Opfattelser og spørgsmål, der knytter sig til køn og seksualitet, er væsentlige for hver enkelt af os og for samfundet som sådan. Forståelser af og holdninger til dette emne er påvirket af de samfundsmæssige og kulturelle forandringer, der er sket i tidens løb. Dette giver artiklen eksempler på. Den begrunder også, hvorfor aspekter og problemstillinger om køn og seksualitet er et relevant emne i historieundervisningen. Til sidst præsenteres det problemorienterede kildebaserede forløb ”Kærlighed, køn og seksualitet”, der er tilgængelig i HistorieLabs kildebank.

I den problemorienterede historieundervisning er det at stille spørgsmål fundamentalt vigtigt. Men erfaringen viser, at historielærere og elever ofte har svært ved at formulere disse spørgsmål og formulere relevante problemstillinger. Historietimerne må derfor i større grad end hidtil fokusere på, hvordan historisk indhold produceres, udvælges, analyseres og anvendes, snarere end at være bygget op omkring indlæringen af et konkret historisk indhold. Som en hjælp præsenterer artiklen forslag til, hvordan emner og problemstillinger kan sammentænkes og formuleres samtidigt.

I 2017 iværksatte HistorieLab det skolebaserede udviklingsprojekt ”Nærområdet i historieundervisningen”. I alt har ca. 25 skoler deltaget. En af dem var Sønderskov-skolen i Sønderborg. Her arbejdede eleverne i tre 6. klasser med at skabe digitale historiske fortællinger, som de formidlede via 360-graders billeder. Læs her om projektet og hvordan det gik.

Historiske spillefilm og tv-serier påvirker elevers opfattelser af fortiden og historiske bevidsthed i langt højere grad end de didaktiske læremidler, der anvendes i faget. Derfor er det relevant, at eleverne styrker deres forudsætninger for at bruge spillefilm som kilder i undervisningen. Artiklen diskuterer spillefilm som læremiddel i faget.

Ifølge HistorieLabs landsdækkende undersøgelse ‘Historiefaget i fokus - dokumentationsindsatsen’ opfattes historiefaget af eleverne som overvejende kedeligt og uvæsentligt. Denne artikel er et bud på, hvordan man ved hjælp af en brugerstyret kompetenceorienteret didaktik kan gøre historieundervisningen mere vedkommende for eleverne, når man samtidig vil arbejde med museumsbesøg som led i åben skole.