heritage – a cross-disciplinary perspective: National Identity, Education & Pedagogy and Tourism & Economy'
De danske og svenske parterne bag udviklingsprojektet ”Kom tæt på det nordiske” inviterer til temadag om en nytænkning af nordisk samarbejde, hvor historiefaget er i fokus.
Fleksibelt læremiddel som henvender sig til 5.-6. klassetrin. Sæt fokus på opfattelsen af, hvordan forbrydelse og straf har ændret sig igennem tiden fra vikingerne til i dag.
Når HistorieLab slår dørene op for formidlingenskonference 2020, tilbyder vi traditionen tro workshops, hvor du kan få værktøjer og redskaber med hjem til din historieformidling og -undervisning.
Er du bange for at misse nyheder eller vigtig information fra HistorieLab? Så følg os på Facebook. Her deler vi begivenheder, information, artikler og content der er relevant for dig og dit arbejde med historieformidling.
Nyt katalog er ude. Få en bred vifte af inspirerende forslag til aktiviteter, hvor børnene kan opleve jernalderen gennem bevægelse og sansning og med en kobling til leg og udvikling af børnene historiske bevidsthed.
Historier om Holocaust – et forløb om Holocaust fortalt gennem livshistorier og primære kilder er et nyt undervisningsforløb og –materiale målrettede elever i udskolingen og gymnasiet.
Denne praksismanual er blevet udarbejdet på baggrund af erfaringer og viden fra et udviklingsprojekt involverende to 5. klasser og deres lærere fra hhv. Fredericia og Malmø og de lokale museer - Museerne i Fredericia og Malmø Museer. Projektet handler om, at kunne give eleverne en forståelse af den fælles kulturarv, der er mellem Sverige og Danmark.
Hvad sker der når et samarbejde mellem kulturinstitutioner, skoler og dagtilbud opstår? Det har to af HistorieLabs forskere Marie Bonde Olesen og Lars Kjær Larsen undersøgt med deres projekt Dannelsesbroen. Læs om Skibsmatroserne fra Børnehuset Skibet og deres besøg i Jernaldermiljøet
Hvad har graverjournalistik og konspirationsteorier til fælles med misinformation og fake news? Det diskuterede Ph.d. Rikke Alberg Peters fra HistorieLab i selskab med journalist Ole Retsbo og forsker Silas Marker på Vejle Folkemøde den 7. juni 2019.
Deltag i HistorieLabs Genforeningsmarkering og lad dine elever være med i et aktiverende undervisningsforløb om Genforeningen. Tilmeld klassen til HistorieLabs kommende forløb "Hvor går grænsen" og modtag inspirerende forløb til folkeskolens ældste klasser med mulighed for at vinde 10.000 kr. til klassekassen.
HistorieLabs lokalhistoriske app "Otur" lukker per 1. august 2019 på grund af stigende krav til vedligeholdelse. Brugere af app'en vil beklageligvis opleve fejl og mangler indtil app'en fjernes til august.
YouTube, Facebook og Google er en fast del af elevernes hverdag med uanede mængder af informationer og ressourcer, hvilket sætter undervisere på en svær opgave i den aktuelle valgkamp. For hvordan klæder man eleverne på, så de styrer uden om falske fakta og påstande, når de dagligt befinder sig i et digitalt hav af informationer. Det giver Rikke Alberg Peters fra HistorieLab her nogle gode bud på.
Hvad gør læremidler ved undervisningen? I samarbejde med læremiddel.dk er HistorieLab med i projektet Praksisfortolkninger af Læremidler (PaL), som skal klarlægge, hvordan læremidlerne påvirker planlægning og gennemførelsen af undervisning, og hvad praksis gør ved læremidlerne. I undersøgelsen indgår læremidler i fagene dansk, matematik og historie.
Siden opstarten i 2014 har HistorieLab Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling givet historieundervisningen et løft på et bredt udsnit af landets skoler og bygget bro mellem kulturinstitutioner og skoler. Centeret fortsætter som et stærkt forskningsmiljø på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole med fokus på at samarbejde med lærer- og pædagoguddannelsen og give historie- og kulturarvformidling et endnu stærkere afsæt i samarbejdet med oplevelsesøkonomi. Per B. Christensen fortsætter som formand.
Under temaet "Globale og lokale spændinger. Udfordringer for fagdidatik." afholder Stockholm Universitet i maj konferencen NoFa7. Her præsenterer HistorieLab resultaterne af tre aktuelle forskningsprojekter om nærområdets undervisningspotentiale, gymnasieelevers meningsskabende arbejde i undervisningen og kontroversielle emner i historieundervisningen.
Det bugner med inspiration og læremidler på historielab.dk. Derfor har vi forbedret overblikket med nye emner og inddelinger, så du hurtigt kan finde lige præcis de undervisningsforløb og udgivelser, du står og mangler.
Som en del af 'Grænselandet - kulturmøde og læringsrum' deltager HistorieLab i selskab med organisationer fra det dansk-tyske grænseland på årets to store læringsmesser: Danmarks Læringsfestival og Skolemessen. Formålet med samarbejdet er at synliggøre grænselandets unikke undervisningstilbud inden for sprog, kultur og historie.
Forestil dig, at du i 1943 som den danske finansminister K.H. Kofoed deltager i Tønders jubilæumsfest - trods indbyggernes utilfredshed med regeringen. Eller at du er 17-årige Jørgen, der i 1943 overvejer at tilslutte sig modstandskampen. Eller at du er tysk teenager i Nordslesvig, da 2. verdenskrig bryder ud. Det er blandt andre disse scenarier, du skal tage stilling til i HistorieLabs fire nye dilemmaspil om livet under 2. verdenskrig.
UCL udbyder til efteråret modulet "Lærende partnerskab - dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse og museum" for dig, som gerne vil arbejde med oplevelses- og læringsforløb for børn og unge i lærende partnerskaber mellem institutioner. HistorieLab har bidraget til udviklingen af modulet, som er en del af Den pædagogiske diplomuddannelse.
Museer er generelt afhængige af frivillige til at udføre en række opgaver og tjenester, og samtidig findes der frivillige, der lidenskabeligt støtter museer uden at blive betalt. Derfor kan et samarbejde være til stor gavn for begge grupper, men ikke desto mindre indebærer samarbejdet også nogle udfordringer. I Nordmus' nye gratis online kursus får du indblik i både muligheder og udfordringer, og får samtidig værktøjer, som kan inspirere til at gode samarbejder mellem museer og frivillige. Kurset "Frivillige på museer" strækker sig over fire lektioner, og er nu åbent.
Selvom #metoo og puttefester er moderne fænomener, er diskussionen om menneskets seksualitet og køn ikke ny. Tværtimod giver HistorieLabs nye kildebank-emne ”Kærlighed, køn og seksualitet” et indblik i, hvordan samfundets syn på emnet løbende har udviklet sig siden Middelalderen og frem til i dag. Med mere end 50 didaktiserede kilder, gør den nye kildebank det muligt for elever at arbejde problemorienteret med forskellige tiders syn på de værdier og holdninger, som de selv må forholde sig til dagligt.
På Møn kan du nu tage på en informativ byvandring langs middelalderruten 'Silderuten' ved hjælp af din telefon. To lærerstuderende har sammen med 9.K på Møn Skole opdateret en turistfolder fra 1998, og har gjort 'Silderuten' i Stege digital ved hjælp af HistorieLabs app Otur - til glæde for både elever og turister.
Nu er der mulighed for at blive klogere på den danske guldalder-malerkunst og den tyske romantik i Nordmus' nye gratis online kursus. I kurset, som både findes i en dansk og tysk version, får du bl.a. viden om, hvordan malerkunsten påvirkede den voksende nationalfølelse fra og med 1840’erne, om landskabsmaleriets politiske rolle og betydning for udviklingen af kunsten samt ligheder og forskelle mellem de danske og tyske malere. Kurset varer syv lektioner, og tilmeldingen er nu åben.
Hvorfor bør historie i grundskolen være et problemorienteret fag, og hvordan laver eleverne en god problemstilling? Det diskuterer Jens Aage Poulsen og Rikke Alberg Peters fra HistorieLab i en ny artikel i det fagfællebedømte tidsskrift Learning Tech.
I oktober deltog Sally Thorhauge fra HistorieLab i Nordisk Ministerråds Nordplus kontakt-seminar ved Jamtli Frilandsmuseum i Östersund, Sverige. Sammen med 36 andre deltagere fra de nordiske og baltiske lande workshoppede og idéudviklede de fremtidige projekter med fokus på kultur og læring for voksne. Resultatet blev for HistorieLab 2,5 nye projekter, som nu skal videreudvikles og realiseres.
HistorieLab laver både læremidler, forskning, kurser og konferencer, men hvad er det, at du har brug for som formidler eller underviser? Det vil vi gerne blive klogere på, og derfor har vi udarbejdet et kort spørgeskema, som vi håber, du vil besvare.
Med debatcafé indfører vi et nyt koncept på formidlingskonferencen den 30. januar 2019, fordi I, der tidligere har deltaget på konferencen, har efterspurgt mere tid til erfaringsudveksling. Derfor vil vi rigtig gerne høre, hvilke ideer du har til debatemner under overskriften ’Aktiverende historieundervisning’. Send dit forslag til projektleder Charlotte Amalie Hvilshøj på cahv@ucl.dk senest den 5. november.
I over et år har dagtilbud, museer og kunstnere samarbejdet om at tilrettelægge og gennemføre oplevelser med kunst og kultur for førskolebørn (KULT-projektet). På baggrund af dette samarbejde, har HistorieLab udgivet en følgeforskningrapport om forløbets udfordringer og potentiale, med anbefalinger til hvordan lignende samarbejder kan tilrettelægges med udbytte for børnene.
RADAR er HistorieLabs online historiedidaktiske tidsskrift. Her bringer vi dybdegående faglige artikler om den seneste forskning inden for historie- og kulturfagsdidaktik, med inspiration til hvordan det kan omsættes i praksis. Tidsskriftet henvender sig til lærere, formidlere, undervisere og studerende inden for historie- og kulturfag, der interesserer sig for feltets udvikling og muligheder.
Hinkeleg på palisaden og tællestafet på Thyras skib er blandt aktiviteterne, når elever fra Jelling Friskole har besøgt monumentområdet i Jelling sammen med HistorieLab. Her har eleverne gennem leg og sansning udforsket verdensarven i børnehøjde som forberedelse til Nordisk UNESCO-konference, der afholdes i Jelling den 11. september 2018, og som netop handler om verdensarv set gennem børns øjne.
Trods mindre børn generelt er nysgerrige og videbegærlige i mødet med kultur, er kulturtilbuddet til de 1-5 årige børn småt i store dele af landet. Dette paradoks diskuterer lektor Lars Kjær Larsen, HistorieLab, i en ambitiøs paneldebat på Kulturmødet med bl.a. kulturminister Mette Bock.
Med udgangspunkt i DR's tv-serie "Historien om Danmark", har HistorieLab udviklet 11 nye undervisningsforløb om Danmarks historie. Forløbene, der varierer i klassetrin og længde, slår ned på betydningsfulde perioder i dansk historie helt fra stenalderen og frem til nutiden.
HistorieLabs leder Peter Yding Brunbech har sammen med HistorieLabs bestyrelsesformand Per B. Christensen begået en kronik om historiefaget og dannelsesdebatten. Kronikken er bragt i Kristeligt Dagblad den 11. juni 2018.
HistorieLab søger historielærere i udskolingen, der sammen med deres klasse har lyst til at indgå i et aktionsforskningsprojekt om kildekritik og kritisk tænkning. Formålet med forskningen er at udvikle en didaktik, der styrker elevernes kildekritiske kompetencer over for online indhold.
Hvordan udnytter man lokalhistoriens potentiale og inddrager elevernes eget nærmiljø i historieundervisningen? Det kan du få svar på, når projektet "Nærområdet i din historieundervisning - hvordan" fortsætter i skoleåret 2018-2019. Projektet foregår som et forløb med sparring og vejledning til historielærere, og tilmeldingen er nu åben.
HistorieLab har i samarbejde med Copenhagen Game Lab udviklet klasserumsspillet "Plantageejerne", hvor eleverne oplever livet som plantageejere på de Dansk Vestindiske Øer. Spillet træner bl.a. elevernes historiebevidsthed og kildearbejde, når de oplever historiens gang på øerne, og løbende skal tage stilling til dilemmaer som f.eks. slaveri.
I kildebankens nye emne "Svenskerne - nabovenner eller arvefjender" sættes der fokus på forholdet mellem Danmark og Sverige de sidste 600-700 år. For selvom vi i dag er gode venner i Norden, har dette ikke altid været tilfældet. I det nye emne finder du derfor over 100 kilder, der belyser stridighederne mellem de to nationer, og som gør det muligt for eleverne selv at opstille og besvare historiske problemstillinger.
Overvejer du at arbejde med emnet konspirationsteorier og alternative forklaringer i næste skoleår? Så har HistorieLab udviklet et nyt undervisningsforløb, der giver en række konkrete ideer til, hvordan emnet kan gribes an i udskolingen. Forløbet træner elevernes kildekritiske kompetencer, når de blandt andet skal forholde sig til, hvilken betydning konspirationsteorier har i vores samfund og demokrati.
Sådan siger Karen Hillerup Tvedskov fra Tingløkkeskolen i Odense efter en veloverstået eksamen, der markerer afslutningen på kompetenceudviklingsforløbet i historiefaget. Over 70 lærere har fået samme stempel i projekt 'Sammen om historie' i foråret 2018, efter et videreuddannelsesforløb, hvor der også indgik op mod 50 historielærere på et kortere brush-up kursus.
Torsdag den 17. maj var 200 mennesker fra hele landet samlet på Professionshøjskolen Absalon til KULT-projektets afsluttende konference "Små børns møde med kunst og kultur". Det toårige projekt, der nu har nået sin ende, har engageret et overvældende antal deltagere over hele landet i udviklingen af kulturoplevelser for de alleryngste.
En skuespiller, der uanmeldt dukker op i klassen for at lægge spor til et kommende muse-umsbesøg. Eller et detektivunivers, der undersøger myter og træner kildekritik. Det er bare få eksempler på nye undervisningsprojekter, der er skabt i et samarbejde mellem skoler og kulturaktører. Og netop samspillet mellem de to aktører har, ifølge en ny rapport fra HistorieLab, et stort potentiale i udviklingen af læringsforløb til Den Åbne Skole.
Hvordan er Grundloven og det danske demokrati opstået, og hvordan vil demokratiet mon udvikle sig i fremtiden? Det er blandt andet disse spørgsmål, som elever i udskolingen kan arbejde med i HistorieLabs undervisningsforløb om demokrati og Grundloven. Der er både korte og længere forløb, som alle er klar til brug.
Omdan klasseværelset til forhandlingerne om 1915-grundloven. Eller lad eleverne forholde sig til monarki og ytringsfrihed, når de udarbejder deres egen nutidige grundlov. Dette er blandt mulighederne i HistorieLabs læremidler, som sætter fokus på demokrati og valg.
I et nyt internationalt samarbejde undersøger HistorieLab sammen med det italienske universitet Università Di Pavia, hvordan museer kan fungere som uformelle læringsrum for de yngste børn. Målet med samarbejdet er at parterne, der har hver sin tilgang til børns museumsbesøg, kan dele erfaringer og lære af hinanden.
15 skoler rundt om i Danmark har flyttet historieundervisningen ud af klassen for at gå på opdagelse i nærområdet, hvor eleverne selv undersøger, hvilke historier nærområdet rummer, og hvad det betyder for dem. Det sker som led i nyt samarbejde mellem HistorieLab og professionshøjskolen Absalon.
HistorieLabs online spilportal har fået en makeover, så den er endnu lettere at bruge, både for lærere og elever. I spilportalen finder du spil om bl.a. historie og kulturarv, der kan spilles alene eller i grupper.
I 2016 igangsatte HistorieLab et større aktionsforskningsprojekt, der undersøgte, hvordan lærere og elever bruger og kan bruge kilder i historieundervisningen. Det omfattende projekt afsluttes nu med en rapport, der indeholder konkrete forslag og anbefalinger til, hvordan undervisningen med kilder kan tilrettelægges.
To pædagogstuderende fra UCL Jelling brød traditionen, da de i januar afleverede bachelorprojektet ”Er legen mon vejen?”. Her undersøgte de i samarbejde med HistorieLab, hvordan man som pædagog kan understøtte kulturformidling i børnehøjde. En opgave der skabte nye møder på tværs af institutioner, og som der ifølge lektor Lars Kjær Larsen er et stort behov for, hvis kulturformidling til de mindste skal lykkes.
Skal du lave undervisning om 2. Verdenskrig og Danmarks besættelse? Så har vi samlet en række læremidler og undervisningsforløb i en temaside. Her finder du undervisningsforløb, faglige artikler og udgivelser, der alle omhandler den historiske periode.
I dette temanummer sættes der gennem 5 fagartikler fokus på historiebrug som et centralt begreb i historieundervisningen, og ikke mindst som et fænomen, der gennem de seneste år har fyldt meget i de faglige diskussioner blandt historielærere og historiedidaktikere.
HistorieLab modtog for sin lokalhistoriske app en flot 2. plads til Historiske Dages Fornyelsespris, som blev uddelt på festivalen Historiske Dage. Prisen, som præmierer nye, overraskende og anderledes måder at formidle historie på, fremhævede i sin begrundelse, at Otur på afgørende punkter adskiller sig fra andre historie- og museumsapps, blandt andet fordi alle har mulighed for at producere indhold og ruter.
Skal du undervise om 2. Verdenskrig? Så har HistorieLab en række mellemlange og længere undervisningsforløb, der er klar til brug. Undervisningsforløbene omhandler bl.a. 9. april, Jødeaktionen og Holocaust. I forløbene arbejder eleverne både med kildearbejde, historiske scenarier, dilemmaspil mm. - og i et enkel forløb - tværfagligt med danskfaget.
Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, indtræder i HistorieLabs bestyrelse og bliver dermed en del af holdet bag det nytænkende forsknings- og formidlingscenter, der arbejder med at skabe en legende og engagerende historie- og kulturarvsformidling til børn og unge i hele Danmark.
Under overskriften "Hvor kommer den nytænkende historieformidling fra", er HistorieLabs Otur app blevet indstillet til Historiske Dages Fornyelsespris sammen med i alt 4 andre nytænkende formidlingsinitiativer.
Igen i år kan du i foråret møde HistorieLab på forskellige messer rundt om i landet. Her kan du få en smagsprøve på vores digitale læremidler, få inspiration til undervisningen og opleve oplæg med centrets medarbejdere.
HistorieLab var i sidste uge på tur rundt i Danmark for at optage filmklip til det kommende emne i kildebanken. På turen kom de forbi både Kronborg, Roskilde Domkirke og Rigsarkivet, som alle optræder i det næste emne: "Balladen med svenskerne".
Måske har du bemærket, at vi har rodet og rykket lidt rundt i kildebanken på det seneste? Det har vi gjort, så kildebanken er lettere at bruge for både undervisere og elever. Indholdet er det samme, men udseendet er nyt, og nu er den helt klar til brug.
Hvordan bruger du nærområdet som læremiddel? Hvordan gør du dine elever historieskabende? Hvad er augmented reality i historiefaget? Dette får du svar på til HistorieLabs formidlingskonference 'Historien står døren' den 7. februar 2018.
Fra HistorieLab sender vi de bedste julehilsner og ønsker om et godt nytår. Året går på hæld, og når vi gør status, har vi haft succes med en bred palette af tiltag og projekter, som styrker historie- og kulturarvsformidlingen i Danmark.
Eller rettere, historien er lige der, hvor vi bor. Måske er den ikke så synlig, men vi er en del af den, og den er en del af os. Derfor sætter vi på årets formidlingskonference fokus på, hvordan undervisere og pædagoger kan bruge den nære historie i det daglige arbejde.
Grangård i Jelling får i dag overrakt prisen som ’Årets Dagtilbud 2017’ af børne- og social minister, Mai Mercado. Dygtige pædagoger har gjort en stor indsats indenfor ’Pædagogiske læringsmiljøer med inddragelse af børneperspektiv’. En indsats, som bl.a. har betydet et spændende samarbejde med KULT, som HistorieLab er en del af.
Hvordan opstod "julemanden", og hvordan har han ændret sig gennem tiden? Dette kan eleverne undersøge i HistorieLabs to korte undervisningsforløb, der passer perfekt til de sidste historietimer inden jul.
Har du lyst til at dykke dybere ned i de emner, du beskæftiger dig med? Så læs med i RADAR - Historiedidaktisk Tidsskrift. Her udgiver vi løbende faglige artikler om emner inden for historie- og kulturfagsområdet.
I anledning af reformationsjubilæet har HistorieLab lavet en temaside om Reformationen. Her finder du både undervisningsforløb, film og andet relevant materiale, så du nemt kan gå i gang med undervisningen.
Leder du efter undervisningsmaterialer til et specifikt emne? Så bliver det nu nemmere at finde frem til gennem temasider. Her samler vi alle materialer inden for et givent emne, så det er let at finde og klar til brug.
Skurk eller helt? Markering eller fejring? Hvad end vi tænker om Luther og Reformationen, kulminerer reformationsjubilæet i stor stil i dag, på dagen som regnes for den officielle reformationsdato. HistorieLab markerer dagen ved at lancere den første undervisningsfilm, i en serie på 5 korte film til brug i undervisning i udskolingen.
Hvad har Reformationen betydet for Danmark – og hvilke spor har Reformationen sat i os og i vores samfund? Disse spørgsmål rejses i 'På sporet af Reformationen', som består af 5 korte film om Reformationens virkningshistorie til brug i undervisningen i udskolingen.
Mangler du inspiration til din undervisning om reformationen? Så kig i vores undervisningsforløb, hvor du finder flere forløb klar til brug til både 5-6. klasse og 7.-9. klasse.
I samarbejde med Vejle Provsti og lærerstuderende fra UCL, har HistorieLab udviklet en række undervisningsforløb og aktiviteter med udgangspunkt i reformationen.
Som en del af projektet '100 danmarkshistorier', udkommer app'en Dyst! Et quizspil der gør historien til en lærerig legeplads, med spørgsmål om kongelige, popkultur, krig, din egen ungdom og meget mere.
Kom med når HistorieLab sætter fokus på den åbne skole, med en to-dags intens konference i Århus den 2. og 3. oktober 2017. Der er tilmeldingsfrist den 15. september 2017.
Eller rettere, historien er lige der, hvor vi bor. Måske er den ikke så synlig, men vi er en del af den, og den er en del af os! Hvordan vi bruger dette i undervisningen, er omdrejningspunktet for HistorieLabs formidlingskonference den 7. februar 2018.
Med fokus på særligt historieundervisningen i grundskolerne, udkommer nu udgivelsen "Historie - didaktik, dannelse og bevidsthed", som en del af Nordisk Historikermødets tre antologier.
Nyskabende videreuddannelsesdesign til historielærere, matematik på Unescos Verdenskulturarv, pædagoger som kunst- og kulturformidlere og undervisningsmaterialer til ’100 begivenheder i Danmarkshistorien’. Projekterne er mange, og de er blevet store i det lille nationale videncenter for historie- og kulturarvsformidling - HistorieLab.
Sådan lyder det blandt resultaterne fra ny følgeforskningsrapport på det nationale projekt Museet i den åbne skole. Den peger på effekten af at inddrage elever i samarbejde og udviklingsarbejde samt på det væsentlige rum for udvikling og læring, der skabes mellem lærere, museumsinspektører og elever i skole-kultursamarbejdet.
Mangler du ideer til, hvordan nærområdet kan bruges konstruktivt som læremiddel i din historieundervisning. Det er der nu råd for. HistorieLab (Nationalt Videnscenter for Historie- og Kulsturarvsformidling) og University College Sjælland (UCSJ) iværksætter i skoleåret 2017-2018 samarbejdsprojektet ”Historier om mit sted”.
Vil du vide mere om kulturarv i eksterne læringsmidler, og høre forskellige oplægsholdere give deres vinkel på emnet? Så tag med, når HistorieLab den 23. maj 2017 deltager i konferencen om 'Kulturarv i den åbne skole'.
Der er mange gode grunde til at tage klassen under armen og opleve museets oplevelsesrige og inspirerende læringsrum! HistorieLab sætter fokus på de gode grunde og på udfordringerne, med en to-dags intens konference i Århus den 2. og 3. oktober 2017.
Med afsæt i projektet ”100 danmarkshistorier”, har HistorieLab udviklet en kildebank med temaet ”Slaveriet og De Dansk Vestindiske øer”. Kildebanken indeholder mere end 130 bearbejdede kilder rettet mod mellemtrinnet og udskolingen – og flere temaer er på vej.
En af hovedkonklusionerne i ny rapport - udarbejdet af Nordisk Centrum for Kulturarvspædagogik for HistorieLab - peger på, at elementer i læreruddannelsesreformen fra 2013 vanskeliggør udfoldelsen af ’den åbne skole’, der er et led i folkeskolereformen. Det kan betyde en forringelse af skole-museumssamarbejdet for både lærere og kulturformidlere.
I det digitale læremiddel 'Peters verden' kan elever i mellemtrinnet tage med på tidsrejse, når 12-årige Peter spørger sig selv "hvorfor er jeg protestant?". På rejsen møder eleverne forskellige årsager til reformationen og arbejder med emnet gennem forskellige opgaver og spil.
Med afsæt i ”Historiefaget i fokus – dokumentationsindsatsen”, har HistorieLab i skoleåret 2016-17 udbudt en række forskellige udviklingsarbejder. Et af projekterne har kørt på Vorbasse Skole, hvor elever fra flere klassetrin har opbygget bebyggelser fra den nærliggende jernalderlandsby i computerspillet Minecraft.
HistorieLab kårede på weekendens messe Historiske Dage de tre vindere af Otur-konkurrencen ”Bedste tur på vores sted”. Klasserne havde taget hele turen til Øksnehallen, København, hvor de til messens awardshow modtog et diplom og 3000 kr. til klassekassen for deres flotte bidrag til konkurrencen.
Per B. Christensen, som til daglig er Børne- og Kulturdirektør i Næstved Kommune, overtager formandsposten efter Johannes Due, der tidligere har været departementschef i Socialministeriet og direktør for Sygesikring Danmark samt haft en række bestyrelsesposter indenfor kulturlivet, som han nu trapper ned på.
I nyt nationalt projekt ’KULT’ skal pædagogen klædes på til at blive den daglige kulturformidler og nye koncepter skal udvikles, så kunst og kulturarv overalt i landet for de 1-6 årige bliver en fast del af daginstitutionens hverdag.
Prøv vores nye spilportalen.historielab.dk, som udfordrer eleverne på flere måder. Prøv også vores app Otur, som gør eleverne til historiedetektiver i nærområdet, eller forsøg dig med dilemma-spillet.dk, hvor du kan blive udfordret med dilemmaer fra virkelighedens verden. Vores digitale læremidler giver mulighed for, at såvel lærere som elever, selv skaber indholdet.
Hvor godt kender eleverne deres daglige omgivelser? HistorieLabs Otur-app gør det muligt for elever at udforske deres lokalområde og dets historie og udfordre klassen på deres viden.
Projektet ”Museet i den åbne skole” blev den 21. november afsluttet med en konference på Hindsgavl Slot. På konference blev blandt andet projektets praksismanual og følgeforskningsresultater præsenteret.
I januar 2017 lancerer HistorieLab app'en 'Otur' og inviterer elever fra grundskolernes 3.-9. klasse til at deltage i konkurrencen 'Bedste tur på mit sted'. Med app'en bliver det nemt, sjovt og intuitivt at gøre eleverne til historie-detektiver i nærområdet, og de laver selv opgaveruter. På messen Historiske Dage præmierer HistorieLab de tre bedste ruter.
Kan du sætte strøm på HistorieLabs kommunikation, så centret både ses og høres? Og har du lyst til at prøve dine digitale kommunikationskompetencer af på især webområdet og måske også de sociale medier?
HistorieLab var den 22. og 23. november med til det årlige referencegruppemøde ved NCK (Nordisk Centrum for Kulturarvspædagogik) i Östersund i Midtsverige. På mødet præsenterede NCK en kommende rapport, bestilt af HistorieLab.
Interreg-projektet ”Nordmus” er for alvor her i sidste halvdel af 2016 skudt godt i gang. Projektet er et grænseoverskridende samarbejde mellem primært regioner i det sydlige Danmark og i Nordtyskland.
I dette efterår er vi på roadtrip i det ganske land. Vi rejser rundt for at følge op på de puljeprojekter, som vi var med til at søsætte for snart et år siden, og vi kan hilse og sige, at det ser virkelig spændende ud derude!
Nu åbner HistorieLab igen op for, at du og dine kollegaer gratis kan deltage i et udviklingsprojekt. Vi afsætter en pulje på 300.000 kr. i 2017-2018, og det er let at søge pengene til at styrke din historieundervisning.
Danmarks Jernbanemuseum tilbyder et gratis kursus i kildearbejde til lærere i udskolingen, der underviser i kulturfag og skal føre elever til den afsluttende prøve i 9. klasse i faget historie.
I PædMatMus-projektet har de pædagogstuderende arbejdet med at opfinde matematik- og historieaktiviteter, der er tilpasset både til monumentområdet i Jelling og til målgruppen 3-6 år.
Naturhistorisk Museum i Århus har fået hjælp af lærerstuderende fra VIA University College Århus til at udvikle aktiviteter og give input til, hvordan museet kan bruges af lærere og elever til den nye tværfaglige prøve i 9. klasse for fagene fysik/kemi, biologi og geografi.
Har du hørt om stealth assessment? Hvis ikke, er det ikke så mærkeligt. Fænomenet er endnu nyt, og på mange måder hemmeligt. Danske og internationale forskere arbejder nemlig med at bruge computerspil til at vurdere skoleelevers møder med stoffet. Modsat prøver og afleveringer hvor læreren kun ser endeproduktet, kan snigerevaluering nemlig måle selve problemløsningsprocessen. Idag gæster den internationalt førende forsker, Valarie Shute, HistorieLab og giver inspiration til, hvordan stealth assessment også kan anvendes i en historie didaktisk kontekts.
PædMatMus projektet kombinerer pædagoguddannelsen, matematik- og historieformidling og museer. Dette skal ske i et samarbejde mellem pædagogstuderende fra UCL i Jelling, Kongernes Jelling og HistorieLab.
Der har været så stor efterspørgsel på temabogen om grundlov og demokrati, at vi nu trykker den i et 3. oplag. Bogen kan derfor bestilles igen fra vores hjemmeside.
Hvordan kan det grænseoverskridende samarbejde mellem danske og tyske museer styrkes, og hvordan kan museerne bidrage til at markedsføre regionen til turisterne? Det er de spørgsmål som debatteres offentligt på Kick Off arrangementet for det nyetablerede Interreg-projekt NORD-MUS d. 27. april på Nordsømuseum i Husum (Tyskland).
Udviklingsprojekter skal udforske nye måder at undervise på og belyse centrale udfordringer i historiefaget. HistorieLab har godkendt ansøgninger fra seks skoler og to kommuner om udviklingsprojekter rettet mod historieundervisningen
På vores Youtube kanal kan du nu se oplæg med Peter Øvig Knudsen og Prof. Dr. Andreas Körper fra HistorieLabs konference 'Historiske i scenarier i undervisningen', som vi afholdt den 2. marts 2016.
HistorieLab har været en del af pilotprojektet "Kultur-Rav" sammen med Vejle Bibliotek og Digitale Børn, hvor fokus har været at formidle historie og dansk kulturarv til børn i førskolealderen.
”Fattiggård eller fjendeland?” er et digitalt undervisningsmateriale til udskolingen samt elever på ungdomsuddannelsernes første år. Materialet består af et digitalt dilemmaspil, undervisningsforløb, prøveoplæg og lærervejledning.
Myter, hændelser, hemmeligheder, spil og refleksion...
Otte projekter har kastet sig over innovativ historieundervisning og kommunalt skole/kultursamarbejde. HistorieLab er med.
Savner du inspiration til din undervisning og løber du stærkt for at nå din planlægning? HistorieLab tilbyder lærere i grundskolerne færdige forløb i historie – lige til at downloade og gå igang med på klassen.
Museum Skanderborg har i samarbejde med HistorieLab udviklet rollespillet Bunkerrotter, samt undervisningsmateriale og materialebank om Den Kolde Krig. Spillet henvender sig til 8. - 9. klasse og til gymnasiet.
I England afholdes også årlige konferencer for historielærere i stil med 'Historiske scenarier i undervisningen, som Historielab afholder den 2. marts. Loa Bjerre deltog i en sådan konference i slutningen af januar i London. Her oplevede hun nogle interessante forskelle og ligheder mellem det engelske og det danske historiefag og dets lærere.
Det er nemmere at være bagklog end forudseende - især på andres vegne. Hvad gør du selv midt i et dilemma med begrænsede handlemuligheder og gæt på konsekvenserne? Det kan du snart afprøve på HistorieLabs kommende dilemmaspil website.
Måske står du på indre Nørrebro, måske er du på familievandring i Rold Skov eller måske er du historielærer og vil lave et O-løb til eleverne med kulturhistorisk formidling i nærområdet?
HistorieLab har modtaget 26 ansøgninger til puljen omkring kommunalt kultur/skolesamarbejde og 6 ansøgninger til historieundervisningspuljen. Alle de indkomne forslag vidner om, at der er en stor kreativitet og nytænkning indenfor historie- og kulturarvsformidling, og at der arbejdes med Den åbne skole på en lang række forskellige måder og med mange forskellige innovative tilgange. Ansøgningsfristen var d. 20. nov. 2015.
Prisen, som er på 10.000 kr. og uddeles 9. april 2016 på Historiske Dage, kan modtages af både institutioner, virksomheder, foreninger, bevægelser, projekter og enkeltpersoner, som lever op til de opstillede kriterier.
I forbindelse med reformens, og derved det nye historiefags, 10 års fødselsdag, har Undervisningsministeret afholdt en konference med titlen ”Historiekonference - bring de faglige mål i spil!”
Et projekt med fokus på livet og vilkårene for de mennesker, der var anbragt på eksempelvis børnehjem og psykiatriske hospitaler i perioden fra 1945 til 1980 er nu afsluttet. Det har blandt andet resulteret i undervisningsmaterialer målrettet 4.-5. klassetrin og 8.-9. klassetrin.
HistorieLab har udviklet det digitale læremiddel Den Sønderjyske Historiekanon, og i den forbindelse har TV SYD produceret videoer om 20 højdepunkter i Sønderjyllands historie.
Inklusion i folkeskolen har skabt større mangfoldighed i gruppen af elever. Et nyt projekt har til formål at undersøge, hvordan museerne konkret indtænker inklusionsbegrebet i deres formidling til skoleelever.
HistorieLab bidrager med følgeforskning og økonomisk støtte til projektet "Museet i den åbne skole", som er sat i værk i forbindelse med folkeskolereformen.
HistorieLab afholder konferencen ”Museet i skolen og skolen i museet”, der fokuserer på elever som designpartnere i samarbejdet mellem skole og museum. Konferencen har udgangspunkt i et konkret samarbejdsprojekt mellem Give-Egnens Museum, Billund Museum, Campus Vejle, Sdr. Omme Skole og UCL.
Lærerstuderende fra Jelling fremlagde i fredags, som led i en uges historieprojekt, deres projekter på Kongernes Jelling for museets ansatte, undervisere på læreruddannelsen og for HistorieLab.
Forsorgsmuseet i Svendborg udvikler et dilemmaspil til udskolingsklasser. Spillet omhandler beboere på fattiggården, som valgte at drage til Tyskland og arbejde for tyskerne under 2. verdenskrig.
HistorieLabs spilpsykolog Andreas Lieberoth drøfter hvorfor ingen emner er for grumme, men minder os om at læreren er nøglen til læring med spil. Og der er ingen lærere på internettet.
HistorieLab lancerer netop nu 2 nye ansøgningspuljer og har nu i alt 3 forskellige puljer, hvor skole, kommune eller kulturinstitution kan søge op til 300.000 kr. Har I en ide, et udviklingsprojekt eller undervisningsaktivitet, kan I nu søge iblandt de tre puljer og få vores hjælp til at gøre initiativerne til virkelighed.
'Museerne og de yngste medborgere' er et inspirationshæfte til pædagogen eller museumsunderviseren, der savner ideer til hvordan museets læringsrum kan aktiveres i forhold til de mindste børn.
Fra oktober til slut november skyder centret undervisningseventen 'Elever laver Sønderjysk Historiekanon' afsted og opfordrer alle sønderjyske grundskoler og ungdomsuddannelser til at tilmelde sig.
Efter i foråret at have besøgt 28 skoler, hvor vi har observeret undervisning og interviewet lærere og elever, er vi nu godt i gang med at bearbejde de mange indtryk fra besøgene. I det følgende kan du læse om et par af vores foreløbige iagttagelser.
Videncentret arbejder i dette skoleår på at afdække, hvordan historielærere og elever opfatter historie som skolefag og dets læremidler i grundskolerne. Som en del af det arbejde har vi i foråret besøgt 28 skoler landet over.
I samarbejde med FALIHOS (Foreningen af lærere i Historie og Samfundsfag) har Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling udnævnt et ambassadørkorps for faget. Det består af 12 engagerede og dygtige historiefolk fra hele landet.