Artiklen er skrevet på baggrund af projektet Praksisfortolkning af Læremidler (PaL). Projektet har til formål at kortlægge og bidrage til en forståelse af lærere og elevers brug af læremidler. I forbindelse med projektets historiedel er der indsamlet empiri fra seks forskellige skoler i tre regioner i Danmark. Det er empiriske undersøgelser af dialogens betydning for elevernes læremiddelbrug, der er udgangspunktet for denne artikel.

Vikingetiden er moderne. I tv-serier, i historiske fremstillinger, på centrale museer bl.a. Nationalmuseet - og i medierne generelt er vikingetiden i disse år særligt i centrum. Denne artikel sætter fokus på vikingetiden og forskellige aktørers brug af den. Artiklen giver bud på relevant anvendelse af vikingetiden i undervisningen – specielt i udskolingen.

Artiklen er skrevet på baggrund af erfaringer som historieunderviser på læreruddannelsen samt i forbindelse med observationer af undervisningen i grundskolen, som led i deltagelsen i HistorieLabs forsknings- og udviklingsprojekt "Historiske steder, artefakter, mindesmærker, erindrings- og historiekultur". Artiklen er rettet mod undervisere og studerende på læreruddannelsen samt lærere i grundskolen, der vil kunne anvende de tilhørende materialer, når erindringssteder inddrages i historieundervisningen.

Historieundervisningens mål og indhold defineres på forskellige måder i Fælles Mål såvel som Faghæftets læseplan og vejledning. Vi ved så at sige, hvad undervisningen forventes at sætte i gang vedrørende elevernes læreprocesser og med hvilke mål for øje, men spørgsmålet er, hvad vi egentlig ved om elevers meningsskabelser i faget, herunder læreres og elevers samspil om dette? Artiklen handler om dette - tegn på elevers meningsskabende læreprocesser i historie set ud fra et konkret eksempel.

Genforeningen er på historiefagets kanonliste. I anledningen af 100-året vil de fleste klasser arbejde med emnet i 2020. I forløbet fra 1840’erne, der kulminerede med Genforeningen, var der en række afgørende situationer, hvor personer med magt kunne have truffet andre beslutninger – og historien havde udviklet sig helt anderledes. Artiklen giver eksempler på disse afgørende situationer, som kan bruges til at arbejde kontrafaktisk i et undervisningsforløb om Genforeningens forudsætninger, forløb og følger, ligesom den stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt de gængse fortællinger om genforeningens forløb bør tjene som forbillede for løsning af grænsekonflikter.