13.05. 2020 · Thomas Thomsen - Lektor ved Læreruddannelsen i Vordingborg
At opleve historiske erindringssteder som statuer og mindesten
Artiklen er skrevet på baggrund af erfaringer som historieunderviser på læreruddannelsen samt i forbindelse med observationer af undervisningen i grundskolen, som led i deltagelsen i HistorieLabs forsknings- og udviklingsprojekt "Historiske steder, artefakter, mindesmærker, erindrings- og historiekultur". Artiklen er rettet mod undervisere og studerende på læreruddannelsen samt lærere i grundskolen, der vil kunne anvende de tilhørende materialer, når erindringssteder inddrages i historieundervisningen.
05.05. 2020 · Heidi Eskelund Knudsen
Fra faglige mål til elevers læreprocesser – hvad lærer elever i historie?
Historieundervisningens mål og indhold defineres på forskellige måder i Fælles Mål såvel som Faghæftets læseplan og vejledning. Vi ved så at sige, hvad undervisningen forventes at sætte i gang vedrørende elevernes læreprocesser og med hvilke mål for øje, men spørgsmålet er, hvad vi egentlig ved om elevers meningsskabelser i faget, herunder læreres og elevers samspil om dette? Artiklen handler om dette - tegn på elevers meningsskabende læreprocesser i historie set ud fra et konkret eksempel.
15.04. 2020 · Jens Aage Poulsen
Genforeningen – hvad nu hvis?
Genforeningen er på historiefagets kanonliste. I anledningen af 100-året vil de fleste klasser arbejde med emnet i 2020. I forløbet fra 1840’erne, der kulminerede med Genforeningen, var der en række afgørende situationer, hvor personer med magt kunne have truffet andre beslutninger – og historien havde udviklet sig helt anderledes. Artiklen giver eksempler på disse afgørende situationer, som kan bruges til at arbejde kontrafaktisk i et undervisningsforløb om Genforeningens forudsætninger, forløb og følger, ligesom den stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt de gængse fortællinger om genforeningens forløb bør tjene som forbillede for løsning af grænsekonflikter.
19.03. 2020 · Marianne Bomgren, Ulla Kjær Kaspersen
Nyt undervisningskoncept understøtter elevers historiebevidsthed og kulturmøde på tværs af Sverige og Danmark
Krig og kongemagt hører i høj grad med til byerne Fredericia og Malmøs fælles historie. Men selv om der er tale om fælles begivenheder, er det så også den samme fortælling, der bliver fortalt på begge sider af sundet? I Danmark betegner vi perioden fra 1657 og frem, hvor vi sloges med svenskerne, for Svenskekrigene, mens det i Sverige kaldes Stormaktstiden eller Östersjöriket.
26.02. 2019 · Jens Pietras
Historiebrug og arbejdet med kontroversielle monumenter
Et monument i det offentlige rum kan af forskellige personer og grupper opfattes meget forskelligt. Nogle er måske glade for og ligefrem stolte over monumentet og dets udtryk, mens andre måske mener, at det overhovedet ikke skulle være opsat, eller at det i hvert fald skulle have haft et andet udseende og udtryk. En række monumenter i udlandet og i Danmark opfattes af nogle personer og grupper som direkte kontroversielle, forstået som værende grænseoverskridende og måske endda ligefrem diskriminerende og krænkende.