Vikingetiden er moderne. I tv-serier, i historiske fremstillinger, på centrale museer bl.a. Nationalmuseet - og i medierne generelt er vikingetiden i disse år særligt i centrum. Denne artikel sætter fokus på vikingetiden og forskellige aktørers brug af den. Artiklen giver bud på relevant anvendelse af vikingetiden i undervisningen – specielt i udskolingen.

Artiklen er skrevet på baggrund af erfaringer som historieunderviser på læreruddannelsen samt i forbindelse med observationer af undervisningen i grundskolen, som led i deltagelsen i HistorieLabs forsknings- og udviklingsprojekt "Historiske steder, artefakter, mindesmærker, erindrings- og historiekultur". Artiklen er rettet mod undervisere og studerende på læreruddannelsen samt lærere i grundskolen, der vil kunne anvende de tilhørende materialer, når erindringssteder inddrages i historieundervisningen.

Historieundervisningens mål og indhold defineres på forskellige måder i Fælles Mål såvel som Faghæftets læseplan og vejledning. Vi ved så at sige, hvad undervisningen forventes at sætte i gang vedrørende elevernes læreprocesser og med hvilke mål for øje, men spørgsmålet er, hvad vi egentlig ved om elevers meningsskabelser i faget, herunder læreres og elevers samspil om dette? Artiklen handler om dette - tegn på elevers meningsskabende læreprocesser i historie set ud fra et konkret eksempel.

Genforeningen er på historiefagets kanonliste. I anledningen af 100-året vil de fleste klasser arbejde med emnet i 2020. I forløbet fra 1840’erne, der kulminerede med Genforeningen, var der en række afgørende situationer, hvor personer med magt kunne have truffet andre beslutninger – og historien havde udviklet sig helt anderledes. Artiklen giver eksempler på disse afgørende situationer, som kan bruges til at arbejde kontrafaktisk i et undervisningsforløb om Genforeningens forudsætninger, forløb og følger, ligesom den stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt de gængse fortællinger om genforeningens forløb bør tjene som forbillede for løsning af grænsekonflikter.

Krig og kongemagt hører i høj grad med til byerne Fredericia og Malmøs fælles historie. Men selv om der er tale om fælles begivenheder, er det så også den samme fortælling, der bliver fortalt på begge sider af sundet? I Danmark betegner vi perioden fra 1657 og frem, hvor vi sloges med svenskerne, for Svenskekrigene, mens det i Sverige kaldes Stormaktstiden eller Östersjöriket.