1. Tuberkulose
2. Polio (Børnelammelse)
3. Pest
4. Kopper
5. Den spanske syge
6. Kolera
Hvis du kender ældre mennesker, der kan huske tilbage fra 1950’erne. Prøv at spørge dem, hvad børnelammelse (polio) var for en sygdom, og hvad de tænkte om den dengang. Børnelammelse var en særdeles frygtet og smitsom virussygdom. Den kunne angribe hjernen og rygmarven. I løbet af få timer kunne det medføre lammelser.
De fleste (95 %), der var sunde og raske og blev smittet, oplevede sygdommen som en let influenza. Den sidste lille del (5 %) blev mere syge, men blev raske igen. Men mellem 1 og 2 ud af hver tusind syge udviklede lammelser. Af dem blev kun halvdelen helt raske. Nogle blev helt eller delvist lammede. 10 % de patienter, der udviklede lammelser, døde.
Som sygdom har polio eksisteret i mange tusinde år. Fra oldtidens Egypten kender man afbildninger af folk, der har haft polio. Claudius, der var kejser i Romerriget i det 1. århundrede, var handicappet af polio. Franklin D. Roosevelt, der var præsident i USA fra 1933 til 1945, led af følgevirkningerne efter polio. Først i slutningen af 1800-tallet forstod forskerne, at polio var en selvstændig sygdom.
I begyndelsen af 1900-tallet opstod der større epidemier med polio i Nordeuropa. I 1914 var der en polioepidemi i den grønlandske by Maniitsoq (Sukkertoppen). Af byens ca. 700 indbyggere døde 37. I Danmark var der epidemier i 1933, 1934, 1952 og 1961. I begyndelsen ramte sygdommen mest børn under 5 år. I de senere epidemier var det hovedsageligt børn i skolealderen, som blev ramt.
Den største epidemi brød ud i juli 1952 og varede til januar 1953. På det tidspunkt havde 2.450 patienter fået varige lammelser, og 262 var døde.
Man var klar over, at polio var en infektionssygdom. Men man vidste ikke, hvordan den smittede. Epidemierne begyndte altid om sensommeren. Nogle mente derfor, at man kunne få polio af at spise æbler med skræl. Andre mente, at smitten blev overført af myg og fluer. Som mange andre virussygdomme smitter polio ved hoste og nys.
I 1955 blev der i USA udviklet en effektiv vaccine mod polio. Læger ved Statens Serum Institut deltog i udviklingen. Det lykkedes instituttet at opbygge et så stort lager, at man kunne begynde at vaccinere samme år. Året efter blev alle mellem 5 måneder og 40 år tilbudt en vaccination i Danmark. I 1964 var det første år, hvor der ikke var nye tilfælde af polio i Danmark. På verdensplan er der i dag ca. 100 nye tilfælde af polio om året.
I Sydeuropa var det klostre og munke, der tog sig af syge. Den spanske kunstner Joaquín Sorolla malede i 1899 dette billede af en gruppe handicappede børn, som en munk tager sig af. Drengen tættest ved munken er delvist lammet af polio. Wikimedia Commons.
