Første Karl Gustav-krig: Hæren der gik over isen

Her ses kilder til overgangen over Storebælt under Den Første Karl Gustav-krig.

I miden af 1600-tallet var Sverige blevet en stærk magt. Sverige erobrede flere områder i Østeuropa, og hvor det før havde været Danmark der var det førende land i Norden, var det nu Sverige der var stærkest. Men jo stærkere man er, jo flere fjender kan man risikere at få. I 1650´erne slog Polen og andres af Sveriges fjender sig sammen. Det fik den danske konge Frederik 3. til at tænke, at tiden var inde til at erklære krig mod Sverige. Danmark havde nemlig mistet Jämtland, Herjedalen og øerne Øsel og Gotland ved Torstenssonkrigen, der sluttede i 1645, og dem ville kongen gerne have tilbage.

Den danske konge erklærede krig mod Sverige og Første Karl Gustav-krig var igang. Den danske hær generobrede de norske landsdele og Halland i Sverige, som Danmark havde måtte afstpå til Sverige i 1645 under Torstensson-krigen. Den svenske konge Karl 10. Gustav svarede hurtigt igen ved at rykke ind i Jylland med sin hær, mens den danske hær kæmpede i Sverige. I oktober indtog svenskerne Fredericia efter et stort slag hvor over 1000 danske soldater døde.

Det blev isvinter og sundene og bælterne i Danmark frøs til. Den svenske konge besluttede at sende sin hær ud på isen fra Jylland til Fyn. Da Fyn var besat ville den svenske hær videre til Sjælland. For at vinde krigen skulle Sjælland og København erobres. Selvom isen nogle steder ikke var særligt tyk og der faktisk blev tøvejr, mens de gik, lykkedes det for svenskerne at få hæren over isen, Danmark var besat, og den danske konge måtte bede om fred.

De tre kildebilleder nedenfor forstiller den svenske hærs overgang over isen.

Klik her for at kopiere kildens link oppe i hjemmesidens adressefelt

Kildebillede 1

Det første billede forstiller den vej, som svenskerne gik over isen. Historien om hvordan svenskerne vandt krigen ved at gå over isen blev beundret i hele Europa. Her har en italiensk kunstner prøvet at gengive på et kort, hvordan det kan have set ud. Kortet er fra 1670.

Kildebillede 2

Det andet billede er et maleri og forestiller den svenske konge, som er i gang med at sende sine tropper ud over isen i 1658. Billledet er malet af den tyske maler Johan Philip Lemke, som blev bestilt til at male en række billeder af svenske krigsslag. Maleriet er malet i 1680´erne, og er malet efter tegninger af en svensk officer, som var med til at krydse isen sammen med kongen og hæren i 1658.

Kildebillede 3

Det tredje billede forestiller den svenske konge, som er i gang med at sende sine tropper ud over isen i januar 1658. Billledet er malet af den tyske maler Johan Philip Lemke, som blev bestilt til at male en række billeder af svenske krigsslag. Maleriet er malet i 1680´erne, og er malet efter tegninger af en svensk officer, som var med til at krydse isen sammen med kongen og hæren i 1658.

 

Billede 1 bærer titlen: ”Den svenske hær på vej over Fyn”, af Gérard Galeazzo, Tualdo Priorato, 1670. Billedet er lånt fra Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.
Billede 2 og 3 er begge malet af den tyske maler Johan Philip Lemke i 1684. Billedere er lånt fra Wikimedia Commons.