1. Tuberkulose
2. Polio (Børnelammelse)
3. Pest
4. Kopper
5. Den spanske syge
6. Kolera
Kolera er en bakteriesygdom. Den overføres fra drikkevand, der er forurenet med menneskelig afføring. I tyndtarmen formerer kolerabakterierne sig voldsomt. Tyndtarmen sørger for at opretholde kroppens væskebalance. Den funktion ødelægger mængderne af kolerabakterier. Det betyder, at der udskilles enorme mængder af væsker. Som en tynd diarré vælter det i litervis fra den smittede. Diarréen indeholder kolerabakterier, der nu let overføres til andre.
Kolera kendes fra beskrivelser fra 500 f.v.t. I de følgende par tusinde år var sygdommen mest udbredt i områder i og omkring Indien. I begyndelsen af 1800-tallet bredte den sig til Rusland, Europa og USA. I løbet af århundredet var der voldsomme epidemier af kolera. Det skønnes, at mindst 100 mio. mennesker døde af kolera i løbet af 1800-tallet.
I løbet af 1800-tallet voksede befolkningstallet i København. Men der måtte kun bygges inden for byens volde. I årene op til koleraepidemien i 1853 tillod bystyret, at der blev bygget på dele af kirkegårde og nedlagte lossepladser, hvor forrådnelsen stadig var i gang.
I forhold til andre europæiske storbyer var de hygiejniske forhold i København langt bagud. Tusinder af lejligheder havde lokum under trappen. Andre steder blev afføringen samlet i gruber. De blev tømt af de såkaldte natmænd. Hvert år kørte natmændene 24.000 læs afføring ud til lossepladsen på Amager, som fik navnet ”lorteøen”.
Der var planer om en moderne kloakering og en mere ren vandforsyning. Men mange i bystyret syntes, at det ville blive for dyrt for grundejerne. I juni 1853 blev to mænd fra Nyboder indlagt med kolera. I tre måneder rasede epidemien. Da den ebbede ud i løbet af august var 5.000 af byens indbyggere døde.
Så kom der gang i kloakeringen og vandforsyningen. I første omgang blev kloakkerne ledt ud i kanalerne. Det gav en forfærdelig stank. Først i begyndelsen af 1900-tallet var projektet færdigt. Herefter blev kloakken ledt urenset ud i Øresund.
Også i det 20. århundrede fortsatte kolera med at hærge – især uden for Vesteuropa. Således skønnes det, at mere end ½ mio. russere døde af kolera i løbet af det 20. århundredes første årtier. I 1960’erne hærgede en epidemi Mellemøsten og Afrika. Siden har der været opblomstringer af sygdommen rundt omkring. Således i Peru i 1991 og i Zimbabwe i 2008. Efter jordskælvet på Haiti i 2010-11 spredte koleraen sig på øen. Der er fortsat kolera rundt omkring i verden.
