Tak for lån af billeder til ”Fortid for Begyndere”, Nationalmuseet.
PÆDMUS er samarbejdsprojekt mellem fire museer og to pædagoguddannelser under UCL. Projektet er igangsat af det Nationale Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling. Formålet med projektet har været at give de kommende pædagoger kendskab til museernes læringsrum og de muligheder der er her. De studerende har udviklet innovative læringsforløb og aktiviteter, der er blevet afprøvet af børn fra daginstitutioner i nærområdet. Med udgangspunkt i praksis har projektet således skabt grundlag for kommende samarbejdsrelationer mellem museer og daginstitutioner. Projektet understøtter Kulturministeriets Strategi for ”Små børns møde med kunst og kultur” maj 2014.
Tid: 9.30 – 13.35 13. maj 2015 (tiderne passer med toget fra Odense).
Sted: UCL, Pædagoguddannelsen i Jelling, Vejlevej 2, 7300 Jelling.
Målgruppe: Museumsundervisere, undervisere på pædagoguddannelsen, pædagogstuderende, kommunale konsulenter og andre, der er interesseret i den yngste målgruppe i daginstitutionerne.