Tema 1: Fascinerende og frygtelige
Tema 2: Atomkapløb og forurening
Tema 3: Atommarcher og Cubakrise
Tema 4: Nej til atomkraft
Tema 5: Kold Krig – 2. halvleg
Energien, der kunne frigives fra atomer, kunne også bruges til fredelige formål. I 1950’erne blev de første store atomkraftværker bygget. Danmark havde ikke atomkraftværker. I begyndelsen af 1970’erne kom 90 % af den energi, der blev forbrugt i Danmark fra importeret olie. I 1957 oprettede man forsøgsanlægget Risø nord for Roskilde. Og man nedsatte en kommission, der undersøgte, hvor atomkraftværker evt. kunne placeres. El-selskaber havde oprettet et udvalg Danatom, der havde en tilsvarende opgave. Men olien var så billig, at man ikke var begyndt at bygge værkerne.
I 1973 aftalte de olieproducerende lande at sætte prisen på råolie kraftigt i vejret. Selv danskerne blev pålagt at spare, blev udgifterne til olie mere end fordoblet fra 1973 til 1974. Det skabte store økonomiske problemer, der bl.a. betød, at arbejdsløsheden steg.
En løsning kunne være at indføre atomkraft. I Sverige og Tyskland var atomkraftværker allerede i drift og flere var under opførelse. Der var mange argumenter for at få atomkraft i Danmark. Landet ville spare valuta og atomkraft var billigere end olie. Endelig blev det fremhævet, at forureningen fra atomkraftværker var langt mindre end olie- og kulfyrede kraftværker. I 1974 nåede et flertal i Folketinget frem til, at der frem mod 1995 skulle opføres fem atomkraftværker i Danmark. Inden byggeriet gik i gang, skulle sikkerheden ved atomkraft dog undersøges yderligere. I 1974 blev der udpeget en række steder vest for Storebælt, hvor der kunne bygges atomkraftværker.
Nogle var meget bekymret for sikkerheden ved atomkraft. I 1974 blev Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA) dannet. Rundt om i landet dannede OOA grupper, der argumenterede mod atomkraft i kampagner og tidsskrifter. Tilhængerne af atomkraft dannede i 1976 organisationen Reel Energi Oplysning (REO). Men det var OOA, der opnåede største tilslutning. Organisationens kampagner var effektive og ens argumentation var grundig. Og så spillede det en rolle, at der endnu ikke var atomkraftværker i Danmark. Modstanden mod atomkraft tog også til i Danmark, da Sverige i 1975 tog atomkraftværket Barsebäck i brug. Værket lå ca. 20 km fra København. OOA og andre atomkraftmodstandere arrangerede flere demonstrationer mod Barsebäck. I 1999 blev værkets ene reaktor lukket. I 2005 blev værket helt lukket.
I 1979 skete der en ulykke på et atomkraftanlæg på Tremileøen i den amerikanske delstat Pennsylvania. En delvis reaktornedsmeltning skabte radioaktiv forurening. Det øgede modstanden mod atomkraft i Danmark endnu mere. I 1980 meddelte den socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen, at planerne om indførelsen af atomkraft var stillet i bero. I 1985 vedtog Folketinget, at atomkraft ikke længere skulle være en del af Danmarks energiplanlægning. Året efter sker en alvorlig ulykke på atomkraftværket Tjernobyl i Ukraine. En reaktor smelter ned og store områder bliver forurenet af radioaktivitet.
Klimakrisen og ønsket om at nedsætte udledningen af CO2 og den kendsgerning, at man kan opføre mere sikre atomkraftværker end tidligere, har ført til en fornyet debat, om atomkraft. Atomkraftværker udleder nemlig langt færre klimaskadelige gasser end fx olie, kul og gas.
I 2020 skiftede Reel Energi Oplysning navn til Ren Energi Oplysning. Organisationen ser atomkraft som en miljøvenlig og økonomisk rigtig energiform.
