Historiske spillefilm og tv-serier påvirker elevers opfattelser af fortiden og historiske bevidsthed i langt højere grad end de didaktiske læremidler, der anvendes i faget. Derfor er det relevant, at eleverne styrker deres forudsætninger for at bruge spillefilm som kilder i undervisningen. Artiklen diskuterer spillefilm som læremiddel i faget.

Ifølge HistorieLabs landsdækkende undersøgelse ‘Historiefaget i fokus - dokumentationsindsatsen’ opfattes historiefaget af eleverne som overvejende kedeligt og uvæsentligt. Denne artikel er et bud på, hvordan man ved hjælp af en brugerstyret kompetenceorienteret didaktik kan gøre historieundervisningen mere vedkommende for eleverne, når man samtidig vil arbejde med museumsbesøg som led i åben skole.

Kan feedback i undervisningen på en meningsfuld måde varetages af eleverne selv? I denne artikel præsenteres en model for peer feedback, som kan anvendes både på mellemtrinnet og i udskolingen. Peer feedback er et særdeles velegnet procesredskab i den projekt- og problembaserede undervisning, hvor den fungerer som et væsentligt supplement til lærerens vurdering af elevernes arbejde.

I historie såvel som i andre fag er færdigheds- og vidensmålene i forenklede Fælles Mål ikke længere bindende. Hvilke konsekvenser kan det få? Og giver det læreren større frihed? Med afsæt i læreplanens tilblivelse og ændringer diskuterer artiklen de nye udfordringer og muligheder.

Hvad er ’skoletjeneste’ egentlig for en størrelse, og hvem retter den sig mod? Hvorfor har kært barn også mange andre navne som for eksempel formidlingstjeneste, uddannelsestjeneste eller læringsafdeling, og hvordan fungerer det i praksis? Læs mere i artiklen som er det danske bidrag i en nordisk kortlægning af skole-kultursamarbejde. Kortlægningen er en del af et større projekt i samarbejde med NCK – Nordisk Centrum for Kulturarvspædagogik, og projektet er støttet af blandt andre Nordisk Kulturfond.