Denne artikel sætter fokus på fagsprog og historiske begreber, der vægtes i såvel historiedidaktisk forskning som i styrende dokumenter/læreplaner for historiefaget i flere lande.
Undervisningen skal fremme elevernes kompetencer til at reflektere historisk. Det indebærer bl.a., at eleverne øver sig i at analysere, karakterisere og vurdere fortællinger om fortidige begivenheder og forklaringer på, at de fandt sted. Det er dog ikke nok, at eleverne kan opliste årsager til fortidige hændelser. De må også styrke deres forudsætninger for at kunne argumentere for tolkninger af samspil mellem de mulige årsager til det pågældende fænomen. Artiklen handler om årsagsforklaringer i historie og giver ideer til at arbejde med dem.
21.01. 2021 · Astrid Marie Møller Danielsen, pædagogisk konsulent på CFU og UCL
Artiklen er skrevet på baggrund af projektet Praksisfortolkning af Læremidler (PaL). Projektet har til formål at kortlægge og bidrage til en forståelse af lærere og elevers brug af læremidler. I forbindelse med projektets historiedel er der indsamlet empiri fra seks forskellige skoler i tre regioner i Danmark. Det er empiriske undersøgelser af dialogens betydning for elevernes læremiddelbrug, der er udgangspunktet for denne artikel.
Vikingetiden er moderne. I tv-serier, i historiske fremstillinger, på centrale museer bl.a. Nationalmuseet - og i medierne generelt er vikingetiden i disse år særligt i centrum. Denne artikel sætter fokus på vikingetiden og forskellige aktørers brug af den. Artiklen giver bud på relevant anvendelse af vikingetiden i undervisningen – specielt i udskolingen.