v. Jens Aage Poulsen
I grundskolen har eleverne historie fra 3. til 9. klasse. En del elever møder dog først en linjefagsuddannet underviser, når de kommer i udskolingen (7.-9. klasse). Ikke sjældent mener den pågældende lærer, at eleverne ikke har lært noget historie i de fire foregående år, og derfor må hun starte forfra. Er det også sådan, at historielærerne i ungdomsuddannelserne møder de nye elever?
Forløbet tager afsæt i kompetence-, færdigheds- og vidensmål efter 9. klasse i læreplanen Forenklede Fælles Mål for historie i folkeskolen, der bruges som pejlemærker for, hvad eleverne kan og ved (eller i det mindste burde kunne og vide) i historie, når I overtager dem.
Læreplanen er kompetenceorienteret, og de fleste elever har været udsæt for en (lærings)målstyret undervisning. At læreplanen er kompetenceorienteret betyder bl.a., at den ikke angiver bestemte stofområder. Til gengæld skulle eleverne gerne vide noget om, hvordan historie bliver til og brugt og fremgangsmåder til at få viden om fortiden (herunder kildekritik) – og i det hele taget have øvet sig at reflektere historisk.
Sigtet med workshoppen er at udvikle skitser til eller koncepter for konkrete forløb, der bygger på 9. klasse-elevernes forudsætninger (kompetencer), og at fører dem videre i den kontekst, der er ungdomsuddannelserne.
Arbejdsformen vil veksle mellem oplæg, diskussioner af overgangsproblematikker, udvikling af forløb, som gør elevernes historiske kompetencer – herunder forudsætninger for at reflektere historisk – brugbare og nyttige.