Freden i 1570

Efter syv lange år med krig mellem Danmark-Norge og Sverige blev der endelig lavet en aftale om fred i 1570.

Danmark startede krigen og efter hurtigt at have vundet fæstningen Elfsborg gik krigen i stå. Krigen var hård for begge parter, men især den danske konge kom i problemener fordi krigen trak ud og kostede mange penge. Den svenske konge gik med til at indgå fred fordi han blev presset af andre stærke lande, blandet andre Rusland, som ønskede at krigen skulle stoppe. De andre lande var ikke interesserede i hver Danmark eller Sverige vandt krigen, fordi man ikke ønskede at ét nordisk land skulle styre hele norden, og dermed styre søvejen til Østersøen. Der var ikke nogen egentlig vinder af krigen, da begge lande blev meget fattigere og ikke vandt mere territorium. Freden blev indgået i 1570 i byen Stettin, der ligger i Polen.

I kildeteksten nedenunder kan man se et forkortet uddrag af en fredsaftalen, der er opstillet i punkform. Den oprindelige tekst er noget længere med flere betingelser.

Kildebilledet er kobberstik fra 1570. Det forestiller fredsforhandlingerne i byen Stettin.

Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kildetekst

  • Den danske konge skulle love ikke at stille krav til Sverige – heller ikke med henvisning til Kalmarunionen.
  • Den svenske konge skulle love ikke at stille krav til de danske besiddelser, Norge, Skåne, Halland, Blekinge, Gotland og Jämtland og Herjedalen.
  • Sverige skulle betale en løsesum indenfor 3 år på 150.000 daler for fæstningen Elfsborg i Sverige, som Danmark havde erobret i 1563.
  • Danske handelsmænd skulle kunne handle uden at betale told i den Estiske by, Narva, som havde hørt under Sverige indtil krogens afslutning. Sverige skulle give sine estiske byer til Tyskland. Til gengæld skulle svenske skibe kunne sejle igennem Øresund uden at betale told. ’
  • Både den danske konge, Frederik 2. og den svenske konge, Erik 14., skulle ind til videre kunne bruge rigsvåbnet ”Tre kroner”.
  • De to konger skulle selv forsøge at løse konflikten om hvem, der havde lov til at bruge tre kroner i sit rigsvåben. Hvis de ikke kunne blive enige inden 1. januar 1572, skulle sagen dømmes af en dommer i byen Rostock.

Kildebillede

 

Kildeteksen er en bearbejdet og oversat udgave af oplysninger fundet på Svensk Militærhistorisk Bibliotek.
http://web.archive.org/web/20070927220908/http://www.smb.nu/svenskakrig/freder/1570.asp

Kildebilledet er kobberstik af Ens Caspar fra 1570. Billedet er lånt fra Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.